Om  
Jan Kristoffersen
Franciska Rosenkilde

Alternativet udpeger spidskandidat til EP-valget

Jan Kristoffersen blev torsdag aften valgt som Alternativets spidskandidat til europaparlamentsvalget med et stort flertal. Han har siden maj været partiets midlertidige spidskandidat. 

Kristoffersen har siden maj været Alternativets midlertidige spidskandidat, men 87 ud af 140 stemmer torsdag aften slog fast, at han skal være spidskandidat.
Kristoffersen har siden maj været Alternativets midlertidige spidskandidat, men 87 ud af 140 stemmer torsdag aften slog fast, at han skal være spidskandidat.Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
August Ølsgaard Larsen

Jan Kristoffersen er Alternativets spidskandidat, når der næste år er valg til Europa-Parlamentet.

Det oplyser Alternativet i en pressemeddelelse.

Torsdag aften stemte partiet ved et ekstraordinært landsmøde på zoom for, at Jan Kristoffersen skal være Alternativets spidskandidat, når danskerne skal til stemmeurnerne næste år.

"Jeg glæder mig over at være valgt som spidskandidat. Alternativet går til valg for et stærkt, grønt og retfærdigt EU og for handelsaftaler, der bærer os i mål med verdensmålene," udtaler Jan Kristoffersen og fortsætter:

"Alternativet skal have en stemme, så vi kan få det bedste EU for verden."

Kristoffersen har siden maj været Alternativets midlertidige spidskandidat, men 87 ud af 140 stemmer slog torsdag aften fast, at det er ham, som skal forsøge at skaffe partiet sin første europaparlamentariker i juni næste år.

Politisk leder i Alternativet, Franciska Rosenkilde, er glad for, at valget faldt på Kristoffersen.

"Jan har et stort engagement og et indgående kendskab til arbejdet i EU, og vi har brug for en grøn og progressiv stemme," udtaler hun.

Læs også

Den fulde liste er, som følger:

  1. Karoline Lindgaard
  2. Petar Socevic
  3. Nilas Bay-Foged
  4. Sofie Groth
  5. Mette Skamris
  6. Jørn Grønkjær
  7. Valentina Crast
  8. Ditte Madvig
  9. Evald Julius Schubring
  10. Johannes Slyngborg
  11. Yurdal Cicek
  12. Anette Jensen Smith
  13. Mikael Hertig
  14. Irina Bjørnø
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jan Kristoffersen

Politisk rådgiver, Alternativet, medlem, Skatterådet
LL.B (Københavns Uni.)

Franciska Rosenkilde

MF, politisk leder (ALT)
cand.scient.geo. (Københavns Uni. 2015), BA i Sundhed og Ernæring (Metropol Suhrs, 2010)

0:000:00