Cepos: Generne ved letbaneanlæggelse er større end tidsbesparelserne på sigt

Af Jonas Herby
Specialkonsulent, Cepos

Det har været en blandet fornøjelse at følge letbanedebatten. Som jeg har beskrevet tidligere, har der været bragt mange forkerte argumenter, hvilket ikke ligefrem er fordrende for den gode debat.

Men én ting må man give fortalerne for letbanen: Opfindsomheden er stor, når der skal findes nye argumenter. Først blev letbanen udråbt til at være ”en samfundsøkonomisk god investering”. Det viste sig at være forkert. Så medførte letbanen masser af arbejdspladser og investeringer. Det viste sig også at være forkert. Så kom påstandene om store sideeffekter, faldende trængsel og så videre, som også var forkerte.

Det ærlige argument for letbanen
Man skulle tro, at man efterhånden ville droppe argumenterne og i stedet indrømme, at man vil have en letbane, fordi man én gang har sagt, at man vil have den. Basta!

Og her synes jeg faktisk, at man må rose Høje-Taastrups borgmester, Michael Ziegler, for ærligt at sige, at det vigtigste er at stå ved sin beslutning. Forleden udtalte han:

”Der er brug for, at når der først er taget en beslutning, så skal alle parter også stå ved den. I dette tilfælde opstod der tvivl langt henne i forløbet, og det må ikke ske – så kan så store ting som letbanen ikke lade sig gøre.”

De gener, man påfører borgerne i anlægsfasen, er altså sandsynligvis større end de samlede tidsgevinster i hele letbanens levetid

Jonas Herby
Specialkonsulent, CEPOS

Det er altså en politisk triumf, at man har haft skyklapperne på og er løbet efter målet, uanset at man er blevet klogere. Man kan mene meget om denne tilgang til tingene, men det er da befriende ærligt.

De "løsslupne" argumenter
Mens Ziegler er befriende ærlig, så finder andre nye argumenter frem lige så hurtigt, som deres gamle bliver skudt ned. I et interview i Børsen 20. april svarede Trine Græse for eksempel, at ”det, at vi holder i myldretid på Ring 3 stort set hver dag, er heller ikke regnet ind som noget, der forbedrer letbanens økonomi.”

Det er rigtigt, at det ikke er regnet ind som en gevinst for letbanen, men det skyldes jo netop, at letbanen forværrer trængslen, som jeg tidligere har påpeget. Og dén effekt har man medregnet.

Græse skriver også i Gladsaxebladet, at ”for godt en måned siden udgav Transportministeriet en rapport, som viste, at trængslen frem mod 2030 bliver dobbelt så stor i hovedstaden som forventet, og at blandt andet letbaner er en af løsningerne.”

Jeg har læst rapporten og søgt på alle steder, hvor de nævner letbaner. Og ikke ét sted kan jeg finde en anbefaling af letbaner (faktisk snarere omvendt, fx ”automatisering vil styrke BRT (bus rapid transit) som alternativ til flere letbaner i de største byer og deres ringbyer”).

Andre argumenter for letbanen er mere ’løsslupne’. Læs for eksempel dette indlæg, hvor Jeppe Brogård skriver: ”Når letbanerne kobles til det regionale og landsdækkende tognet, så giver de adgang til hidtil usete ressourcer af arbejdskraft.”

Eller her, hvor Trine Græse skriver, at letbanen vil give os ”kollektiv infrastruktur med blandt andet små, selvkørende el-busser til turen til og fra letbanestationerne, digital trafikafvikling og energieffektiv [og] intelligent LED-belysning”, samt at ”[m]an skal forestille sig byen som en menneskekrop, hvor letbanen og Ring 3 er hovedpulsårer”.

En hovedpulsåre til usete ressourcer af arbejdskraft og selvkørende elbusser – hvem kan dog sige nej til det? Den letbane er fantastisk! (Siger de i hvert fald).

Man har det lidt som Sisyfos, når den eneste konsekvens af at tilbagevise en påstand er, at der bliver fremsat en ny. Og jo mere løsslupne og højtflyvende påstandene bliver, jo sværere er det faktisk at tilbagevise dem på en seriøs måde. Lad os derfor – inden vi slutter – tage en rigtig, dokumenterbar fact, som der jo er så stor mangel på i debatten om letbanen.

Generne i anlægsfasen kan være større end summen af de fremtidige tidsgevinster
Den samfundsøkonomiske analyse af letbanen viste, at værdien af de samlede tidsbesparelser de første 50 år kan opgøres til cirka 465 millioner kroner. Dette er uden generne i anlægsfasen, som Transport-, Bygnings- og Boligministeriet i et svar til Transportudvalget har anslået til 500-1.000 millioner kroner.

De gener, man påfører borgerne i anlægsfasen, er altså sandsynligvis større end de samlede tidsgevinster i hele letbanens levetid.

Der er næppe nogen tvivl om, at god infrastruktur er en af de vigtigste forudsætninger for økonomisk vækst og velfærd. Jo nemmere man kan komme rundt, jo større er konkurrencen mellem virksomhederne, og det vil i sidste ende gavne hele Danmark. God infrastruktur gør det desuden nemmere at nå sine gøremål i fritiden til glæde for danskernes velfærd.

Hvis vi ser bort fra samfundsøkonomi og udelukkende fokuserer på den tekniske løsning af folks transportbehov, kan man diskutere, om letbanen er god infrastruktur i forhold til højklassede busser (BRT og særligt eBRT).

Men at letbanen er teknisk bedre end de nuværende bybusser, er der næppe mange, der betvivler. Men selv gode løsninger kan blive for dyre. Derfor bør vi standse letbaneprojektet og i stedet fokusere på at finde transportløsninger, der er pengene værd.