Dansk Persontransport: Regeringens udspil om kollektiv trafik mætter ikke

DEBAT: Regeringen skal i højere grad bane vejen for en effektiv kollektiv trafik med flere lokale og regionale værktøjer. Det skal sikres med seks forslag, som direktør for Dansk Persontransport, Michael Nielsen, præsenterer.

Af Michael Nielsen
Direktør, Dansk Persontransport

Regeringen har leveret et par spændende udspil om den kollektive trafik den seneste tid.

Et lovforslag om at fremme digitale mobilitetsløsninger og justering af reglerne for fjernbuskørsel behandles allerede i Folketinget.

Dertil kommer transportministerens udspil fra 21. januar om at samle Hovedstadens Offentlige Trafik (HOT) og i naturlig forlængelse hertil erhvervsminister Rasmus Jarlovs (K) udspil for styrkelse af hovedstaden 24. januar 2019. 

Udspillene har mange gode takter i forhold til samarbejde, omstrukturering og organisering i den kollektive trafik.

Men i Dansk Persontransport savner vi noget substans, noget der mætter, når trafikselskaberne inden for disse nye rammer skal få den lokale og regionale kollektive trafik til at hænge sammen.

Regeringen er nødt til at komme med nogle mere konkrete virkemidler og noget finansiering til den opgave, som kommuner, regionerne og trafikselskaber har foran sig.

Regeringen skal i højere grad også bane vejen for en effektiv kollektiv trafik med flere lokale og regionale værktøjer og frihedsgrader, og derfor har Dansk Persontransport seks forslag.

1: Sæt lokalbanerne fri
Finansieringen af lokalbanerne bør sættes fri, så kommuner, regioner og trafikselskaberne i fremtiden kan vælge den bedste og mest effektive regionale trafik uden at være bundet til jernbaneskinner.

I dag er det sådan, at trafikselskaberne ikke har råd til en strategisk satsning, der indebærer en nedlæggelse eller reduktion af nogle af de meget urentable lokalbaner.

De mister deres tilskud, hvis de vælger den økonomisk effektive løsning ved for eksempel et system af højfrekvente regionale busser

2: BRT skal omfattes af stationsnærhedsprincippet
I stedet for at udvande stationsnærhedsprincippet i Fingerplanen, som der lagt op til i Erhvervsministeriets hovedstadsudspil, bør det fastholdes.

Det bør konverteres til et gradueret stationsnærhedsprincip, hvor kommunerne får mulighed for at ejendomsudvikle i nærhed til stationer og korridorer, der betjenes med Bus Rapid Transit (BRT).

Bus Rapid Transit er i lige så høj grad som skinnebåren trafik med til at udvikle byen og ejendomsværdien.

3: Busfremkommelighed er regeringens ansvar
Regeringen skal tage medansvar for finansieringen af busfremkommelighed og terminaler ved at genetablere puljerne til medfinansiering af investeringer i den kollektive bustrafik.

Ser man på trafikmængden i de større byer og på deres indfaldsveje, har behovet aldrig været større.

Byerne kommer til at drukne i biler, hvis bussen ikke er et attraktivt alternativ.

4: Sammenhæng omkring hovedstaden
Udspillet om hovedstadens kollektive trafik bør gentænkes i forhold til de kommuner på Vestsjælland, Sydsjælland og Lolland-Falster, der skal lave deres eget trafikselskab.

Det kan de godt, men ikke helt løsrevet fra hovedstadens.

5: Parkeringsbøder skal gavne den kollektive trafik
I stedet for at konfiskere kommunernes indtægter fra parkeringsbilletter og parkeringsbøder bør indtægterne øremærkes til anlæg og drift i den kollektive trafik.

Dermed vil det understøtte især bykommunernes ambitioner om at skabe en klima- og menneskevenlig byudvikling.

En velfungerende kollektiv trafik er det bedste positive incitament til at lade bilen stå.

6: Alle køretøjer skal udnyttes
Trafikselskabernes kompetencer og handlemuligheder inden for rammerne af den offentlige servicetrafik skal udvides, så trafikselskaberne både kan involvere deres eksisterende partnere på nye måder og inddrage flere nye partnere.

Herunder skal sammenhængen mellem kommunernes håndtering af specialiserede kørselsordninger og det trafiktilbud, som borgerne får generelt, gentænkes.

Resurserne i den offentlig servicetrafik skal med andre ord udnyttes optimalt, så vi ikke ser uanede mængder af tomkørsel.

Med disse elementer mener vi, at der vil komme mere vægt og retning på regeringens forskellige udspil, der skal forbedre den lokale og regionale kollektive trafik.

Forrige artikel DTL og Dansk Erhverv: Stop kommuner­nes ukritiske centralisering af opgaver DTL og Dansk Erhverv: Stop kommuner­nes ukritiske centralisering af opgaver Næste artikel V: Blå partier er ikke rene asfaltbaroner, vi vil også den kollektive trafik V: Blå partier er ikke rene asfaltbaroner, vi vil også den kollektive trafik
Ny debat om trafikaftale: Hvad skal milliarderne bruges på?

Ny debat om trafikaftale: Hvad skal milliarderne bruges på?

TEMADEBAT: Der er ikke længere flertal for blå bloks milliardplan for infrastruktur fra foråret 2019. Regeringen skal derfor i løbet af 2020 have forhandlet en ny aftale på plads. Hvordan skal den se ud? Altinget tager debatten.