Danske Havne og Danske Maritime: Regulering dræner Det Blå Danmark

DEBAT: Hvis danske maritime virksomheder og havne skal være et globalt kraftcenter i fremtiden, må regulering og overimplementering af lovgivning afbødes. Ellers taber vi den globale konkurrence, skriver Tine Kirk Pedersen og Jenny N. Braat.       

Af Tine Kirk Pedersen og Jenny N. Braat
Hhv. direktør i Danske Havne og direktør i Danske Maritime

Regeringen lancerede i januar 2018 Vækstplan for Det Blå Danmark. I vækstplanen udtrykte man en klar ambition om, at Det Blå Danmark også fremover skal være en vækstgenerator for det danske samfund, og at Det Blå Danmark, herunder de danske havne og den maritime industri, er en af Danmarks klare styrkepositioner. Det var selvfølgelig meget fint.

Men det er en styrkeposition, der er under et internationalt pres i disse år. Blandt andet af et globalt modtræk til globaliseringen, der får flere lande til at trække i retning af øget protektionisme og sætte deres egen industri før lige konkurrence.

Danske maritime virksomheder og havne kan ikke være det globale maritime kraftcenter, som er visionen med vækstplanen, hvis ikke vi sikrer os mod egne benspænd. Og dem oplever vi desværre for ofte i form af overimplementering af international lovgivning og regulering.

Skævvridende konkurrence
Danmark kan jo ikke lovgive i andre lande. Men vi kan derimod sikre, at vi ikke stiller benspænd op for vores egen industri. Benspænd i form af overimplementering af internationale regler og reguleringer.

Og lige præcis det blev behandlet i vækstplanen. I denne formulerede regeringen nemlig de såkaldte nabotjek, der er tænkt til at skabe overblik over konkurrencesituationen for de danske virksomheder på globale markeder ved at afdække konkurrenceforvridende særlovgivning samt uregelmæssigheder i implementering og håndhævelse af netop reguleringer.

Jo før vi får afdækket de skævvridninger og konkurrencemæssige forhindringer, desto hurtigere kan vi sikre ordentlige vilkår for vores danske virksomheder og havne. For den globale konkurrence er bestemt ikke aftaget i år i forhold til udgivelsen af vækstplanen i januar 2018.

Nabotjek
Vi mener, at der er områder, der helt klart står i vejen for, at danske virksomheder kan deltage på lige fod med deres internationale peers, særligt inden for kredit- og finansieringsordninger, forsknings-, udviklings- og innovationsordninger samt danske myndigheders offentlige udbud. Og vi ser frem til at få dem bekræftet i det kommende nabotjek på værftsområdet. Vi ønsker også, at der vil blive iværksat et nabotjek af havneområdet og for den danske maritime udstyrsindustri.

Derfor er det vores klare anbefaling, at de danske politikere, der snart skal i valgkamp, tager dette konkrete forslag med sig både før og – endnu vigtigere – efter valget, når et nyt folketing er på plads.

Et nabotjek er allerede udarbejdet for de danske rederier, hvor man fandt 33 tilfælde af overimplementering og nationale særregler, der stod i vejen for den internationale konkurrence for danske rederier.

Unfair særlovgivning
For de danske værfter er man i skrivende stund i gang med at udføre det. Konturerne begynder dog allerede nu at tegne en kedelig tendens i retning af overimplementering og nationale særregler i konkurrenternes favør.

Og derfor er det utroligt vigtigt, at arbejdet med et nabotjek af den sidste del af det blå Danmark, havnene, og udstyrsproducenter snart påbegyndes.

Medlemmerne af Danske Havne og Danske Maritime kan kun klare sig, hvis vi kontinuerligt spejler vores medlemmer i forhold til den globale konkurrence – og den lovgivning, som vi i Danmark regulerer dem med i forhold til den konkurrencesituation, de befinder sig i globalt.

Derfor er der nu, lidt over et år efter at vækstplanen blev lanceret, mere end nogensinde brug for, at vi får set den internationale konkurrencesituation efter i sømmene med grundige nabotjek.

Og når de endelige resultater af nabotjekkene forligger, så er det afgørende, at de relevante ministre involveres i arbejdet med at få sat handling bag ordene om at gøre Danmark til et globalt maritimt kraftcenter. Det arbejde melder Danske Havne og Danske Maritime sig allerede nu meget villige til at indgå i.

Forrige artikel SF: Transportsektoren skal have flere og billigere tog, busser og letbaner SF: Transportsektoren skal have flere og billigere tog, busser og letbaner Næste artikel Danske Rederier: Nye globale svovlkrav skal implementeres fair og korrekt Danske Rederier: Nye globale svovlkrav skal implementeres fair og korrekt
Regeringen opgiver ny havnelov inden valg

Regeringen opgiver ny havnelov inden valg

LUKKETID: Der kommer ikke nogen ny havnelov inden valget, men regeringen forsøger ifølge transportminister Ole Birk Olesen fortsat at få en politisk aftale på plads. Også det bliver svært, vurderer ordfører.