Danske Vognmænd: Hvorfor skal Trump diktere den danske infrastruktur?

Der bliver i ét væk talt om hærvejsmotorvej (selv om man fortsat skændes om linjeføringen), om en Kattegatbro (selv om man fortsat skændes om en ren bilforbindelse), om Københavnertunnel (selv om man fortsat skændes om adgangen til byen), om Femern Bælt-forbindelse (selv om man fortsat skændes om miljøet) og HH-forbindelsen.

Og ja, det kunne vi såmænd alt sammen godt tænke os. Havde man haft visioner for en trafikal udvikling af landet, havde disse tanker for længst manifesteret sig i handling de steder, hvor behovet er størst. Det er så i Nato, må man forstå. I dansk infrastruktur er det åbenbart ikke.

Tomme visioner
For enten skubber man investeringerne til senere generationer. Eller også peger man på de huller i statsbudgettet, der skal lukke andre udgifter, og som absolut ikke kan tåle, at infrastruktur bliver planlagt. Senest altså med milliarderne til Nato som et andet cigarkasseprincip.

Den nuværende regering og det siddende Folketing opstiller gerne visioner − der ligger i passende afstand af regeringstid og valghorisont. Men sammenhængskraften i fremtidens velfærdssamfund − især på infrastruktur og ITS (Intelligente Transport Systemer) − er blevet underprioriteret i den grad af samtlige regeringer i de senere år.

ITS er blevet rullet baglæns. Og selv om broer og motorveje står meget højt på ønskesedlen hos vognmændene i DTL, så må vi konstatere, at bevidstheden ikke er den samme på Christiansborg. Her trumfer forsvarsudvalget transportudvalget.

Væksthæmmer
Nye beregninger fra Vejdirektoratet viste, at det koster samfundet 700 millioner kroner om året, når trafikanterne sidder i kø på motorvejene efter uheld. 

Vejdirektoratets rapport ”Statsvejnettet 2018” fra juli 2018 har peget på trængsel som en af de helt store udfordringer. En væksthæmmer, som samtidig er til gene for trafikanterne i hverdagen. Det er åbenlyst, at rigtig meget tid spildes på vejene i endeløse køer.

Det koster vognmænd og chauffører penge, og kunderne unødig ventetid. Det burde være en topprioritet at få lavet de rigtige, langsigtede infrastrukturinvesteringer snart. Men også her fifler man med principperne:

Ingen ønsker at skulle betale for at passere for eksempel Langebro i København, Kong Christian den X’s Bro i Sønderborg, Oddesundbroen eller Limfjordsbroen mellem Aalborg og Nørresundby. Disse broer forbinder én del af en kommune med en anden del af den samme kommune.

Brugerbetaling
Men til forskel fra de fire gamle broer kommer det til at koste penge at køre over Kronprinsesse Marys Bro − højbroen over Roskilde Fjord, der åbner i slutningen af 2019. Det har med rette bragt sindene i kog, og de lokale vognmænd protesterede da også over, at de skal betale for at passere broen.

DTL har selvfølgelig gjort opmærksom på, at det er et uacceptabel praksisændring, for der er ikke i nyere tid lavet et stykke lokal infrastruktur med brugerbetaling. Sund- og Bæltforbindelserne var noget andet, da man her var afhængige af færger, og da forbindelserne har national og international betydning.

Situationen er en anden i forbindelse med Frederikssundforbindelsen, der først og fremmest har lokal betydning.

Skal man derfor lave en linjeføring fra Nato og Trump – så er samarbejdet om tidens infrastrukturplanlægning nærmest at anse for en del af ”den brændte jords taktik”. Men hvis vi står stille – hvordan skal vi så betale Nato i fremtiden?