Debat

Danske Vognmænd: Flere virksomheder skal selv uddanne chauffører

Trods skrigende mangel på arbejdskraft benytter kun knap hver tredje vognmandsvirksomhed sig af lejligheden til selv at uddanne nye chauffører. Branchen får ikke fat i nok unge, derfor er flere nødt til at bidrage til uddannelsen, skriver Danske Vognmænd.

Der er mange forskellige nicher i vognmandsbranchen. Hver enkelt niche har særlige krav til chaufføren. Man går sjældent ud på gaden og plukker en godschauffør til ansættelse, blot fordi vedkommende har et kørekort og et kvalifikationsbevis til lastbil, skriver Danske Vognmænd.
Der er mange forskellige nicher i vognmandsbranchen. Hver enkelt niche har særlige krav til chaufføren. Man går sjældent ud på gaden og plukker en godschauffør til ansættelse, blot fordi vedkommende har et kørekort og et kvalifikationsbevis til lastbil, skriver Danske Vognmænd.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Erik Østergaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Chaufførmanglen har været et stigende problem i Europa gennem de seneste 15 år. En rapport fra analysebureauet Transport Intelligence fra 2021 anslog manglen på chauffører til at andrage cirka 400.000 i EU i 2020. Hertil kommer, at transportefterspørgslen stiger med den øgede vækst på trods af krig og krise. Og det stopper ikke her.

I en rundspørge, som DTL's Magasin Danske Vognmænd har gennemført blandt dets medlemmer, svarer over halvdelen af de danske vognmænd, som søger folk, at det er meget svært at rekruttere nye. 40 procent svarer, at det er umuligt. 

Temadebat

Rekrutteringsproblemer i transportsektoren?

Logistikerhvervet oplever ligesom adskillige andre sektorer mangel på arbejdskraft, og især bude, truckførere og chauffører er ramt af forgæves rekrutteringer, viser en undersøgelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Men hvor slemt står det til med manglen på chauffører, hvilke konsekvenser har det - for transportbranchen såvel som samfundet mere generelt - og hvordan skal problemet løses?

Det er nogle af de spørgsmål, som en række debattører vil forsøge at svare på i de kommende uger på Altinget Transport.

Hvis du ønsker at bidrage med et indlæg, er du velkommen til at sende det til debatredaktør Marie Schønning Jensen på [email protected].

Den svære rekrutteringssituation har følger for vognmændenes økonomi. To ud af tre svarer, at de har måttet takke nej til ordrer, fordi de ikke har kunnet skaffe folk. Næsten halvdelen har helt opgivet eller udskudt investeringer i nyt udstyr, fordi der ikke har været chauffører til at betjene det. Andre løser udfordringen ved at købe andre vognmænd ind til at effektuere ordrerne.

Mange forskellige nicher
Hvad kan vi så gøre ved det? Først og fremmest er det vigtigt at forstå, at det at køre lastbil og varebil ikke er en entydig beskæftigelse. Der eksisterer over tyve kørselsmåder alt efter godsets art og bilens funktion.

Der findes affaldsindsamling, varedistribution, entreprenørkørsel med sand, sten og grus, kørsel med byggeelementer, kørsel med levende dyr samt kørsel med overdimensioneret gods såsom sommerhuse og vindmøller. Der findes kørsel med pakker og kurerpost, kørsel med varm asfalt og nedkølede fødevarer.

For ikke at tale om krankørsel til byggepladser, slamsugning og tv-inspektion, flytning af indbo, privat såvel som erhverv, autobugsering, kørsel med skibscontainere samt landbrugs- og gartneriprodukter og så videre. Listen er lang.

Hver enkelt niche har særlige krav til chaufføren. Man går sjældent ud på gaden og plukker en godschauffør til ansættelse, blot fordi vedkommende har et kørekort og et kvalifikationsbevis til lastbil.

Trods skrigende mangel på arbejdskraft benytter kun knap hver tredje vognmandsvirksomhed sig af lejligheden til selv at uddanne nye chauffører

Erik Østergaard
Adm. direktør i DTL – Danske Vognmænd

Transportuddannelserne kan give et grundforløb, men de specielle kompetencer på et operativt niveau kan ofte først erhverves ude i virksomhederne.

Specialiseringen er på den ene side udfordringen, men på den anden side kan det blive det, man sælger erhvervet på ude på markedet for arbejdskraft.

Transporterhvervet er domineret af mænd
Transportministeriet og Vejtransportrådet udgav i 2016 en udviklingsplan for vejgodstransporterhvervet. Man erkendte dengang, at adgang til den fornødne kvalificerede arbejdskraft er nødvendig for at skabe vækst og udvikling i dansk vejgodstransport.

Man erkendte også, at der er store rekrutteringsudfordringer i de specialiserede transportvirksomheder. Konstateringen var, at gennemsnitsalderen i transporterhvervet var meget højt, og at der var få kvinder og nydanskere. Desuden var branchens image en udfordring. Intet af dette har ændret sig i dag.

Derfor er anbefalingerne i udviklingsplanen også brugbare i dag nemlig bedre information og vejledning over for unge om branchen. Det samme gælder over for kvinder, nydanskere og ufaglærte i lavtlønsjob.

Der skal etableres et tættere samarbejde med jobcentre og arbejdsløshedskasser. Der skal ske et samarbejde mellem virksomheder, skoler, a-kasser og jobcentre for at få optimeret rekruttering og ikke mindst fastholdelsen af medarbejderne. Derudover skal der være information om støttemuligheder.

Hvad angår de unge er der en helt særlig udfordring. I en frafaldsanalyse af erhvervsuddannelser inden for transport fra november 2021 fremgår det blandt andet, at cirka halvdelen af de optagne på vejgodstransportuddannelsen falder fra, mens det for mindre end ti år siden kun var 20 procent. Det skyldes mange forskellige forhold, der bør kigges på, konkluderede analysen. Og det kræver, at branchen sælger sig selv.

Læs også

For eksempel var en DTL-medlemsforening vært for et stort arrangement under Transport 2021 i Herning. 110 elever fra byens 10.klasser besøgte messen og hørte mere om, hvad uddannelsen til chauffør og chaufførjobbet faktisk indebærer. Det resulterede i, at fire elever gerne ville med ud at køre et par dage. De blev så en slags ambassadører og gik måske tilbage på skolen og fortalte om, hvordan det var at være ombord på en lastbil.

Et andet sted har et DTL-medlem anvendt muligheden for løbende at beskæftige unge, der har problemer med at komme ind på arbejdsmarkedet. I praksis foregår rekrutteringen ved kontakt til den lokale produktionsskole, hvorefter vognmand og skole udvælger de unge, som er modne nok til at komme i gang med en chaufføroplæring. Andre vognmænd bruger lærlinge på almindelige vilkår.

Flere unge skal i lære
Netværket DTL Ungdom har også fokus på at få flere unge menneske til at vælge branchen til og for eksempel begynde som vognmænd. De har overvejet at lade det ske ved en dialog med sagsbehandleren i kommunernes unge-teams, eller ved at virksomhederne tager en FGU-elev og dermed får flere lærlinge ind i transportbranchen.

Men trods skrigende mangel på arbejdskraft benytter kun knap hver tredje vognmandsvirksomhed sig af lejligheden til selv at uddanne nye chauffører. Til gengæld står Transportens Udviklingsfond og Godstransportens Udviklings- og Uddannelsesfond bag den store Job-i-transport-kampagne. Kampagnens vogntog har i flere år kørt landet rundt og besøgt skoler. Desværre får branchen alligevel ikke fat i nok unge.

Nok kan branchen invitere interesserede indenfor. Men man kan ikke tvinge dem til at blive

Erik Østergaard
Adm. direktør i DTL – Danske Vognmænd

Derfor er flere nødt til at bidrage til at uddanne nye chauffører, hvis vi skal overvinde rekrutteringskrisen i branchen. Desværre er det de store virksomheder, der lige nu trækker læsset, selvom det som regel er en god forretning at hyre lærlinge ind. Hver fjerde virksomhed med lærling angiver, at ansættelsen giver overskud, og fyrre procent siger, at lærepladsen løber rundt økonomisk.

Mange rammebetingelser er kommet på plads de senere år. Den nye EU-vejpakke er trådt i kraft, og vil gøre det mere attraktivt at være chauffør. Vi skal dog også huske på, at chaufførjobbet indbefatter skæve arbejdstider, mange regler der skal overholdes og ofte meget alenetid på jobbet.

Risikoen for store bøder og frakendelse af førerretten ved forholdsvis beskedne fejl lurer også, når de ledige skal vælge branche. Nok kan branchen invitere interesserede indenfor. Men man kan ikke tvinge dem til at blive.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Østergaard

Adm. direktør, DTL Danske Vognmænd
civiløkonom, MBA (GSB Chicago)

0:000:00