Debat

Concito: Transportsektoren kan ikke længere køre på frihjul i klimakampen

Med IPCC's seneste rapport er det tydeligt, at det haster med at reducere CO2-udledningen. Også transporten må se at komme ind i kampen. Det gælder særligt os i Danmark, da der skal være plads til, at udviklingslandes transportemissioner øges, skriver Concito.

Det, som for alvor betyder noget for Danmarks udledning i transportsektoren, er i sidste ende, hvor mange udledende køretøjer der kører videre, mener Concito.
Det, som for alvor betyder noget for Danmarks udledning i transportsektoren, er i sidste ende, hvor mange udledende køretøjer der kører videre, mener Concito. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Søren Have
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

"Meeting climate mitigation goals would require transformative changes in the transport sector (high confidence)".

Sådan indleder IPCC kapitlet om transport i dets seneste rapport. Desværre er rapporten ligesom rapporterne om klimavidenskaben og om konsekvenserne af forskellige emissionsscenarier druknet lidt i nyhedsstrømmen affødt af krigen i Ukraine.

Selvom det kan være forståeligt, er det ærgerligt. Særligt da IPCC-rapporten indeholder forslag, der også gennem mindre afhængighed af fossile brændsler er meget relevante i en sikkerhedspolitisk kontekst. 

Rapporten er med dets knap 3.000 sider meget omfattende. Den har et globalt sigte, men en række pointer er relevante at trække frem i en dansk (transport)kontekst. I alle scenarier som med mere end 50 procent sandsynlighed holder os under 1,5 grader, skal de globale transportrelaterede udledninger reduceres med cirka 60 procent i 2050 (relativt til 2020).

Givet det begrænsede CO2-budget følger det uanset dets størrelse, at jo længere man venter med at reducere, jo mere drastisk skal man bare reducere senere. Og det man ikke reducerer i én sektor, skal man så reducere i en anden. Concito har tidligere beskrevet, hvordan en hockeystavsreduktionssti frem for en lineær svarer til udledningerne fra alle danske personbiler i fire år.

Omstillingen haster
Heldigvis er der, som rapporten også nævner, sket en udvikling, så flere vigtige teknologier som for eksempel solceller og batterier er blevet meget billigere. Det har gjort, at der for eksempel er kommet gang i elektrificeringen af kollektiv transport og personbiler (ligesom i Danmark).

Dette har dog ikke forhindret emissionerne fra transporten i at stige i gennemsnit to procent årligt i perioden 2010 til 2019 og til at udgøre globalt cirka 15 procent af de totale drivhusgasudledninger. I Danmark udgjorde transportens emissioner i 2019 cirka 29 procent og var endda højere end emissionerne i 1990.

Transporten må se at komme ind i kampen

Søren Have, programchef for fremtidens mobilitet ved Concito

Med den seneste klimafremskrivning forventes transportens emissioner i Danmark kun at falde med 2,6 procent årligt frem mod 2035, hvorfor transporten i 2030 vil udgøre en endnu større andel af vores samlede emissioner. Hvis vi medtager vores egen andel af klimapåvirkningen fra international luftfart og shipping, som Klimarådet har talt for i deres seneste rapport, så bliver andelen endnu større.

Det er altså om muligt endnu mere tydeligt, at det haster, og at transporten må se at komme ind i kampen. Og det gælder særligt os i Danmark, da der skal være plads til, at udviklingslandes transportemissioner øges lidt. Danmark skal derfor også i nettonul før resten af verden. Hvad skal vi så gøre?

Nøgleordet i transportsektoren er elektrificering både direkte eller indirekte. Men selvom resumeet i rapporten primært fokuserer på teknologiske løsninger (især elektrificering og andre brændstoffer), peges der i selve transportkapitlet og i det nye kapitel om adfærd på en bredere og mere strukturel vifte af tiltag.

Samlet vurderes det, at de globale udledninger gennem tiltag på efterspørgselssiden kan reduceres med 40 til 70 procent i 2050 relativt til 2020. Her gælder det især i forhold til langdistance luftfart, mere plantebaseret kost og energieffektivisering i bygninger.

Mængden af udledende biler på vejene
I det ene scenarie – illustrative migration pathway, hvor der er fokus på efterspørgselsstyring (IMP-LD) – vurderes det derfor muligt i 2050 at reducere de globale udledninger fra transport helt ned til tiprocent af 2020-niveauet.

Som noget nyt anvendes også avoid-shift-improve-metodikken til at identificere tiltag, som kan føre til adfærdsændringer. Altså at undgå den udledende aktivitet (for eksempel hjemmearbejde i stedet for at køre i bil på arbejde), udskifte den (for eksempel elcykel i stedet for bil) eller forbedre den (for eksempel elbil i stedet for benzinbil).

Læs også

Disse efterspørgselstiltag og andre tiltag som for eksempel hensynet til syntetiske brændstoffer er dog endnu ikke fuldt indarbejdet i de mere centrale såkaldte integrated assessment models. Modellen forsøger gennem cost-benefit-analyser at estimere, hvilke tiltag der giver bedst økonomisk mening. Det resulterer i, at adfærdsændringer i transport fylder lidt i de opsummerede grafer. For eksempel i resumeet for policyskabere.

I Danmark er elektrificeringen af personbilerne og den kollektive transport kommet godt i gang. Men det, som for alvor betyder noget for Danmarks udledning i transportsektoren, er i sidste ende, hvor mange udledende køretøjer der kører videre.

Derfor anbefaler Concito i en dansk kontekst, at efterspørgslen efter fossile brændstoffer for det første dæmpes gennem en bred vifte af tiltag. For eksempel en hurtigere udfasning af hybridbilrabatten, som har vist sig kun at levere en meget lav CO2-reduktion til en meget stor omkostning.

Det kunne også være højere afgifter på brændstof, så CO2-udledningen er korrekt afspejlet og CO2-afhængig roadpricing eller passagerafgifter på flyvning, ligesom vores nabolande har. Et andet tiltag er målrettet udbygning af/rabat på kollektiv transport, hvor analyser viser, der er potentiale for at flytte pendlere.

Et andet tiltag kunne være fremme af samkørsel via både nationale kampagner og en mere favorabel regulering eller en plan for udrulning af nulemissionszoner, så der er øget incitament til ikke at købe nye emissionsbiler (som man kan ende med at tabe stort på).

Dette vil også mindske vores afhængighed af importeret energi fra Rusland og andre lande, vi helst heller ikke vil være afhængige af.

Opgaven er stor
Concito anbefaler desuden, at elektrificeringen af vare-/godstransporten accelereres med en kombination af afgifter, omstilling og regulering, jævnfør tidligere analyser fra Concito.

Derudover anbefales, at regeringens 'Køreplan for et grønt Danmark' revideres, så den dels anvender avoid-shift-improve-metodikken og dels baserer sig på CO2-budgettænkning. Selvom det godt kan foregå uden at fastlægge et sektorbudget for transport, så vil der forventeligt komme et sådan fra EU som resultat af 'Fit For 55'-forhandlingerne, jævnfør Klimarådets 2022-statusrapport.

I Danmark er elektrificeringen af personbilerne og den kollektive transport kommet godt i gang

Søren Have, programchef for fremtidens mobilitet ved Concito

Det anbefales også, at infrastrukturaftalen sættes på hold og gentænkes, så der ikke anvendes knappe kompetencer, ressourcer og CO2-budget på anlæg, som der på grund af lavere trafikmængder ikke er samfundsøkonomi i.

I stedet udarbejdes en egentlig national mobilitetsstrategi, som sætter rammerne for trafikal infrastrukturplanlægning, inklusiv parkering og cykling. Slutteligt anbefales det, at der udvikles og demonstreres teknologier til fremstilling af e-fuels til luftfarten og shipping, men en opskalering afventer, at vi har den fornødne grønne strøm.

Selvom den nye klimafremskrivning fra Energistyrelsen (KF22) viser, at det på grund af lavere salg af emissionsbiler går lidt hurtigere med omstillingen af transporten end hidtil forudset, så er opgaven med at komme i nul stadig stor.

Lad os ikke skubbe den foran os, så den vokser som en snebold.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Have

Programchef, Fremtidens Mobilitet, Concito
cand.scient., ph.d. (matematik)