Debat

Concito: Pas på faldgruberne ved for voldsomt fokus på Power-to-X

Når statsministeren i sin nytårstale tager fat i omstillingen af luftfarten, så er det helt berettiget. Men der er risiko for at fjerne fokus fra andre klimainitiativer, samt at produktionen beslaglægger knappe ressourcer i form af grøn strøm og CO2, skriver Tobias Johan Sørensen og Søren Have.

Der er brug for en prioritering og en forventningsafstemning i forhold til skalaen på Power-to-X-udviklingen i de kommende år, skriver Søren Have og Tobias Johan Sørensen.
Der er brug for en prioritering og en forventningsafstemning i forhold til skalaen på Power-to-X-udviklingen i de kommende år, skriver Søren Have og Tobias Johan Sørensen.Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Søren Have
Tobias Johan Sørensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Udledningerne fra luftfarten skal håndteres – både i Danmark og globalt – og det skal ske både med udvikling af fremtidige klimavenlige brændsler og med tiltag, der dæmper efterspørgslen.

Ny temadebat: Kører regeringens udspil om fremtidens grønne brændstoffer i rette retning?

Statsministeren har med nytårstalen atter sat fremtidens grønne brændstoffer på dagsordenen.

”Senest i 2025 skal danskerne have mulighed for at flyve grønt på en indenrigsrute. Og senest i 2030 skal vi kunne flyve helt grønt, når vi flyver indenrigs i Danmark," sagde Mette Frederiksen (S).

Ordene kommer i kølvandet på det udspil, regeringen fremlagde i december, som skal fremme udviklingen af fremtidens grønne brændstoffer til fly, skibe og lastbiler, blandt andet ved at bruge 1,25 milliarder kroner på produktionsstøtte til Power-to-X.

I en ny temadebat spørger Altinget derfor, om vi med udspillet kører i den rette retning? Hvad er godt, hvad er skidt, og hvad er det vigtigste at rykke på først?

Om temadebatter:

I Altingets temadebatter sættes spot på et aktuelt emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning.

Vil du være med i debatten om grønne brændsler? Indlæg kan sendes til [email protected].

Elektriske fly er på vej, men kan i nær fremtid realistisk set kun løse korte distancer og/eller få passagerer. Der er derfor stor fokus på at lave grønne brændsler til fly i form af det kulstofholdige Power-to-X-brændsel "e-kerosen", der produceres med brint og CO2.

Power-to-X er kun en trædesten

Som blandt andet IDA's formand, Thomas Damkjær Petersen har skrevet i et indlæg på Altinget, bør en satsning på kulstofholdige Power-to-X-brændsler til indenrigsflyvninger ses som en trædesten til at håndtere den meget større udfordring, som flyvning generelt udgør.

Udledningerne fra den danske indenrigsflyvning er ikke i sig selv stor, så statsministerens udmelding bør især ses i et internationalt klima- og erhvervspolitisk perspektiv og giver som sådan god mening: For selvom vi i Danmark og andre velstillede lande også skal fokusere på at dæmpe efterspørgslen, så vil den globale efterspørgsel forventeligt stige markant i de kommende år.

Men når statsministeren nu fokuserer så meget på udviklingen af grønne brændsler, så ser CONCITO to væsentlige risici ved at gøre grønne brændstoffer til indenrigsluftfarten til en hovedprioritet i klimaindsatsen just nu:

Fokusforskydning

Klimamæssigt er det væsentligste, at luftfartens klimapåvirkning falder. Kulstofholdige Power-to-X-brændsler kan på sigt give et bidrag hertil. Men bare udsigten hertil kan mindske interessen for andre, mere hurtigtvirkende tiltag og måske endda øge efterspørgslen. Derfor er det vigtigt, at der parallelt med etableringen af Power-to-X-brændsler til fly gennemføres tiltag, der dæmper efterspørgslen, som for eksempel passagerafgifter, indtil EU-regulering overflødiggør dette.

Som CONCITO har påpeget, giver passagerafgifter på for eksempel tysk niveau både reduktioner (i størrelsesordenen seks procent) og indtægter, som kan finansiere grøn omstilling.

Forkert allokering af knappe ressourcer

Klimaloven foreskriver, at vi skal omstille omkostningseffektivt og på en måde, som det giver mening at kopiere globalt. Fra et klimamæssigt synspunkt er direkte elektrificering via elbiler, varmepumper og så videre klart at foretrække. Prioriteringen af den stadig knappe grønne strøm bør derfor være klar i de kommende år.

Lettere udfoldet vil en betydelig udvikling af PtX-brændsler til luftfart forudsætte brug af en række ressourcer, som der i dag og en del år fremover fortsat vil være knaphed på i den grønne omstilling.

Det gælder elementer som grøn strøm produceret af vind og sol, elektrolysekapacitet til at lave brint, anlæg til at indfange CO2 samt fabrikker, som kan omdanne brint og CO2 til Power-to-X-brændsler til foe eksempel fly. Satser vi for stort på PtX-brændstof til fly, risikerer vi med andre ord at skubbe andre og langt mere klima- og dermed omkostningseffektive CO2-løsninger ud.

Satser vi for stort på PtX-brændstof til fly, risikerer vi med andre ord at skubbe andre og langt mere klima- og dermed omkostningseffektive CO2-løsninger ud.

Tobias Johan Søren og Søren Have
Hhv. klimaanalytiker og programchef for mobilitet ved Concito

Men som både statsministeren og branchen indikerer, er der sandsynligvis en høj betalingsvillighed i forhold til at kunne flyve med god samvittighed. Det kan drive en uhensigtsmæssig stor brug af den grønne strøm, hvilket kan føre til højere el-priser og i sidste ende mere CO2-intensiv strøm til for eksempelvis vores elbiler. Derfor er der brug for en prioritering og en forventningsafstemning i forhold til skalaen på Power-to-X-udviklingen i de kommende år, samt et målrettet fokus på en markant udbygning af især vind, men også sol.

Et andet vigtigt element er, at brug af CO2 skal prioriteres. På sigt og i et globalt perspektiv vil omkostningseffektive CO2-kilder blive en mangelvare, særligt også da vi har behov for negative emissioner på sigt.

Det vil også af den grund være uhensigtsmæssigt, hvis der skabes en lock-in i forhold til brug af kulstofholdige Power-to-X-brændstoffer, især hvis nye teknologier på sigt ikke behøver det. Eksempelvis har Mærsk i deres omstilling valgt at starte med e-metanol, men er opmærksomme på, at e-ammoniak nok på sigt er en mere skalérbar løsning.

De største og sikreste klimagevinster

Når der på sigt kommer mere grøn strøm til også at lave grønne Power-to-X-brændsler i stor skala, er det værd at påpege, at CO2 og kulstoffri Power-to-X også kan bruges hver for sig og give dobbelt klimaeffekt. Frem for at bruge CO2 og brint til at lave et Power-to-X-brændsel, for eksempel e-kerose til fly, kan CO2 lagres i undergrunden og brinten i stedet bruges til at fortrænge fossile brændsler.

Concito anbefaler, at:

  • Direkte elektrificering på tværs af sektorer prioriteres.
  • Offentlig støtte til Power-to-X begrænses til kulstoffri Power-to-X som brint og ammoniak for at sikre størst klimaeffekt.
  • Power-to-X-projekter baseres på reelt additionel grøn strøm for at sikre, at de gode målsætninger, der er meldt ud fra såvel dansk luftfart som fra skibsfarten ikke for tidligt beslaglægger for meget grøn strøm.
  • Indføre en passagerafgift, der ideelt afspejler klimaskaden fra flyrejser: Forureneren betaler, den højere pris begrænser efterspørgslen og dermed emissionerne, og et provenu opnås til brug for hurtigere reduktioner samt teknologiudvikling.
  • Udarbejde en luftfartsstrategi som – modsat den aktuelt gældende – tager hensyn til klimaloven og peger mod netto-nul i hurtigst muligt.

Danmark kan sagtens bidrage til at udvikle forudsætningerne for storskalaproduktion af grønne flybrændstoffer, da det under alle omstændigheder kræver enorme mængder grøn strøm, grøn brint, samt udvikling af teknologi til fangst af CO2 fra atmosfæren.

Afslutningsvis bør statsministerens melding om klimaneutral indenrigsflyvning ses som vision for den klimavenlige fremtid – og de visioner har vi brug for. Og lad os så medudvikle Power-to-X-teknologien klogt og som supplement til den markante elektrificering af vores samfund, så vi er klar til at skalere op, når den grønne strøm og teknologierne er på plads.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Damkjær Petersen

Bestyrelsesformand, Engineer The Future, formand, Sirikommissionen 4.0
civilingeniør (DTU 1981)

0:000:00