DI: Power-to-X bør betragtes som en helt ny industri i Danmark
Regeringens ambition om at dække tre procent af det globale markeds grønne brændstoffer er inden for rækkevidde. Men vi risikerer at sætte det over styr, hvis ikke vi sætter tempo på nu, skriver Troels Ranis.
Troels Ranis
Vicedirektør, Dansk IndustriHvis den hjemlige produktion af klimavenligt brændstof skal udgøre tre procent af det globale marked, som regeringen lægger op til, skal vi betragte Power-to-X som en helt ny industri i Danmark. Det kræver vedvarende energi i en helt anden skala end i dag. Og der skal samtidigt etableres gode rammer for virksomhederne, der skal omdanne den grønne strøm til brint, ammoniak og elektrofuels.
Statsministeren gav med sin nytårstale luft under PtX-vingerne. Hun satte gang i efterspørgslen med visionen om, at indenrigsflyvningen senest i 2030 skal være helt grøn. Hvis ambitionen skal lykkes, skal vilkårene dog snarest muligt på plads. Det handler ikke kun om klimapolitik. Det er i lige så høj grad erhvervs- og eksportpolitik.
Statsministeren har med nytårstalen atter sat fremtidens grønne brændstoffer på dagsordenen.
”Senest i 2025 skal danskerne have mulighed for at flyve grønt på en indenrigsrute. Og senest i 2030 skal vi kunne flyve helt grønt, når vi flyver indenrigs i Danmark," sagde Mette Frederiksen (S).
Ordene kommer i kølvandet på det udspil, regeringen fremlagde i december, som skal fremme udviklingen af fremtidens grønne brændstoffer til fly, skibe og lastbiler, blandt andet ved at bruge 1,25 milliarder kroner på produktionsstøtte til Power-to-X.
I en ny temadebat spørger Altinget derfor, om vi med udspillet kører i den rette retning? Hvad er godt, hvad er skidt, og hvad er det vigtigste at rykke på først?
Om temadebatter:
I Altingets temadebatter sættes spot på et aktuelt emner.
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning.
Vil du være med i debatten om grønne brændsler? Indlæg kan sendes til [email protected].
Men vi kommer ingen steder uden markant mere grøn strøm. Vi vurderer, at der er behov for 15-20 gigawatt vedvarende energi frem mod 2040 – udover de allerede vedtagne energiøer – hvis vi skal give produktionen af bæredygtige brændstoffer flyvehøjde. Det behov kommer ud over den udbygning med vedvarende energi, der skal til for at indfri vores klimaambitioner.
Det tager mange år at planlægge og opføre så mange solceller og vindmøller, derfor bør politikerne allerede nu lægge en plan frem mod 2040 – og med 2030 som et målpunkt. Det bør ske så snart, der lander en politisk aftale om, hvordan vi kommer videre med at producere og anvende PtX i Danmark.
Brug for løsninger til stærkt konkurrenceudsatte erhverv
Der er udover mere vedvarende energi også brug for løsninger på, hvordan vi kan anvende PtX i for eksempel tung transport og landbruget. Lige nu er vurderingen, at grønne brændstoffer koster fire til seks gange mere end fossile brændstoffer. For stærkt konkurrenceudsatte erhverv, som eksempelvis luftfarten, er det en klar udfordring, som der må findes løsninger på.
Hvis vi skal have den tunge landtransport, fly, landbrug og den energiintensive industri over på grønne alternativer, skal vi først og fremmest have produktionen op i skala og priserne ned. Det vil kræve en form for produktionsstøtte i en periode for eksempel med en CfD-model, der kan dække merprisen ved anvendelsen af PtX-produkterne.
Derudover kan vi opnå en besparelse på udbygningen med infrastruktur og samtidigt få grøn omstilling til at gå hånd i hånd med eksport, hvis vi på sigt også udnytter noget af det eksisterende gasnet på godt 18.000 kilometer til distribution af brint. For i takt med at naturgas til individuel opvarmning bliver udfaset, skabes der plads til de grønne gasser. Og når gassen først er i nettet, er der ingen hindringer for, at vi kan sende den over grænsen til Tyskland.
Power-to-X er også erhvervs- og eksportpolitik
Lad os dog være ærlige. Vi kan ikke blive førende i alle dele af produktionen af fremtidens brændstoffer. Men vi kan få forspring, hvis vi får en hurtig afklaring af den danske strategi og en indikation på, om der er politisk vilje til fire, seks eller syv gigawatt elektrolyse i 2030.
Hvis den hjemlige produktion af klimavenligt brændstof skal udgøre tre procent af det globale marked, skal vi betragte Power-to-X som en helt ny industri i Danmark.
Troels Ranis
Branchedirektør i DI
I DI mener vi, at der er mulighed for mindst seks gigawatt PtX. Det kræver, at vi ser positivt på muligheden for at etablere en direkte linje fra vindmøllerne til produktionen af brændstofferne på land, så virksomhederne slipper for at betale tariffer. Det må bare ikke ske på bekostning af det kollektive elnet.
Det er også nødvendigt, at myndighederne sagsbehandler hurtigt, så virksomheder, der ansøger om at opbevare eksempelvis ammoniak og brint, ikke skal hente op til ti forskellige godkendelser. Virksomheder kan desværre se ind i ventetider på over et år. Derfor kan myndighederne med fordel etablere en hurtigarbejdende enhed, der samler viden og styrker kompetencer.
Ambitionen om at dække tre procent af det globale marked er inden for rækkevidde. Danmark har verdens førende vindindustri, en gunstig geografisk placering og et velintegreret energisystem til at transportere de grønne brændstoffer. Men alt det risikerer vi at sætte det over styr, hvis ikke vi sætter tempo på nu.