Enhedslisten: En grøn mobilitetsplan kan kickstarte økonomien

DEBAT: Investeringer i transport kan kickstarte økonomien og øge beskæftigelsen, men det er kun et nyttigt værktøj, hvis sigtet er grønt. En grøn mobilitetsplan med massive investeringer i jernbanenettet skal derfor prioriteres, skriver Henning Hyllested (EL).

Af Henning Hyllested (EL)
MF og transportordfører

Transportinvesteringer kan helt klart bruges i en langstrakt kickstart af beskæftigelsen. Men lad mig først ridse 3 vigtige forudsætninger op:

Vi har en aflyst trafikinvesteringsplan på 112 milliarder kroner fra den tidligere regering. Den nuværende regering vil erstatte den med en grøn mobilitetsplan. Så banen her er kridtet op til en ny politisk aftale om, hvad det er for investeringer, vi skal gennemføre. For Enhedslisten er udgangspunktet, at den blå plan havde alt for meget fokus på vejnettet.

Vi har aftalen om, at reducere CO2 med 70 procent i 2030, hvilket betyder, at trafikkens bidrag skal markant ned. Ifølge vore egne beregninger med mindst 5 millioner tons som vi skal udlede mindre i 2030. Det kræver et kraftigt fald i brugen af fossile køretøjer, hvilket kan opnås ved en blanding af mindre bilkørsel og nye drivmidler/fossilfri køretøjer.

Vi har coronakrisen, hvor en meget stor del af arbejdsstyrken har lært at bruge Zoom, Teams og Skype, og rigtig mange har fundet ud af, at hjemmearbejde kan være langt mere attraktivt end at pendle frem og tilbage hver dag. Men virussen betyder også, at langt færre i dag vil benytte den kollektive trafik, fordi den er for overfyldt især i myldretiderne.

Grøn investeringsstrategi
Hvad kan vi udlede af disse forudsætninger set i en kickstart-sammenhæng?
For det første, at det vil være temmelig dumt at bruge penge på at udbygge vejnettet, da det vil være spildte penge. Vi skal i stedet på alle mulige måder anspore til, at de erfaringer, vi har med webmøder, fortsætter og dermed gør det langt mindre nødvendigt for mange at køre på arbejde dagligt.

Vi mangler også en reel indsats som fremmer samkørsel. Det handler umiddelbart ikke om de store investeringer, men det åbner for, at vi kan bruge 112 milliarder kroner på noget andet end vejnettet, nemlig den kollektive trafik, som investeringsmæssigt er blevet udsultet i årtier.

Vi har et enormt efterslæb med renovering og hastighedsopgradering af næsten hele jernbanenettet, især regionalbaner, lokalbaner og S-togsnettet. Der ligger bunkevis af Banedanmark- og DSB-rapporter med færdige projekter, som kan tages op af skuffen og sættes i gang – også på den korte bane.

På hovednettet ligger der projekter for knap 2 milliarder kroner som blot venter på at komme i gang. På regionalbanerne ligger 10 projekter til knap én milliard kroner og venter og lokalbanerne landet over kan opgraderes for det samme beløb.

På S-togsnettet venter 16 projekter med hastighedsopgradering og sammen med ændringer af Herlev, Carlsberg og Hillerød stationer løber det også op i knap én milliard kroner.

Men hvis der er vilje til mere, så kan vi lave nogle store forbedringer af S-togsnettet ved at lave overhalingsspor på Linje A (mod Hillerød), Linje H (mod Frederikssund) og Linje E (mod Køge). Her kan bruges godt 9 milliarder kroner.

Alle disse projekter vil give masser af arbejdspladser på kort tid, men vil samtidig give enorme forbedringer med hurtigere kørsel og mulighed for langt flere afgange i myldretiderne – og dette vil i sig selv yderligere aflaste vejnettet, da det bliver langt mere attraktivt og hurtigt at bruge skinnenettet.

Grønne løsninger kan afhjælpe trængsel
Hertil kommer helt nye projekter, som stort set ligger klar til gennemførelse. Det handler om videreudbygning af både letbanen i Odense og i Århus. Hertil kan suppleres med en letbane fra Ny Ellebjerg til Hvidovre Hospital samt en række BRT-ruter i København.

Disse projekter er samlet estimeret til knap 8 milliarder kroner. Så har vi dobbeltsporet Tinglev-Padborg, som kraftigt efterspørges i Sydjylland og Nordtyskland. Det kan fås for en lille halv milliard kroner.

Hertil kommer så nogle af de forslag, som jeg har noteret mig at også Michael Svane fra DI anbefaler, nemlig opgradering af trafikale knudepunkter, hvor der uden problemer kan bruges 0,5 milliarder kroner. De danske stationer trænger til bedre forhold for især handicappede og der bør reetableres toiletter. Samlet kan det let løbe op i én milliard kroner.

Og som både Michael Svane og Ivan Lund fra NOAH påpeger, så kan vi gøre langt mere for at fremme cyklismen. Vi kan på den helt korte bane overalt sætte massivt gang i udbygning af bedre forhold for cyklister, hvor især pendlere vil have gavn heraf.

Den hastige vækst i el-cykler har et meget stort potentiale for, at bilture over længere afstande kan erstattes af elcykler, men det kræver bedre forhold på rigtig mange strækninger. Flere på cykler mindsker yderligere belastningen af vejnettet og aflaster også den kollektive trafik i myldretiderne for ikke at snakke om de positive sundhedseffekter. Lad os starte med at afsætte én milliard kroner hertil.

Ovenstående kan lyde af meget, men jeg har her trods alt kun peget på investeringer på samlet cirka 25 milliarder kroner ud af de 112 milliarder kroner, som den tidligere regering afsatte til transportinfrastruktur inden for de næste 10 år. Men det er de projekter som jeg mener primært bør indgå i en kickstart.

På den lidt længere bane ligger en lang række større projekter under Togfonden hvor langt flere midler kan og skal anvendes, og vi kan supplere S-togsnettet i Hovedstaden med et større sammenhængende letbanenet. Men disse ting vil tage mere tid at sætte i værk.

Udrulningen af el-ladestandere skal gå hurtigere
Til slut vil jeg foreslå to ting. Dels at vi speeder op på udrulning af el-ladestandere. Nuvel, vi har for nylig som en udløber af energiforliget afsat en mindre pulje på 50 millioner kroner hertil, men vi skal op i et helt andet gear.

Således foreslår vi, at alle landets tankstationer inden for få år skal have mindst en hurtig-ladestander og langs motorvejsnettet også brinttankanlæg til især den tungere transport. Dels skal vi sætte gang i anlæg til produktion af elektrofuels eller PtX, som det også kaldes.

Det vil sige anlæg, som ud fra vindmølle- og solcellestrøm producerer brint der igen omdannes til flydende brændstoffer. I den netop udsendte klimapartnerskabsrapport fra luftfarten efterlyses dette, og jeg er helt enig.

Det kan kun gå for langsomt. Elektrofuels er helt afgørende for, at vi kan få transportens CO2 reduceret så meget, som vi skal inden 2030. Det er især til brug i den tunge trafik, fly og skibe, men kan også bruges i personbiler, måske endda i de fossilbiler, som stadig kører på vejene i 2030 og senere.

Alle de nævnte projekter vil umiddelbart kunne blive en del af en kommende klimahandlingsplan. De vil samtidig være vigtige elementer i en grøn og omfattende mobilitetsplan, som alle partier og transportsektoren efterlyser. Med Enhedslistens grønne (krise)investeringsplan er der således taget hul på både denne, klimahandlingsplanen og den grønne mobilitetsplan.

Forrige artikel DTL: Specialvognmænd vil få byrder i millionklassen med nye miljøzonekrav DTL: Specialvognmænd vil få byrder i millionklassen med nye miljøzonekrav Næste artikel ITD til politikerne: Det haster med en  prioritering af de trafikale investeringer ITD til politikerne: Det haster med en prioritering af de trafikale investeringer