EL-borgmester: Suspender anlægsloftet i 2021 og tag den grønne vej ud af krisen

Af Ninna Hedeager Olsen (EL)
Teknik- og miljøborgmester
Slidte fortove, cykelstier og huller i asfalten. Tidligere tiders politiske prioriteringer har givet et stort efterslæb på vejvedligehold i København, og det ses tydeligt, når man bevæger sig rundt i byen.
Tidligere tiders politiske prioriteringer har givet et stort efterslæb på vejvedligehold i København, og det ses tydeligt, når man bevæger sig rundt i byen.
Ninna Hedeager Olsen (EL)
Teknik- og miljøborgmester
Der er nok at genoprette, udbedre og fikse, men anlægsloftet har sat frustrerende begrænsninger for, hvor hurtigt vi kan gøre det. Derfor er det enormt positivt, at anlægsloftet er blevet suspenderet i 2020, så vi kan bidrage til at holde hjulene i gang i en svær situation og samtidig få lavet en masse konkrete forbedringer i København.
Men et år uden anlægsloft rækker ikke langt, og det er derfor nødvendigt også at suspendere anlægsloftet i 2021, hvis vi skal undgå at lave umulige prioriteringer mellem vigtige anlægsprojekter, og så vi kan sætte fart under den grønne omstilling og skabe grønne arbejdspladser.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Suspenderingen af anlægsloftet i 2020 giver os mulighed for her og nu at fremrykke konkrete projekter, der allerede er fundet penge til i budgetaftalerne, men har været på hold på grund af anlægsloftet.
Behov for at kunne arbejde langsigtet
Men mange af de projekter, der virkelig gør en forskel for borgerne på trafikområdet – for eksempel større trafiksaneringsprojekter, som øger sikkerheden for cyklister og fodgængere, samt helhedsgenopretning af cykelstier, fortove og veje – kræver, at vi kan arbejde mere langsigtet og disponere flere år frem i tiden.
Derfor er det vigtigt, at anlægsloftet også bliver suspenderet i 2021, og at vi fremover får mulighed for at sætte gang i langt flere projekter.
Den vej skal vi ikke se København forfalde på grund af anlægsloftet, men kan sætte gang i de anlægsprojekter og genopretningsprojekter, som byen har brug for. Det er trods alt også billigere at vedligeholde byen løbende end at genoprette.
Det vil også skabe arbejdspladser. Helst grønne, for vi skal ikke kun tænke i asfalt og biler. Vi skal tage den grønne vej ud af coronakrisen og skabe grønne arbejdspladser ved at omlægge vejarealer til cykelstier og grønne områder. Vi skal skabe liv mellem husene og indrette byen til mennesker – ikke til biler.
Vi skal tænke og bygge grønt og skabe en by med god plads til cyklister og fodgængere og med meget mindre plads til osende biler og parkeringspladser. Det er også helt nødvendigt, hvis vi skal nå Københavns Kommunes grønne målsætning om at være CO2-neutral i 2025.
Indsigt
Lars-Christian Brask63 årI dag
Folketingsmedlem (LA), 4. næstformand, Folketingets Præsidium, næstformand for Udenrigspolitisk Nævn og formand for Nordisk Råd
Maja Bilde86 år26. maj
Fhv. aktivitetsleder, Røde Kors, fhv. postmester, Gentofte
Ole B. Jensen61 år26. maj
Professor, Institut for Arkitektur og Medieteknologi, Aalborg Universitet
Kenneth Fredslund Petersen spørger Thomas DanielsenBør Storebæltsbroen være gratis?
Udvalget spørger Thomas DanielsenHar DSB orienteret om udfordringer forbundet med indsættelsen af de nye Talgo togstammer?Besvaret
Nick Zimmermann spørger Thomas DanielsenSkal DSB pålægges en strammere styring af kørselsordninger?















