Debat

Forskere: Danmark bør sadle om og satse på nyt biobrændstof

Det er planen at benytte energioverskuddet fra danske energiøer og havvindmøller til at producere metanol, men det vil have en lang række fordele, hvis vi i stedet satser på at producere acetat, skriver fire forskere fra Københavns Universitet.

Danmark har satset massivt på havvindmøller og energiøer, derfor bør vi diskutere, hvordan vi bedst udvinder overskudsenergien, skriver Johan Andersen-Ranberg, Birger Lindberg Møller, Nanna Heinz og Poul Erik Jensen.
Danmark har satset massivt på havvindmøller og energiøer, derfor bør vi diskutere, hvordan vi bedst udvinder overskudsenergien, skriver Johan Andersen-Ranberg, Birger Lindberg Møller, Nanna Heinz og Poul Erik Jensen.Foto: Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Skal vi nå klimamålene, er det uhyre vigtigt, at vi ikke bliver for enøjede i de løsningsmodeller, der kommer på bordet. Det er simpelthen for risikabelt.

Hvis vi fokuserer ensidigt på Power-to-X-baseret brint og metanol til omstilling af den eksisterende industri, kan vi risikere at blokere – og miste – muligheden for at integrere biobaseret produktion på energiøerne og få omdannet Power-to-X til Power-to-Life produktion.

Med den nye havplan, der nyligt er vedtaget af Folketingets partier, vil omkring 30 procent af dansk havareal gå til vedvarende energi og energiøer. Det er en fordobling i forhold til tidligere.

Omkring en tredjedel af energiproduktionen fra havvindmøllerne kan ikke benyttes direkte i Danmark eller eksporteres meningsfuldt

Johan Andersen-Ranberg, Birger Lindberg Møller, Nanna Heinz og Poul Erik Jensen
Forskere, KU

Samtidig problematiserer Klimarådet kraftigt biobrændstoffers klimaaftryk og sekundære effekter.

Nu mere end nogensinde er det derfor essentielt at diskutere hvilke typer brændstof, der skal udvindes af overskudsenergien fra den enorme satsning på havvindmøller og energiøer.

Overflod af energi

Nuværende beregninger viser, at omkring en tredjedel af energiproduktionen fra havvindmøllerne, ikke kan benyttes direkte i Danmark eller eksporteres meningsfuldt. Det er planen, at bruge overskuddet til brintproduktion, der sammen med CO2 kan omdannes til metanol.

Metanol kan umiddelbart sluses ind i traditionel fossil-assisteret kemisk produktion af en række dagligdagsprodukter. Men denne nye type metanol-produktion er ressourcekrævende med den eksisterende teknologi. Ydermere er produkterne, som for eksempel plastik fra den kemiske produktion, billige. Det gør det svært at finansiere udvikling og infrastruktur.

Her kommer acetat ind som et yderst interessant alternativ. Acetat bliver produceret på samme måde som metanol, nemlig via brint-assisteret elektrolyse, og her har nye studier vist, at der kan opnås en høj omdannelse af CO2 til acetat (57 procent). 

Læs også

Fremtidens grønne brændstof

Modsat metanol, kan acetat kanaliseres direkte ind i biologisk produktion, som kan levere en lang række produkter af højværdi. Det gælder for eksempel vitaminer, omega-3-fedtsyrer og medicin. Det vil gøre Power-to-X-baseret bioproduktion rentabelt langt hurtigere. Samtidig kan det finansiere fortsat teknologisk udvikling, der kontinuerligt forbedrer CO2-gevinsten.

Acetat er en formidabel fødekilde til alger og kan fordoble deres biomasse-produktion, fordi det fungerer som alge-brændstof om natten, hvor der ikke er noget sollys, og fotosyntesen går i stå. På den måde kan algerne vokse og producere i døgndrift, og ikke kun i dagtimerne.

Forskningsmæssigt står det klart, at alger er yderst relevante, klimavenlige produktionsorganismer. Vi er langt med udviklingen af algestammer, der kan storskala-producere proteiner, olier og kulhydrater foruden højværdistoffer, såsom medicin. Hvor det tidligere tog årtier at afdække synteseveje for højværdistoffer, tager det nu kun to til tre år.

Med acetat kan vi kombinere vind- og solenergi til optimeret grøn bioproduktion i indesluttede bassiner, der flyder på overfladen

Johan Andersen-Ranberg, Birger Lindberg Møller, Nanna Heinz og Poul Erik Jensen
Forskere, KU

Fortjenesten på salg af højværdistofferne vil på sigt kunne opveje de direkte omkostninger, der er forbundet med etableringen af et helt grønt produktionssystem.

Den teknologiske udvikling vil herefter gå stærkt, og udvikling vil sikre at algebaseret CO2-negativ produktion vil være konkurrencedygtigt i stor skala.

Det perfekte set-up på havet

På de kommende energi-øer kan vi skabe de perfekte rammer for at dansk frontforskning og vores verdensledende biotekindustri kan sætte dagsordenen for udvikling af et nyt grønt produktionssystem. Med acetat kan vi kombinere vind- og solenergi til optimeret grøn bioproduktion i indesluttede bassiner, der flyder på overfladen.

De stoffer, der vil bliver produceret i algerne, kan forarbejdes direkte på energiøerne og tankskibe forankret ved øernes kajanlæg vil kunne tanke direkte fra produktionsstedet.

Det gælder også tankning af den brint, som kan bruges som forureningsfrit brændstof i fragtskibe. Det vil spare enorme investeringer i kostbar infrastruktur, for eksempel rørledninger til transport af brint. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Birger Lindberg Møller

Centerleder og professor, Center for Syntetisk Biologi, Det Natur- og Biovidenskabelige Institut, Københavns Universitet
plantebiolog

0:000:00