Movia: Lad os skabe en fælles mobilitetsvision

Af Thomas Gyldal Petersen
Formand for Movia og borgmester i Herlev Kommune

Ligesom man skal lære reglerne på vejene, har man også brug for at lære at finde rundt i den kollektive transport, få et mentalt kort.

Thomas Gyldal Petersen
Formand for Movia og borgmester i Herlev Kommune

Individuel eller kollektiv? Fokus på trængsel eller affolkning? Offentlig eller privat? I debatten om mobilitet og sammenhængskraft løftes banneret højt for mange forskellige synspunkter.

Der skal mere metro, letbane og tog til, mener nogle, mens andre slår til lyd for, at det nu må være vejenes tur. Andre igen kræver, at der sendes flere penge sådan helt generelt.

Fra formandsstolen i trafikselskabet Movia er spørgsmålet ikke et enten eller. Det er et både og. Som jeg ser det, forudsætter løsningerne, at vi ser alvorligt på det stigende pres på mobiliteten i vores samfund. Vi finder kun løsninger og skaber sammenhæng på tværs, hvis vi arbejder sammen på nye måder. 

Kollektiv transport er en grundsten i samfundet
Knap halvdelen af alle familier på Sjælland har ikke adgang til en bil. For dem er valget konkret: Hvordan får vi hverdagen til at hænge sammen, så vi kan komme til og fra arbejde, så børnene kan komme til skole og fritidsaktiviteter, og så vi reelt får mulighed for at vælge, hvor vi vil bo og arbejde på hele Sjælland?

Det er en politisk opgave for stat, kommuner og regioner at sikre god kollektiv transport. Det er en grundsten i vores velfærdssamfund, at alle borgere har mulighed for at transportere sig.

Det kræver, at den kollektive transport hænger sammen. Borgerne ønsker at bruge bus, tog og metro som en sammenhængende service. På Sjælland stiller det krav om tæt samarbejde mellem DSB, Metroselskabet og os i Movia.

Vi skal have bedre skiftemuligheder, få, men relevante billetter at vælge imellem, så man kan have tillid til, at man vælger det billigste, mere målrettet trafikinformation, også når der sker noget uforudset, og så selvfølgelig god sammenhæng i køreplanerne, så man ikke oplever, at det sidste tog lige er kørt, når bussen ankommer til stationen. 

Et mentalt kørekort
Som politikere har vi i mange år haft fokus på god undervisning til unge, der skal have kørekort. Men når det kommer til den kollektive transport, har vi ikke været helt lige så optaget af at give de unge færdigheder, så de bliver gode til at færdes i bus og tog.

Ligesom man skal lære reglerne på vejene, har man også brug for at lære at finde rundt i den kollektive transport, få et mentalt kort – så man ved, hvad man skal gøre i forskellige situationer: Hvad er den hurtigste vej på arbejde eller i skole, hvordan gør jeg, hvis bussen er forsinket eller toget ikke kører, og hvilken billet er den billigste for mig?

Det kunne gøre den kollektive transport mere attraktiv i flere situationer, og det får vi stærkt behov for i fremtiden, når vi skal reducere trængslen og øge produktiviteten.

Trængselsproblemet
I tætte byområder vil stigende trængsel betyde, at busser og biler bruger for lang tid i bilkøen. Det er ikke kun et problem i København, men gælder i alle større byområder og på motorvejsnettet.

Og uanset hvor meget vi udbygger vejnettet, vil der ikke være plads til, at vi kører i hver sin bil. DI har opgjort, at trængslen kostede os 20 milliarder kroner sidste år – og det tal vil kun stige.

Heldigvis bruges der i disse år mange penge på at forbedre den kollektive transport. Metro Cityring, letbane, ny jernbane fra Ringsted over Køge til København, elektrificering af togstrækningerne og nye førerløse S-tog.

På store dele af Sjælland skal den lokale kollektive transport derfor tilpasses, så vi får størst mulig samfundsmæssig gevinst af disse investeringer.

Bedre sammenhæng
I områder med lav befolkningstæthed er det dyrt at opretholde god mobilitetsvelfærd, fordi passager- og skattegrundlaget ikke rækker.

Det kræver, at vi tænker nyt og skaber bedre sammenhæng mellem kollektiv og individuel transport, så det fortsat er muligt at bo uden for de større byer – også selvom man ikke har bil.

I de kommende år vil den digitale udvikling betyde, at borgerne ikke kun kombinerer bus, tog og metro, men også sætter delebiler, samkørsel, taxikørsel, pendlercykler og flextur sammen med den kollektive transport i deres helt egne mobilitetsløsninger.

Det er godt for mobiliteten og øger behovet for at træffe strategiske beslutninger i en større kontekst. Vi skal inddrage borgerne tættere i udviklingen af nye løsninger og produkter.

Og vi skal finde en god arbejdsdeling mellem den offentlige sektor og private leverandører, så vi bruger de nye muligheder, samtidig med at vi holder sammenhængskraften intakt på hele Sjælland. 

En fælles vision for mobilitetsvelfærden
De 45 kommuner og 2 regioner i det store sjællandske område arbejder allerede tæt sammen politisk og økonomisk i Movia om mobilitet og kollektiv transport for landsdelens 2,6 millioner borgere.

Her træffer vi politisk beslutning om sammenhæng til statens jernbanenet, metro, lokalbaner, busser, sociale transporter og flextur for at sikre det bedst mulige samspil om borgernes mobilitet. Vores fælles indsats skal bidrage til at gøre kollektiv transport til et attraktivt valg på tværs af transportformer.

Det vil være oplagt at se på, hvordan vi kan skabe endnu større sammenhæng i fremtiden, og hvordan vi kan samle de mange med ansvar for mobiliteten i samfundet om en fælles vision for fremtidens mobilitetsvelfærd, så vi undgår ”enten eller”-debatten, og får et mere fælles billede af, hvordan vi sikrer ”både og”.