Partier lunkne ved nyt EU-flyregister

EUROPOL PLUS/MINUS: Europa-Parlamentet godkendte torsdag et omstridt nyt EU-flypassagerregister. Regeringen ønsker at koble sig på det såkaldte PNR-register i forbindelse med forhandlingerne om en Europol-aftale, men møder modstand.

Et nyt flypassagerregister samler oplysninger om alle rejsende til og fra EU.
Et nyt flypassagerregister samler oplysninger om alle rejsende til og fra EU.Foto: Colourbox
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Efter fem års institutionelt dødvande, trusler og bønner gav Europa-Parlamentet torsdag endelig grønt lys for et passagerregister, der forpligter flyselskaber til at dele data om flyrejsendes gøren og laden med myndighederne.

Danmark står uden for EU’s såkaldte PNR-register på grund af retsforbeholdet. En kendsgerning, som både den siddende og tidligere regering har beklaget, fordi de mener, at muligheden for at holde opsyn med rejsemønstre kan være et nyttigt redskab i kampen for at spore kriminelle og mulige terrorister.

En tilslutning til europæisk PNR har stået på ønskelisten hos regeringen som en del af en pakkeløsning i de igangværende forhandlinger med Folketingets partier om at søge EU om en såkaldt parallelaftale om fortsat deltagelse i EU’s politisamarbejde Europol, som blev udløst af nej’et til folkeafstemningen om retsforbeholdet 3. december.

Regeringen har ønsket sig så bred politisk opbakning som mulig til en parallelaftale.

Men en række partier er stærkt skeptiske over for at indrullere det nye flyregister i et såkaldt Europol Plus, der ud over de to elementer også skulle lade Danmark kunne blive i EU’s anklagemyndighedssamarbejde Eurojust.

Nej tak
Pernille Skipper, retsordfører for Enhedslisten, advarer om at forsøge at ”snige PNR ind ad bagdøren”, når danskerne nu har sagt nej.

”Der er tale om decideret masseovervågning af uskyldige borgere, som ikke er mistænkt for noget kriminelt, der vil få overvåget, hvor de skal hen, men også hvor meget deres bagage vejer, eller hvem de er sammen med. Vi synes af helt principielle årsager, at det er at gå for vidt,” siger Pernille Skipper.

Hos Alternativet kalder EU-ordfører Rasmus Nordqvist det ”en rigtig dårlig ide”.

”Vi mener ikke, at det er overvågning og registrering af os alle sammen, der skaber tryghed. Tværtimod,” siger han.

Findes allerede
SF’s retsordfører Lisbeth Bech Poulsen peger på, at Danmark sidste år vedtog et lignende dansk register, og mener dermed, at ”skaden allerede er sket i forhold til de danske borgere”. Men hun gør klart, at det ikke betyder, at SF er tilhænger af at få Danmark indlemmet i et europæisk system.

”Vi vil kæmpe imod at skulle samkøre det. For så kommer vi jo under EU-lovgivning, og så kan vi ikke ændre lovgivningen, hvis vi på et tidspunkt skulle få et flertal for det. For vi vil jo gerne af med det igen,” siger Lisbeth Bech Poulsen.

Dansk Folkeparti har sat sig i en venteposition, lyder det fra EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth.

”Vi har den opfattelse, at det, vi har lovet vælgerne, er en aftale i forhold til Europol. Men hvis der så er ting, som regeringen føler, vil være logisk eller fornuftigt at have ved siden af, så må regeringen komme med argumenterne for det. Så det er hverken et ja eller et nej,” siger EU-ordføreren, der understreger, at DF ”ikke har nogen interesse i at være med i mere EU end højst nødvendigt”.

V: Fordel med PNR
Venstres EU-ordfører Jan E. Jørgensen advarer, om at det ser svært ud, både i forhold til at få bred enighed hjemme og i forhold til at overbevise EU-systemet. Men han gør klart, at PNR står højt på ønskelisten.

”Fra Venstre vil vi jo gerne med i så meget som muligt. Og PNR er oplagt. Det er svært at forstå, hvis man skulle være imod sådan et fælles register, fordi det er et af de mest effektive værktøjer, vi har til at bekæmpe terror,” siger han.

”Hvis vi kan få opbakning til det, så er det helt klart det, vi arbejder ud fra. Vi ser fordele ved PNR og ikke rigtig nogen ulemper,” siger Jan E. Jørgensen.

Parlamentarikere vil med
Fra midten af spektret i Europa-Parlamentet er der glæde over, at de nye regler endeligt er faldet på plads.

”Det er naturligvis ikke løsningen på alle udfordringer i forhold til terrorisme og grov kriminalitet, men det er et ekstra værktøj, som vores politi har efterspurgt i årevis, og det har vi heldigvis kunnet give dem nu," siger Konservatives Bendt Bendtsen.

Radikales Morten Helveg Petersen mener, at Danmark skal søge så nær tilknytning som muligt til det nye system.

”Jeg kan ikke se, hvad det gavner Danmark at stå udenfor,” siger Helveg.

Socialdemokraternes Christel Schaldemose peger på, at Danmark kan forsøge at holde sig til via vores eget PNR-system – også uden en parallelaftale.

”Når vi nu ikke kan være formelt forpligtede og en del af det system, så er det vigtigt, at vi oparbejder vores eget, som gør, at vi trods alt kan udveksle informationer med hinanden. Vores udfordring er så, i hvilket omfang de andre vil udveksle informationer med os,” siger Schaldemose.

Dokumentation

Hvad er PNR?

De såkaldte Passenger Name Records pålægger luftfartselskaberne at indsamle i alt 19 forskellige oplysninger om flyrejsende, herunder ting som sædenummer, bagageindtjekning og rejsedatoer, men også om de har bestilt særlig mad, og hvordan de har betalt for deres billet.

Data skal samles i såkaldte ”Passenger Information Units” hos nationale myndigheder

Det gælder for alle flyvninger ind og ud af EU. Men landene kan selv vælge, om de også vil indsamle oplysninger om rejsende inden for EU’s grænser. De skal i så fald orientere EU-Kommissionen.

Data lagres i fem år, men efter seks måneder bliver de maskeret, så det kun er med særlig grund, at detaljer som navn eller andet, der kan identificere en flyrejsende, må udleveres.

Informationen deles ikke automatisk mellem landene, men kan blive udleveret, hvis de skal bruges i efterforskningen af særlig alvor kriminalitet eller terrortrusler.

Forslaget afventer stadig formel blåstempling fra EU’s Ministerråd for at kunne træde i kraft. Derefter har landene højst to år til at implementere registrene.

Danmark står udenfor på grund af retsforbeholdet.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jan E. Jørgensen

MF (V), rådmand, medlem, Magistraten, Frederiksberg Kommune
advokat (L), cand.jur. (Københavns Uni. 1995)

Lisbeth Bech-Nielsen

MF (SF), finansordfører
cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 2009)

Pernille Skipper

Politisk kommentator, TV 2 News, fhv. MF og politisk ordfører (EL)
cand.jur. (Københavns Uni. 2011)

0:000:00