Lufthavnschef: Klimakræfterne skal lægges på at optimere og udvikle flytransporten

Når coronakrisen forhåbentligt snart er overstået, så vil luftfarten igen have de samme primære udfordringer som før krisen.

Det helt afgørende for luftfartens udvikling er derfor, om globaliseringen vil fortsætte og øge behovet for flyrejser, eller om luftfartens negative miljøpåvirkning vil bremse væksten.

Ved Aalborg Universitet har vi udarbejdet fire mulige fremtidsscenarier for luftfarten, der kan hjælpe os med at forstå, hvilke udfordringer og muligheder som fremtiden kan give os. Disse scenarier er ikke nødvendigvis realistiske i deres rene former, men de repræsenterer forskellige retninger, som samfundet og luftfarten kan bevæge sig i.

Fire scenarier for luftfarten
Det første scenarie kaldes Eco-port. Her er det antaget, at samfundet har valgt at mindske sit forbrug for at beskytte miljøet, og at "powering down" er den primære tendens i samfundet. Miljøpåvirkningen fra luftfarten vil blive mindre på grund af et aktivt fravalg af den enkelte forbruger, eller fordi staten aktivt begrænser den.

Det andet scenarie kaldes Fortress Airport, og her er den primære antagelse, at der vil ske en stor stigning i geopolitiske kriser forstærket af voldsomme klimaforandringer. Det vil medføre et stort fald i international handel og en generel mangel på ressourcer. Dermed vil masseturisme, som vi har kendt til det tidligere, forsvinde, og globaliseringen vil i høj grad blive erstattet af nationalisme og protektionisme.

Det tredje scenarie kaldes Smart-port, og her vil teknologi løse en væsentlig del af miljøudfordringen. "Internet of things" og de såkaldte "Smart cities"-teknologier vil revolutionere måden, som vi lever og transporterer os på. Power to X-teknologier, hvor man anvender grøn energi til at producere flybrændstoffer, er et andet eksempel på mulige teknologiske løsninger.

Det fjerde scenarie kaldes Aero-port og er tæt på "business as usual". Flytrafikken og påvirkningen på miljøet vil fortsætte med at vokse, uden at hverken forbrugeren eller staten for alvor reagerer. Måske der sker mindre effektiviseringer på grund af nyere og mere effektive fly, og en mindre andel af CO2-neutralt brændstof kan blive indfaset med tiden, men det vil ikke stoppe væksten i CO2 udledningen fra luftfarten.

Kinesisk flytrafik vil være firdoblet i 2050
Ved at anvende disse scenarier kan man analysere, hvilke faktorer og handlinger der bringer os tættere på en situation, hvor vi ønsker at være. Og hvilke der nedbringer sandsynligheden for, at vi kommer et sted hen, hvor vi ikke ønsker at være.

Man kan argumentere for, at Eco-port er et ønskværdigt scenarie, hvor forbrugerne og statens indgreb i markedet medvirker til, at flyrejser begrænses. I den forbindelse kan man overveje, om Danmark ensidigt bør vælge at nedbringe flyrejser. Dette kunne for eksempel være i form af statslige begrænsninger, eller ved at forbrugerne selv fravælger flyrejser. Men miljøudfordringen er global, og Danmark har en meget lille del af den samlede udledning.

Ifølge Energistyrelsen udledte dansk luftfart i 2019 3,2 millioner tons CO2-ækvivalenter. Men til sammenligning var alene væksten i kinesisk luftfart fra 2017 til 2018 på 6,6 millioner tons. Det forventes, at kinesisk flytrafik vil være firdoblet i 2050, og alene i 2019 udledte de cirka 95 millioner tons CO2.

Så det er ikke overraskende, at de har planer om at bygge mere end 30 nye lufthavne allerede inden 2025, og Kina vil hermed øge den årlige lufthavnskapacitet til to milliarder passagerer om året (i dag er den på 1,6 milliarder). Til sammenligning havde Københavns Lufthavn i 2019 30 millioner passagerer.

Dansk teknologi og forskning kan reducere klimabelastning globalt
Så det store spørgsmål er, hvilken forskel det reelt ville gøre for de globale klimaforandringer, hvis Danmark ensidigt vælger at flyve mindre.

Som det fremgår ovenfor, er der intet, der tyder på, at et land som Kina vil lade sig begrænse på samme måde. Men hvis Danmark i stedet for blot at flyve mindre forsker i og udvikler nye værdikæder inden for produktion af brændstof og måder at flyve på, som påvirker miljøet mindre, så ville disse metoder kunne eksporteres til for eksempel Kina.

Hvis vi blot begrænser markedet, er der ikke økonomisk trækkraft til, at de nye løsninger kan udvikles og blive økonomisk rentable

Thomas Thessen
Adjungeret professor med speciale i luftfartsbranchen på Aalborg Universitet og chef for trafikprognoser i Københavns Lufthavn

Dette kunne få en effekt på den globale CO2-udledning, der potentielt kan blive meget større end vores egen samlede udledning. Hvis vi for eksempel kan bidrage til blot at halvere væksten i den kinesiske udledning, så svarer det til mere end den samlede danske.

Hvis det derfor lykkes for Danmark at blive et foregangsland, kan vi altså gennem udvikling af nye løsninger påvirke de globale emissioner meget mere end ved blot en ren dansk reduktion.

Power-to-X er lovende
Dette betyder ikke, at vi ikke skal have ambitiøse målsætninger og blot lade luftfarten vokse frit.

Forbrugeren skal stadig have høje forventninger til flybranchen og kræve, at den mindsker sin udledning. Men kræfterne skal lægges på at optimere og udvikle flytransporten og ikke på at begrænse den. Hvis vi blot begrænser markedet, er der ikke økonomisk trækkraft til, at de nye løsninger kan udvikles og blive økonomisk rentable.

Her er den såkaldte Power to X-teknologi blandt de mest lovende. Dette er en kendt teknologi, hvor man omdanner grøn energi til brændstof, der bruges i for eksempel fly og lastbiler.

Men hvis det skal lykkes at skabe nok bæredygtigt flybrændstof til, at luftfarten kan fortsætte med at vokse, samtidig med at den udleder mindre, så vil det kræve store investeringer, som det vil være nødvendigt for staten at støtte i starten.

Til gengæld vil det potentielt være teknologier, der kan eksporteres og skabe arbejdspladser, og vi vil kunne gøre en reel forskel på den globale opvarmning. Dette svarer til Smart-port-scenariet ovenfor, som vil være et meget attraktivt sted at være, da vi både håndterer klimakrisen og fortsat får muligheden for at rejse.

Alternativet er, at Danmark bliver fattigere uden at mindske klimaforandringerne, samtidig med at den kulturelle forståelse bliver mindre, og nationalismen og protektionismen bliver større.

Sagt med andre ord kan det på længere sigt betyde en trussel mod vores samfundsstruktur og sammenhængskraft.