Københavns Lufthavn: Positionen som nordeuropæisk trafikknudepunkt er ikke naturgiven

Som et lille land i udkanten af Europa har vi i Danmark gennem årtier vænnet os til at have langt flere rejsemuligheder, end vores størrelse egentlig berettiger til. Muligheder for at komme ud i verden på ferier og forretning og for at få turister og investeringer hertil.

Den fremragende internationale tilgængelighed og positionen som nordeuropæisk hub – trafikknudepunkt – er dog ikke en naturgiven selvfølge.

Det er resultatet af målrettet arbejde og samarbejde – med flyselskaber, myndigheder, regering og organisationer – for eksempel om det offentligt-private ruteudviklingsprogram Global Connected.

Lad os udnytte krisen
Men i dag er antallet af destinationer reduceret til en tredjedel, flyene er halvtomme, og antallet af afgange er skåret ned. Hvis vi ikke får genoprettet rutenetværket og den internationale mobilitet, kan det blive dyrt for Danmark.

Luftfarten bidrog i 2019 med mere end 100 milliarder kroner i BNP og 52.000 jobs på landsplan. En tredjedel af værdien af den danske eksport kom igennem en dansk lufthavn.

Seks millioner udenlandske gæster kom til Danmark via Københavns Lufthavn – omkring to millioner af dem var forretningsfolk. Det var året, før covid-19 sendte luftfarten i frit fald.

Det er ikke en selvfølge, at vi kan få alt det tilbage. Derfor er der rigtig gode grunde til at tænke luftfarten og den internationale mobilitet og tilgængelighed ind i dansk politik, som regeringen har gjort med udspillet 'Grønne byer', hvor udviklingen af Københavns Lufthavn er et af de bærende initiativer.

Der er brug for, at vi integrerer luftfarten i såvel transport-, klima- og energipolitikken, men også og i erhvervs- og forskningspolitikken. For alle kriser som den, vi er igennem lige nu, rummer også muligheder for at tænke nyt – og stort.

Lad os ved et ambitiøst offentlig-privat samarbejde udvikle løsninger, der ikke alene kan reducere og eliminere luftfartens udledningerne her i Danmark, men også kan eksporteres globalt.

Vi kan tage den grønne førertrøje
Alene i de europæiske lufthavne estimeres det, at der skal investeres 75 milliarder euro inden 2050 i den grønne omstilling.

Der er med andre ord tale om et kolossalt og voksende marked for de virksomheder, der kommer først med de bedste og mest effektive klimaløsninger til luftfarten.

Og hvorfor skulle Danmark ikke kunne spille en global rolle? PtX-rapporten, som vi præsenterede for klimaministeren, Dan Jørgensen (S), i november sidste år, viser, at den danske energi- og transportsektor har rigtigt gode forudsætninger for at tage en global førerrolle.

Danmark er verdensmestre i udvikling af integrerede energisystemer, hvor vi kan indarbejde vedvarende energi og begrænse energitab.

Det betyder, at vi har gode muligheder for at udvikle de løsninger, der gør, at PtX og andre drivmidler som brint og el kan produceres, distribueres og leveres effektivt.

Vi har allerede vist, at vi kan tage en global førerrolle i forhold produktion af vedvarende energi og i forhold til energibesparelser i bygninger og industrien.

Så det er absolut inden for rækkevidde – også når det gælder luftfarten og den tunge transportsektor. Det er bare at komme i gang.

Verden skal vide, hvor Danmark ligger – og hvad vi kan.