Debat

3F i Kastrup: Vi er nødt til at have en plan B, hvis luftfarten ikke genskaber de tabte arbejdspladser

Pandemien har kostet arbejdspladser indenfor luftfart, og det er langtfra sikkert, at vi vender tilbage til den samme situation som før krisen. Vi er nødt til at tænke i, hvordan der kan skabes nye – især grønne – job og omstille industrien, skriver Henrik Bay-Clausen.

Den grønne omstilling af luftfarten kan i sig selv skabe nye
arbejdspladser i tilknytning til fly, brændstof, lufthavne og hos de mange, der
producerer udstyr, skriver Henrik Bay-Clausen.
Den grønne omstilling af luftfarten kan i sig selv skabe nye arbejdspladser i tilknytning til fly, brændstof, lufthavne og hos de mange, der producerer udstyr, skriver Henrik Bay-Clausen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Henrik Bay-Clausen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvad nu, hvis luftfart aldrig bliver det, som den var?

På halvandet år er fremtiden for virksomheder og medarbejdere inden for luftfart vendt på hovedet. De rejsende forsvandt stort set. Nu kan vi rejse mere frit, og inden længe er vi tilbage ved de kendte rejsemuligheder. Men vil mulighederne blive brugt?

Tiden med corona har gjort os fortrolige med Teams, Zoom og den slags. Det koster erhvervsrejsende. De fritidsrejsende savner nok Malaga, Rom og Thailand, men har også genopdaget sommerhusene, campingpladserne og vores nærområder. Det samme gælder for borgere i andre lande.

Samtidig har vi en klimaudfordring og øget bevidsthed. Kald det bare flyskam eller Greta Thunberg-effekten. Der er altså ikke meget inden for luftfart, som med et fingerknips vender tilbage til tiden før marts 2020.

Temadebat

Hvordan får vi luftfartssektoren på vingerne igen?
Coronakrisen har sat luftfarten i stå.

Altinget giver i en temadebat ordet til fagfolk, interessenter og politikere, som vil debattere, hvordan de vil få luftfartssektoren på vingerne igen.

Hvor slemt står det til for sektoren? Hvad er de konkrete udfordringer? Hvordan kan politikerne hjælpe sektoren? Og har coronakrisen forandret luftfarten for altid?

Her er deltagerne:

  • Benny Engelbrecht (S), transportminister og medlem af Folketinget
  • Hans Christian Schmidt (V), luftfartsordfører og medlem af Folketinget
  • Henrik Bay-Clausen, formand, 3F Kastrup
  • Jan Hessellund, direktør, Billund Lufthavn
  • Niels Flemming Hansen (K), transportordfører og medlem af Folketinget
  • Thilde Waast, formand, Flyvebranchens Personale Union
  • Thomas Jungløw Thessen, adjungeret professor med speciale i luftfartsbranchen på Aalborg Universitet og chef for trafikprognoser i Københavns Lufthavn
  • Thomas Woldbye, direktør, Københavns Lufthavn.

Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Heller ikke for de tusinder, der har mistet jobbet eller er tvunget på deltid. I 3F bakker vi op om og har deltaget i talrige initiativer for at hjælpe branchen igennem krisen. Men vi må også have en plan b.

Nye og grønne muligheder
Den grønne omstilling af luftfarten kan i sig selv skabe nye arbejdspladser i tilknytning til fly, brændstof, lufthavne og hos de mange, der producerer udstyr.

Gamle støjende og stinkende fly skal ud, og nye brændstoffer og meget bedre fly skal ind. På landjorden skal gamle dieselmaskiner ud. Elkøretøjer, grøn energi og moderne drivmidler skal ind. Her kan Danmark faktisk godt være med.

Driften på landjorden skal på alle måde klimaoptimeres, og alle egnede flader skal producere energi. Der kan etableres jordvarme- og geotermiske anlæg eller solceller på lufthavnenes enorme græsarealer og bygninger.

Branchens klimapåvirkning og partikeludledning skal nemlig ikke have lov at stå i vejen for rejselyst, samhandel - og gode job. Det bør blive målrettet på "Power-to-X," så vi kan få grønnere og mere bæredygtigt brændstof.

I København kan "Power-to-X" måske etableres i tilknytning til Amager Ressource Center eller Avedøreværket. Måske kan der også hives energi ud af Øresund. For vi skal have ren energi og drivmidler, også til fly.

Man skal med god samvittighed kunne vælge flyet som transportform. Det gælder klima- og miljøforhold, men også lønmodtagerforhold og sociale forhold i øvrigt. Med andre ord: Skal branchen hjælpes af skattekroner, skal den også levere på begge parametre.

Vi er nødt til at tænke stort
Visioner og vilje til nye erhvervsaktiviteter kan hjælpe de mange fyrede fra luftfarten og dens underleverandørerne.

I Kastrup er halvdelen af de cirka 1.500 fyrede 3F-kolleger fortsat uden ny arbejdsplads, og andre faggrupper er tilsvarende ramt. Hvis reglerne for etablering rundt om lufthavnene eller "inden for hegnet" blødes op, vil det være en stor hjælp.

Der er plads til nye virksomheder og klynger af virksomheder i samme branche, der kan udnytte nærheden til hinanden, nærheden til lufthavnen og adgangen til grøn energi, køling og opvarmning. Måske endda nogle, der er producerer til branchen.

Urban farming, altså gartnerier i mange etager, kan rykke ind i tomme hangarer eller bygge på ledige arealer. De kan så arbejde samme med de fødevarevirksomheder, der er i området allerede, og med dem, der laver flycatering.

Risikoen for, at luftfarten ikke genskaber de tabte arbejdspladser er stor. Vi er nødt til at have en plan b

Henrik Bay-Clausen
Formand, 3F Kastrup

"Biløen Amager" kan blive til "transportøen Amager". Et centrum for moderne transportformer og distribution, elcykler, elbiler og eldrevne maskiner og alle de funktioner, der er knyttet til det. Ikke kun til lufthavnen, men for eksempel også, når København lukker af for store lastbiler.

Så skal der omlastes til mindre og miljøvenlige transportmidler. Det kan passende ske på "energiøen Amager". Staten kan også hjælpe og sikre, at de nye franske eltog bliver passet på DSB's klargøringsanlæg ved lufthavnen. Det giver job til elektrikere, mekanikere og andre gode folk.

Uanset hvad er vi nødt til at tænke både stort og konkret. Risikoen for, at luftfarten ikke genskaber de tabte arbejdspladser er stor. Vi er nødt til at have en plan b.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00