Af Jens Stenbæk (V)
Næstformand i Danske Regioner

Der er behov for en stadig forbedring af infrastrukturen for at kunne sikre en fortsat vækst. 

Jens Stenbæk
Næstformand i Danske Regioner

Vi skal overveje den samfundsmæssige effekt, når vi ser på de fremtidige infrastrukturinvesteringer på transportområdet.

Ser vi mod Norge, viser beregninger, at det betaler sig at investere i kollektiv trafik – også selv om det ved første øjekast virker som en underskudsforretning. Trafikselskabet Ruter, der dækker Oslo og Akerhus Fylker, har udgivet et samfundsøkonomisk regnskab. Det viser, at selvom den kollektive trafik kræver offentlige tilskud, giver den samlede kollektive trafik i Ruters område et samfundsmæssigt overskud på omkring otte milliarder norske kroner, sammenlignet med hvis den kollektive trafik ikke havde eksisteret.

Det samfundsøkonomiske overskud skyldes især tidsbesparelserne for bilisterne ved, at andre tager kollektiv trafik, øget vækst på grund af byfortætning, færre ulykker, mindre behov for parkeringspladser samt fordele for de kollektivt rejsende.

Politikere skal tænke langsigtet
Det er spændende resultater og også en spændende måde at regne på. De norske erfaringer kan ikke direkte overføres på danske forhold, men i regionerne opfordrer vi Christiansborg-politikerne til at lade sig inspirere og tænke langsigtet, inden der reduceres for meget i de investeringer, der skal skabe vækst og binde Danmark sammen i fremtiden.

Der er sket en kraftig forbedring af den kollektive trafik i de senere år, som har forbedret den kollektive trafiks konkurrenceevne i forhold til bilen. Det statslige jernbanenet er på en række strækninger opgraderet. Bustrafikken er forbedret med en række tiltag til glæde for kunderne, blandt andet nye ruter, udvidet drift, øget busfremmelighed og forbedrede omstigningsforhold og trafikinformation. Alt sammen til glæde for kunderne. Mange af de regionale og kommunale trafikprojekter ville ikke være gennemført uden statslige trafikpuljer. Udviklingen i den kollektive bustrafik risikerer derfor at blive bremset uden disse puljer.

Stigende vejtrafik 
På trods af forbedringerne i den kollektive trafik er vejtrafikken stigende. Det er udtryk for, at der er gang i den økonomiske udvikling. Og det er godt. Men det betyder også, at hastighederne på alle vejtyper ifølge Vejdirektoratets hastighedsbarometer er faldet i 2015 i forhold til de foregående år – undtagen på motorvejene i hovedstadsområdet, som er blevet udbygget de senere år.

Men hvad betyder det, at hastigheden falder lidt? I DI’s rapport Globaliseringsredegørelsen er anført, at Danmark af erhvervsledere er blevet placeret som nr. 17 blandt OECD- og BRIK-landene i forhold til kvalitet af veje, jernbaner, havne og lufthavne. Der er derfor behov for en stadig forbedring af infrastrukturen for at kunne sikre en fortsat vækst. Mange regioner har sammen med kommunerne foreslået udbygning af infrastrukturen i regionen for at sikre den fremtidige udvikling. Sker den udbygning ikke, vil det være vanskeligere at sikre optimale vilkår for de eksisterende og nye virksomheder.

Infrastruktur skaber væksten
Det er derfor bekymrende for mobiliteten, hvis der ikke sker en fortsat udbygning af den trafikale infrastruktur. Der er behov for, at pendling for de beskæftigede og de uddannelsessøgende er velfungerende, og erhvervslivet kan komme frem med varer og services. Undersøgelser viser for eksempel, at andelen af de unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, falder, hvis det tager lang tid at komme til uddannelsesinstitutionen.

Jeg er helt enig med regeringen i, at det er vigtigt og muligt at skabe vækst i hele landet. Mit budskab er, at infrastruktur sammen med uddannelse er to af de allervigtigste parametre for, at de private virksomheder kan skabe nye job og dermed udvikling i hele landet.