Ring 5-motorvej på vej i grøften: DF og V trækker støtten
BRUD: Hverken V eller DF ønsker at arbejde videre med etableringen af en Ring 5-motorvej ved hovedstaden, som ellers indgår i blå bloks egen investeringsplan. Også K har fået andre prioriteter.
Kim Rosenkilde
RedaktørDen politiske opbakning til en ny motorvej fra Køge syd for København op til Frederikssundsvej 35 kilometer længere mod nord smuldrer.
En ny ringmotorvej – Ring 5 – igennem den sydvestlige del af hovedstadsområdet står ellers centralt i den investeringsplan, som den tidligere VLAK-regering og Dansk Folkeparti vedtog få måneder inden sommerens folketingsvalg.
Men nu er den politiske opbakning fra centrale partier bag aftalen forsvundet.
Blå investeringsplan om en sydlig Ring 5
"Anlæg af en sydlig Ring 5 fra Køge til Frederikssundsvej vil etablere en ny korridor, som ligeledes skaber nye muligheder for mobilitet. Vejen vil aflaste de eksisterende ringforbindelser og Køge Bugt Motorvejen, som er præget af store trængselsproblemer i myldretiden."
"Der er i 2013 gennemført en strategisk analyse af projektet. Aftaleparterne er enige om at prioritere 6.470 millioner kroner (2019-pl) til en ny motorvej på den cirka 35 kilometer lange strækning fra Køge til Frederikssundsvej."
Kilde: Aftale om et sammenhængende Danmark – Investeringsplan 2030