Om  
Mia Josiassen

Tidligere pressechef i Transport- og Boligministeriet bliver kommunikationschef i Billund

Mia Josiassen er ny kommunikationschef i Billund Kommune. Hun kommer med en fortid fra Transport- og Boligministeriet samt Venstres kampagneafdeling.

Billund Kommunes nye kommunikationschef er tidligere kampagneleder for Venstres folketingsvalgkamp.
Billund Kommunes nye kommunikationschef er tidligere kampagneleder for Venstres folketingsvalgkamp.Foto: Pressefoto/Evida
Johan Auken Alstrup

Efter tre år som kommunikations- og sekretariatschef i det statsejede gasdistributionselskab, Evida, er Mia Josiassen ny kommunikationschef i Billund Kommune. 

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

"For os er inddragelse og tydelig kommunikation vigtig, og jeg er slet ikke i tvivl om, at Mia er den helt rigtige til at sætte retningen for det,” siger Thomas Foged, kommunaldirektør i Billund Kommune.

Den nye kommunikationschef har tidligere været tilknyttet Transport- og Boligministeriet i fire år – heriblandt som pressechef. Før da, var Josiassen ansat i Venstres kommunikationsafdelingen, hvor hun blandt andet var kampagneleder for partiets folketingsvalgkamp og kommunalvalgkamp i Viborg Kommune.

"Jeg glæder mig meget til at bringe mine erfaringer fra den landspolitiske arena i spil, når vi skal realisere de politiske ambitioner, fortælle de gode historier og øge kendskabet til Børnenes Hovedstad," fortæller den tidligere sekretariatschef. 

Mia Josiassen sætter sig i stolen som ny kommunikationschef fredag 1. september. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mia Josiassen

Kommunikationschef, Billund Kommune
cand.komm (Aalborg Uni. 2014)

0:000:00