V: Vi skal turde investere og handle hurtigere, hvis vi skal omstille transporten

Regeringen har med for lave investeringer i omstillingen af den tunge transport og for lave mål for grønne biler nølet med den grønne omstilling. Det kommer til at koste, hvis vi skal omstille transporten, men det er en pris, vi skal betale, skriver Kristian Pihl Lorentzen.

Placeholder image
Regeringen og dens røde venner endte med i december 2020 at indgå en bilaftale, der skulle sikre 775.000 grønne biler i 2030. I Venstre er vi imidlertid mere ambitiøse, end de selvudnævnte klimaforkæmpere i rød blok, skriver Kristian Pihl Lorentzen. Foto: Philip Davavali/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Med de dystre konklusioner i den nye rapport fra FN’s klimapanel, der udkom tidligere på måneden, blev vi endnu engang mindet om vigtigheden i at tænke i grønne baner. Transportsektoren skal også bidrage til den grønne omstilling – og her er meget at hente.

Venstre vil sætte tempo på den grønne omstilling af transportsektoren. Også mere end vi allerede har gjort.

Regeringen og dens støttepartier taler gerne varmt og højt om den grønne omstilling, men når det kommer til at sætte handling bag ordene, går det trægt. For ikke at sige decideret forslæbende. Det har vi oplevet ved flere lejligheder.

Uambitiøs omstilling af tung transport og nøl med bilaftale
Skal vi nå vores klimamål, er det helt centralt, at vi får den tunge transport med i omstillingen. Ved infrastrukturforhandlingerne før sommerferien, gik vi derfor forventningsfulde til forhandlingsbordet med høje ambitioner iført den grønne førertrøje.

Temadebat

Inden sommerferien indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om en ny plan for investeringer i infrastrukturen frem mod 2035.

Aftalen ændrede ikke andet end decimaler i den samlede CO2-udledning fra en transportsektor, der i år udleder flere klimaskadelige gasser, end den gjorde i 1990.

Frem mod 2030 ventes udledningerne at falde med cirka to millioner ton, men hvis sektoren skal bidrage på lige fod med andre dele af samfundet i forhold til at nå målsætningerne i klimaloven, skal der mere til.

Altinget giver i en temadebat ordet til en stribe debattører, der vil diskutere, om og hvordan transportsektoren kan nedbringe sin CO2-udledning frem mod 2030.

Hvor store reduktioner det realistisk at nå? Løser teknologiudviklingen problemet af sig selv? Skal den understøttes yderligere og i så fald hvordan? Eller skal der mere skrappe midler til, hvis vi skal nå i mål med klimamålsætningen?

Selvom infrastrukturaftalen grundlæggende er fin, var håbet dog, at vi havde turde at lave en mere ambitiøs satsning på omstillingen af den tunge transport.

Vi ønskede at afsætte 1,2 milliarder kroner til omstillingen af den tunge transport, hvor der i infrastrukturaftalen på nuværende tidspunkt kun er afsat 275 millioner. Det resterende beløb kunne med fordel bruges på tilskud ved investering i biogas- og el-lastbiler samt til justering af afgifterne, så grønne drivmidler til lastbiler bliver billigere.  

Der savnes i den grad en plan for konkrete initiativer, der giver vognmændene incitamenter til at udskifte dieselolien med grønne drivmidler. Det er ærgerligt, for det ville virkelig batte noget.

Den samme nølen mærkede vi ved forhandlinger om en ny bilaftale inden jul sidste år.

Regeringen og dens røde venner endte med i december 2020 at indgå en bilaftale, der skulle sikre 775.000 grønne biler i 2030. I Venstre er vi imidlertid mere ambitiøse, end de selvudnævnte klimaforkæmpere i rød blok.

Vi havde gerne set, at der var blevet sat et bindende mål om én million grønne biler i bilaftalen, der altså landede på væsentligt færre. Ligesom vi gerne have set, at finansieringen skulle ske fra råderummet, fremfor at sende regningen videre til danskerne med afgiftsstigninger. Men regeringen og dens kammerater ville det anderledes.

Vi skal omstille, selvom det koster penge
For at kunne gribe fremtidens grønne transports muligheder er vi nødt til at investere. Vi gør os ingen forhåbninger om, at danskerne i fremtiden skulle køre mindre i bil eller at behovet i den tunge transport vil falde.

Derfor er vi også klar over, at vi skal omstille transportsektoren. Og at det koster noget. Med den erkendelse er det essentielt at få udskiftet og omstillet den fossile transport til biler, der kører på grønne drivmidler.   

I Venstre vil vi arbejde benhårdt videre for den grønne omstilling af transporten, som hverken bilaftalen eller infrastrukturplanen i sig selv understøtter godt nok. Vi håber derfor ikke, at regeringen nu tænker, at ’det var så det’. Det gør vi i hvert fald ikke i Venstre.

Vi ser frem til et godt samarbejde med regeringen, andre partier, transportbranchen og energisektoren om at finde og iværksætte konkrete løsninger, der sikrer tempo på den grønne omstilling af transporten. Herunder den tunge transport og luftfarten.

Tiltag til efterårets finanslov
Inspiration til konkrete tiltag kan vi blandt andet finde i rapporten fra Klimapartnerskabet for Landtransport. Helt konkret kan jeg pege på dobbelttrailere og højere totalvægt for fem-akslede lastbiler som to lavhængende frugter.

Vi skal endvidere fremme forslagene til at opnå øget brug af grønne drivmidler samt udbredelse af grønne køretøjer. Også luftfartens klimapartnerskab er kommet med en række gode og konkrete forslag. Herunder etablering af en klimafond, som skal stimulere anvendelsen af grønne flybrændstoffer, finansieret af et bidrag på 20-30 kroner fra passagerer, som letter fra danske lufthavne.  

Når der skal forhandles om finansloven i efteråret, vil vi derfor blandt andet spille ind med flere forslag til, hvordan der yderligere kan sættes fart under klimafeltet.

For det er muligt at sætte mere tempo på den grønne omstilling af transportsektoren, og i Venstre er vi ambitiøse på det grønne Danmarks vegne. Borgerne forventer af os, at vi kommer ud af starthullerne. Det viser den stigende efterspørgsel efter grøn godstransport af de varer, vi køber i butikkerne.

Læs også

Omtalte personer

Kristian Pihl Lorentzen

MF (V), transportordfører (2006-), næstformand for Færdselssikkerhedskommissionen, major
videregående officersuddannelse (Forsvarsakademiet og Hærens Officersskole 1990)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser