Debat

Venstre om trafikale investeringer: Regeringen skuffer fælt

DEBAT: Regeringens flotte ord om trafikal infrastruktur er ikke blevet fulgt op med handling. Coronakrisen har heller ikke reduceret behovet for trafikale investeringer, der kan sætte skub i den hårdt trængte økonomi, skriver Kristian Pihl Lorentzen.

Der var stor skuffelse i landet, da Mette Frederiksen i starten af 2020 meldte ud, at den trafikale infrastruktur var nedprioriteret, fortæller Venstres Kristian Pihl Lorentzen.
Der var stor skuffelse i landet, da Mette Frederiksen i starten af 2020 meldte ud, at den trafikale infrastruktur var nedprioriteret, fortæller Venstres Kristian Pihl Lorentzen. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kristian Pihl Lorentzen (V)
Transportordfører

Kan vi investere os ud af coronakrisen? Svaret er nej.

Men hurtig igangsætning af påtrængende trafikale investeringer kan med rettidig omhu bidrage til at holde hånden under økonomien og gode danske arbejdspladser. På kort sigt navnlig i anlægssektoren. På længere sigt i hele den danske økonomi, der er afhængig af en moderne og effektiv infrastruktur.

Vores trafikale infrastruktur – ikke mindst vejene, der betjener 90 procent af trafikarbejdet inklusive halvdelen af den kollektive transport – er og bliver forudsætningen for, at vi har et højmobilt, sammenhængende og velstående Danmark.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Danmarks blodårer
Kloge investeringer i infrastrukturen bidrager afgørende til at gøre Danmark rigere. For veje, jernbaner og cykelstier på kryds og tværs af landet er billedligt talt de blodårer, der holder liv i den danske organisme.

Infrastrukturen skal give os mulighed for at komme sikkert til og fra arbejde samt muligheden for at komme rundt i fritiden.

Trafikale investeringer og klimahandlingsplan kan med stor fordel forhandles sideløbende. Fordi tingene hænger sammen.

Kristian Pihl Lorentzen (V), Transportordfører

Og infrastrukturen er en afgørende forudsætning for, at vores producerende virksomheder – dem vi dybest set alle lever af – kan få transporteret deres råvarer og færdige produkter uden unødigt tab af tid og penge.

Derfor er der en nøje sammenhæng mellem økonomisk vækst og en velfungerende trafikal infrastruktur.

I 2009 blev der indgået en bred politisk aftale om investeringer i infrastrukturen frem til 2020. En omfattende aftale på omkring 95 milliarder kroner, hvoraf langt hovedparten dengang gik til jernbanen.

Nu er vi godt i gang med året 2020. Der er fortsat ekstrem travlhed hos Banedanmark med at udrulle de mange vedtagne baneprojekter, herunder det nye signalprogram og en lang række øvrige besluttede projekter til forbedring af jernbanen. Derimod er der stort set skudt tomt hos Vejdirektoratet, når det gælder vejprojekter. Det er jo direkte tåbeligt, når en række vigtige vejprojekter trænger sig på.

Det haster med en aftale
Derfor haster det overordnet meget med at få lavet en bred og sammenhængende politisk aftale om trafikale investeringer frem mod 2030.

Allerede for godt et år siden – i marts 2019 – landede den tidligere VLAK-regering og Dansk Folkeparti en omfattende infrastrukturaftale til 112 milliarder kroner.

Denne aftale blev desværre annulleret efter valget i juni 2019 af den nye socialdemokratiske regering på grund af skift i det politiske flertal. Men det ændrer ikke på behovet for, at vi snarest får forhandlet og landet en ny aftale, der rækker frem mod 2030.

Læs også

Regeringen lovede bedre veje før valget
Men hvad gjorde og gør S-regeringen? Før valget oplevede vi i hvert fald tre ting:

For det første lancerede Socialdemokratiet i starten af 2019 et omfattende trafikoplæg, hvor stort set samtlige mulige vejprojekter i Danmark var nævnt. Fra den 3. Limfjordsforbindelse og Hærvejsmotorvejen til Frederikssundsmotorvejen og omfartsvejen ved Mariager. Det hele var med for at glæde vælgerne overalt i landet.   

For det andet roste Socialdemokratiet den blå trafikaftale fra marts 2019 i høje toner – den aftale kunne vi sagtens se os selv i, lød det.

For det tredje kørte Socialdemokratiet i valgkampen i maj/juni sidste år en meget høj profil på at love snarlig realisering af en lang række konkrete vejprojekter i hele landet. Ja, man kunne jo blot læse den lange liste i det føromtalte S-trafikoplæg.

Stor skuffelse
Men hvad så efter valget? Her var der jo opbygget store forventninger til Socialdemokratiet omkring infrastrukturen. Herunder til at den nye regering inviterede til trafikforhandlinger allerede i efteråret 2019. Det skete så ikke.

I stedet kunne vi i starten af 2020 opleve en statsminister, der meldte ud, at den trafikale infrastruktur var nedprioriteret. Regeringen lod samtidig forstå, at trafikforhandlinger tidligst kunne komme på tale i 2021 eller 2022. Tak for kaffe.

Det var en noget anden melding, end den vi hørte sidste år. Stor var skuffelsen rundt i landet. Ikke mindst blandt en række S-borgmestre.

Tomme ordrebøger og fyringer
Siden kom coronakrisen væltende ind over Danmark. Denne krise har ikke reduceret behovet for trafikale investeringer.

Tværtimod er der stærke argumenter for, at vi snarest får landet en aftale af fremrykkede investeringer, der kan gennemføres fra efteråret 2020 og bidrage til at sætte tiltrængt skub i den hårdt trængte økonomi. Og bidrage til at styrke danske virksomheders konkurrenceevne.

Med til denne historie hører, at de danske virksomheder inden for vejanlægsbranchen har næsten tomme ordrebøger. Og at de allerede før corona-krisen måtte gå i gang med afskedigelse af dygtige medarbejdere. Flere fagforeninger har fuldt forståeligt peget på dette problem. 

De danske veje bliver grønne
Hvad så med den grønne omstilling, vil nogen spørge? Er vi ikke nødt til at afvente en klimahandlingsplan? Nej, nej og atter nej.

Trafikale investeringer og klimahandlingsplan kan med stor fordel forhandles sideløbende. Fordi tingene hænger sammen.

I den forbindelse vil jeg minde om, at veje ikke er sorte. De er derimod på vej til at blive grønne. Fordi fremtidens biler, lastbiler og busser kommer til at køre på fossilfrie grønne drivmidler – et vigtigt mål i klimaforhandlingerne.

Dertil kommer, at halvdelen af den kollektive transport faktisk foregår på asfalt, nemlig busserne. Det ændrer ikke på, at vi også skal kæmpe for at få forbedret togdriften på de eksisterende jernbaner med tog til tiden for øje. Denne forbedring har vi glædeligvis allerede lagt sporene for – blandt andet med indkøb af nye pålidelige el-tog, nyt signalsystem samt omfattende igangværende arbejder på jernbanen.

Der er dømt nøl
Sammenfattende må jeg desværre konstatere følgende: Der er dømt nøl til regeringen, når det gælder den trafikale infrastruktur. Flotte ord er ikke blev fulgt op med handling.

Jeg håber inderligt, at regeringen besinder sig, så vi kan mødes om at få gang i forhandlinger om omfattende investeringer i veje – samt baner, cykelstier, støjdæmpning, trafiksikkerhed og andre tiltag, der kan understøtte fremtidens grønne transport.

Afslutningsvis vil jeg glæde mig over, at Venstre sammen med en række andre partier har fremsat et beslutningsforslag, der pålægger regeringen at invitere til snarlige forhandlinger om investeringer i den trafikale infrastruktur. Det er min forventning, at et flertal i Folketinget vil støtte dette fornuftige beslutningsforslag. Hvor der er vilje, er der vej.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristian Pihl Lorentzen

Næstformand for Færdselssikkerhedskommissionen, major
videregående officersuddannelse (Forsvarsakademiet og Hærens Officersskole 1990)