Aktører: Omfattende rengøring under krisen kræver rigtige penge

DEBAT: Den omfattende rengøring i offentlige og private institutioner kræver midler til betaling af løn. Men det er uklart, hvem der skal betale regningen, skriver aktører.

Regeringen har meldt ud, at der skal afsættes et trecifret millionbeløb til ekstraopgaven med rengøring under krisen. Det fremgår dog ikke, hvem der skal betale regningen, skriver aktører. — Regeringen har meldt ud, at der skal afsættes et trecifret millionbeløb til ekstraopgaven med rengøring under krisen. Det fremgår dog ikke, hvem der skal betale regningen, skriver aktører.Foto: Lars Just/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jon Krog og Morten Jung
Branchedirektør i Selveje Danmark og markedschef i Dansk Erhverv

Hygiejne spiller en absolut nøglerolle i genåbningen af skoler, daginstitutioner og på bosteder. Samtidig er kravene til hygiejne på plejehjem skruet voldsomt i vejret.

Rengøringen skal være mere omfattende og foregå hyppigere, og i disse dage arbejder alle organisationer på højtryk for at leve op til de omfattende krav.

Covid-19 har lært os, at alle kan blive ramt. Derfor er det vigtigt, at vi ser på helheden, når de økonomiske rammer for den nye rengøringsindsats skal fastsættes.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Hvem får regningen?
Regeringen har i første omgang meldt ud, at der for at løse denne opgave skal afsættes et trecifret millionbeløb til ekstra rengøring. Det fremgår dog ikke, hvem der skal betale regningen.

Det spørgsmål er stadig uafklaret, og da den store ekstraopgave kræver rigtige penge til betaling af blandt andet løn, kræver det en meget hurtig omsætning af den politiske aftale til reelle tiltag, som alle organisationer kan gøre brug af, uanset om de er offentlige eller ej.

Det kan i værste fald skabe et A-hold bestående af offentlige institutioner, der får kompenseret udgiften til rengøring.
Jon Krog og Morten Jung
Branchedirektør i Selveje Danmark og markedschef i Dansk Erhverv

Det mest oplagte greb i værktøjskassen vil være at kompensere kommunerne gennem det udvidede totalbalanceprincip (DUT).

Det betyder, at staten vil kompensere kommunerne gennem en forhøjelse af det samlede statstilskud. Det trecifrede millionbeløb vil dermed blive fordelt mellem de enkelte kommuner, som så vil betale for den øgede rengøringsindsats på de kommunale skoler og institutioner.

En sådan kompensationsløsning vil placere de selvejende uden driftsoverenskomst og private institutioner i en håbløs økonomisk situation, da de med stor sandsynlighed ikke vil være omfattet af den kommunale udmøntning.

Det kan i værste fald skabe et A-hold bestående af offentlige institutioner, der får kompenseret udgiften til rengøring, mens B-holdet, som vil bestå af de selvejende uden driftsoverenskomst og private institutioner, kommer til at hænge på en gigantisk regning. Det er ganske enkelt ikke holdbart.

Find løsning omgående
Både regeringen og KL presses netop nu af mange økonomiske spørgsmål, og det kan derfor virke belejligt at skyde en række økonomiske spørgsmål til hjørne og satse på, at ens forhandlingsposition er bedre om et par uger eller måneder.

Men da det samtidig i en meget lang periode vil være nødvendigt at opretholde de store krav til hygiejne i alle institutioner, hvad end de er offentlige, private eller selvejende, så er der særligt af hensyn til B-holdet ikke tid til at vente.

I Danmark bryster vi os af at være et lige samfund. Dansk Erhverv og Selveje Danmark håber derfor på en snarlig løsning, så alle skoler, plejehjem og daginstitutioner uanset deres struktur eller ejerforhold har lige muligheder for at imødekomme de skærpede rengøringskrav som følge af covid-19, der som bekendt ikke tager organisatoriske hensyn til, hvem den vælger at ramme.

Det skylder vi ikke blot institutionerne, men også forældrene, de ældre og det danske samfund som helhed.

Politik har aldrig været vigtigere