Aktører: Stive elevfordelingsregler vil skade erhvervsgymnasierne

Af Lone Folmer Berthelsen, Oliver Asmund Bornemann og Anton Bay Hansen
Erhvervsuddannelseschef i Dansk Industri, formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever og formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation

De unges færdigheder er det brændstof, som fremtidens virksomheder kommer til at køre på. Og deres valg af uddannelse betyder alverden for, hvordan det danske samfund og erhvervsliv vil se ud om 10 eller 20 år.

Derfor har Danmark bedst gavn af, at de unge selv har friheden til at vælge en uddannelse, som de er motiverede for og har det faglige niveau til at gennemføre.

De politiske vinde har i nogen tid blæst i retning af nye, centralt styrede elevfordelingsregler for de gymnasiale uddannelser.

Især ønsker flere mindre gymnasier, at der bliver sat en begrænsning for de unges eget valg af gymnasium og gymnasieprofil, så de unge i højere grad bliver fordelt efter deres bopæl i stedet for deres interesse. Og regionerne er ivrige efter at påtage sig opgaven.

Blandes sammen i en stor pærevælling
Som vi ser det, er det helt afgørende, at vi ikke får stive centrale elevfordelingsregler, der blander de forskellige gymnasiale uddannelser sammen i en stor pærevælling.

Det er ikke fair over for unge, som bevidst har valgt en gymnasial uddannelse, der er erhvervsrettet og vil give dem kompetencer, som er efterspurgte i fremtidens erhvervsliv.

Lone Folmer Berthelsen, Oliver Asmund Bornemann og Anton Bay Hansen
Erhvervsuddannelseschef i Dansk Industri, formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever og formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation

Der er forskel på, om man vælger en erhvervsgymnasial uddannelse (hhx eller htx) eller en almen gymnasieuddannelse – og sådan skal det også være.

Hvis de unge har valgt en erhvervsgymnasial uddannelse, er der tænkt grundigt over det, og det valg skal vi respektere, uanset om de måtte bo tættere på et alment gymnasium.

Vi ønsker, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, det tekniske gymnasium (htx) eller handelsgymnasiet (hhx).

Danmark får nemlig brug for, at flere unge kender til erhvervslivet og den teknologi- og handelskultur, der har gjort Danmark til et rigt land, som er godt at leve i. Det kendskab får de unge i høj grad på erhvervsuddannelserne og på hhx og htx.

Risiko for at påvirke unges engagement
Erhvervsgymnasierne har i mange år måttet stå på tæer for at tiltrække elever og har ikke fået dem tildelt via en central fordeling af elever.

Det har givet attraktive og innovative studiemiljøer med kvalitet i uddannelserne, som flere steder bliver søgt af mange unge.

Hhx og htx er erhvervsgymnasiale uddannelser og har deres helt eget særpræg og kultur, der adskiller sig fra den almene gymnasiale uddannelse, stx. Den forskel skal respekteres.

Vi mener derfor, at det er afgørende, at de erhvervsgymnasiale uddannelser hhx og htx ikke bliver inddraget i en centralt styret elevfordelingsmodel sammen med stx.

De unges uddannelsesvalg skal afspejle deres ønsker og kvalifikationer, ikke usmidig centralstyring, der for eksempel placerer de unge ud fra deres forældres bopæl.

Det risikerer at gå ud over de unges motivation og engagement i deres uddannelse. Det har hverken de unge eller erhvervslivet nogen interesse i.