Aldrig har så få unge fuldført en erhvervsuddannelse

Antallet af unge i alderen 18-25 år, der har fuldført en erhvervsuddannelse, falder og falder. Tallene for 2020 er de laveste, Danmarks Statistik har målt på området. ”En katastrofe”, siger erhvervsskolerne.

Placeholder image
"Der bliver talt så meget om erhvervsuddannelserne, men grundlæggende sker der ikke det store,” siger Ole Heinager. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Der produceres færre og færre svendebreve i Danmark.

Blandt unge i aldersgruppen 18-25 år har der aldrig været så få med en erhvervsuddannelse på cv’et som nu.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Det fremgår ellers af tallene, som går tilbage til 2005, at de unge generelt færdiggør ungdomsuddannelser som aldrig før.

På erhvervsuddannelserne er det dog gået den forkerte vej.

2020-tallet på lige under 50.000 erhvervsuddannede i gruppen 18-25-årige er således det laveste opgjort af Danmarks Statistik. I 2013 og 2014 havde over 70.000 unge i aldersgruppen en erhvervsuddannelse. 

Som tabellen nedenfor viser, er udviklingen gået den modsatte vej for de gymnasiale uddannelser i samme periode.

(Kilde: Danmarks Statistik)

Stødt faldende
Det er ikke kun i runde tal, at de erhvervsuddannede er blevet færre.

Ser man på den samlede andel af 25-årige i Danmark og sammenholder det med antallet af 25-årige, som har fuldført en erhvervsuddannelse, så er udviklingen konsekvent gået nedad.

Generel nedgang for alle elever

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet er det samlede antal personer, der har gennemført en erhvervsuddannelse de seneste fem skoleår faldet.

Fuldførelser på erhvervsuddannelserne per skoleår:

(2016/17): 32.146.
(2017/18): 30.557.
(2018/19): 26.957.
(2019/20): 26.022.
(2020/21): 11.322 (dækker kun til og med oktober 2020).


Kilde: Uddannelsesstatistik.dk

For hvert eneste år siden 2005 er andelen af 25-årige med en erhvervsuddannelse således faldet.

En katastrofe
Formanden for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Ole Heinager, beskriver udviklingen som en katastrofe.

Og han er ikke i tvivl om, hvad der ligger til grund for den.

Det gør erhvervsuddannelsesreformen fra 2015, som blandt indførte adgangskravet om karaktergennemsnit på mindst 02 i dansk og matematik fra grundskolen.

”Faldet er så markant de seneste fem år. Det sker lige efter eud-reformen i 2015. Det er en tydelig indikator.”

”Det bekræfter, at reformen blev lavet med fokus på de helt unge – og glemte de unge voksne. Det var ellers dem, vi havde flest af på erhvervsskolerne.”

”Søgningen fra grundskolen har ikke ændret sig. Til gengæld har vi så mistet halvdelen af eleverne over 18 år. De er forsvundet,” siger han og forklarer om virkningen på NEXT, hvor han til daglig er administrerende direktør:

”Da reformen kom med kravet om 2-tal og med et kortere grundforløb, mistede jeg i mit eget tilfælde mellem 30-50 procent af optaget på bygge og anlæg.”

Tid til handling
Kort før påske kom årets søgetal til erhvervsuddannelserne blandt eleverne, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse.

Endnu engang var det ca. 20 procent af de unge, der søgte en erhvervsuddannelse.

Det ligger langt fra den politiske målsætning om 25 procent, som allerede skulle være nået i 2020. 

Sammenholdt med de nye tal fra Danmarks Statistik, bør alamklokkerne lyde på Christiansborg, mener Ole Heinager.

”Vi ved, at der kommer til at mangle mange tusinde faglærte i fremtiden. Lige nu er vi ramt på to fronter. I forhold til de helt unge er vi på status quo. Og når vi nu får færre af de unge voksne igennem, så ser det slemt ud.”

”Det skal være slut med skåltaler. Vi skal have reelle initiativer på bordet. Der bliver talt så meget om erhvervsuddannelserne, men grundlæggende sker der ikke det store,” siger han.

Skåltaler, nej tak
Hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Dansk Erhverv istemmer man sig opfordringen om handling.

”De to trepartsaftaler fra 2020 om erhvervsuddannelser skal naturligvis have lov til at virke. Men der er fortsat behov for tiltag. Det gælder eksempelvis ændringer i folkeskolen, hvor der skal mere fokus på praktisk læring. Der skal også mere viden om erhvervsuddannelserne blandt lærerne og mere samarbejde med virksomheder," siger uddannelses- og integrationschef i DA, Jannik Bay, og tilføjer: 

”Jeg tror, at tallene blandt andet er et udtryk for, at de unge ikke træffer deres valg på et reelt-oplyst grundlag.” 

I en skriftlig kommentar supplerer uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv, Claus Rosenkrands Olsen:

”Det er bestemt en bekymrende udvikling, og den sætter en tyk streg under behovet for at gøre endnu mere for at styrke erhvervsuddannelserne over en bred kam.”

”To ting er helt centrale. For det første kan det her ikke løses med enkeltstående tiltag, men kræver sammenhængende indsatser målrettet rekruttering, fastholdelse og kvalitet. For det andet er der behov for at erkende, at det her ikke alene kan løses inden for erhvervsuddannelserne, men også kræver en massiv indsats i grundskolen og måske også et nyt blik på tværs af ungdomsuddannelserne. Her er vi nødt til at gå fra skåltaler til reel handling.”

Claus Rosenkrands Olsen fremhæver i den anledning en investeringsplan for hele uddannelsessektoren, som Dansk Erhverv præsenterede i sidste uge.

Planen indeholder blandt andet forslag om investeringer i en mere praksisfaglig grundskole, FGU og erhvervsuddannelserne.

Læs mere om den her.

Omtalte personer

Claus Rosenkrands Olsen

Uddannelseschef, Dansk Erhverv
cand.scient.adm. (Aalborg Uni.)

Jannik Bay

Uddannelses- og integrationschef, DA
Cand.polit. (Københavns Uni. 1996)

Ole Heinager

Adm. Direktør, NEXT Uddannelse København, formand, DEG-L (Lederne i Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier)
cand.scient.pol

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser