DA: Hpx er ikke svaret på erhvervsuddannelsernes udfordringer

Det er helt afgørende, at flere unge fremadrettet både søger og gennemfører en erhvervsuddannelse. Derfor var det også meget velkomment, at Reformkommissionen i maj kom med en række anbefalinger til at styrke unges vej gennem uddannelsessystemet – og herunder få flere til at vælge at gå den faglærte vej.

Kommissionen kom med en række gode forslag om at styrke praksisfagligheden i folkeskolen, ligesom der var gode overvejelser om, hvorvidt 10. klassetilbuddene fungerer godt nok.

De understregede også behovet for at styrke det sociale og faglige miljø på erhvervsuddannelserne. Et behov som vi i DA-fællesskabet er helt enige i og selv for nyligt lancerede en række forslag til, hvordan skulle gøres.

Reformkommissionen skyder til gengæld ved siden af, når den foreslår, at hovedløsningen på erhvervsuddannelsernes udfordringer er at oprette endnu et nyt uddannelsestilbud. Nemlig hpx – en ”højere praktisk eksamen”.

En dyr og risikabel vej

Ifølge Reformkommissionen skal hovedindgangen til en erhvervsuddannelse fremover være, at man først skal tage hpx, der tager to år.

Det vil forlænge de unges uddannelsesforløb med op til halvandet år i forhold til i dag, hvis de ikke allerede får kontrakt med en virksomhed om læreplads, inden de overhovedet er startet på en erhvervsuddannelse.

Man kan frygte, at det vil blive set som et tilbud, for de elever, som ikke kan leve op til kravene til gymnasiet

Jannik Bay
Uddannelses- og integrationschef, Dansk Arbejdsgiverforening

Forslaget er risikabelt af en række grunde. Det vil gå ud over nogle af de mest motiverede elever, som i dag aktivt tilvælger en erhvervsuddannelse lige efter folkeskolen, og som er blandt de elever, der er bedst til at gennemføre. Det skal vi have respekt for.

Risikoen er nemlig, at de – med udsigt til to års tilløb på skolebænken – mister motivationen for en faglært uddannelse og i stedet vælger at gå den vej, de fleste af deres klassekammerater gør i dag, nemlig gymnasiet eller hf.

Det er også tvivlsomt, om hpx vil tiltrække 10. klasses efterskoleeleverne, da de i dag i høj grad vælger gymnasiet. Samtidig er det meget uklart, hvilke kompetencer eleverne egentlig vil få med en hpx udover muligheden for at starte på en erhvervsuddannelse. Og det kan man jo allerede.

Det er i det lys meget vanskeligt at se hpx som et attraktivt tilbud, der vil blive valgt til – i stedet kan man frygte, at det vil blive set som et tilbud, der er for de elever, som ikke kan leve op til kravene til gymnasiet. 

Praksisfaglighed og sociale miljøer

Hvis hpx alligevel formår at tiltrække elever, som ellers ville have valgt gymnasiet, er det heller ikke indlysende, at det vil føre til flere faglærte, da der allerede i dag er elever, der vælger en erhvervsuddannelse efter gymnasiet.

Endeligt er der intet, der sikrer, at alle, som gennemfører hpx, efterfølgende vil tage en erhvervsuddannelse. De kan for eksempel også vælge at starte på hf, som hpx også giver adgang til. 

Dermed er der faktisk en reel risiko for, at færre – ikke flere – begynder på en erhvervsuddannelse.