Bertel Haarder om lærerkonflikt: Jeg følte med Antorini

DEBAT: Er det en forbrydelse, hvis SRSF-regeringen på forhånd afstemte sit oplæg til læreraftaler og skolereform med KL og centrale partier? Det skulle man tro, når man følger debatten om bogen "Søren og Mette i benlås", skriver Bertel Haarder (V).

Af Bertel Haarder (V)
Medlem af Folketinget og forhenværende undervisningsminister 

Jeg ved ikke, hvad der er foregået op til lockouten i 2013, men det ville da være uprofessionelt af den daværende regering, hvis den ikke havde orienteret sig om mulighederne i tilfælde af, at der ikke kunne blive enighed.

Hvad jeg ved er, at de dagældende aftaler og overenskomster var aldeles uhensigtsmæssige og i strid med normal arbejdstilrettelæggelse andre steder i samfundet. I al min tid som undervisningsminister var tingenes tilstand en mageløs udfordring for den sunde fornuft. Tænk bare på fordelingen af forberedelsestid*, det vil sige det timenedslag, der blev givet til visse grupper.

Man skal også bemærke, at gymnasielærerne efter en lang forhandling gik med til en normalisering af deres aftale- og overenskomstvilkår. Og fik noget til gengæld, nemlig lønforhøjelse.

Det tyder jo på, at folkeskolelærerne kunne have fået noget lignende, hvis deres formand i lighed med gymnasielærernes formand havde været klog nok til at klatre ned fra det høje træ, hvor han desværre valgte at blive siddende.

Kunne lærerne have fået mere i løn?
Det har lige siden undret mig, at ingen tilsyneladende har haft lyst til at spørge lærerformanden, om hans medlemmer ligesom gymnasielærerne kunne have fået mere i lønningsposen, hvis han var gået ind på modpartens præmisser og havde forhandlet sig til en pakke med både surt og sødt.

I den samme tid skete der jo også noget med lægernes overenskomster. Det blev mange læger meget vrede over. Men jeg tillader mig at mene, at trods alle fordelene ved den danske model og stærke organisationer er der også er noget, der hedder folkestyre.

Det er i sidste ende skatteyderne/vælgerne, der skal betale gildet, og hvis der ikke kan opnås noget ved forhandling, så er det vel i sidste ende Folketinget, der må tage affære i almeninteressens navn.

Følte med Antorini
Noget andet er så den måde, hvorpå sagerne blev sammenkædet, håndteret og forhandlet. Jeg har som bekendt ikke altid været nogen beundrer af Finansministeriet, og jeg følte med den daværende undervisningsminister Christine Antorini, som ikke kan have haft det sjovt med den sag.

Men tingene kunne heller ikke sejle videre. Så enkelt er det. Og nu gælder det om at få brugt de nye muligheder i skolereformen til gavn for eleverne - og forhåbentlig også lærerne. Skolen bliver aldrig bedre end det, der foregår mellem lærerne og eleverne. Nogle steder går det rigtig godt. Lad den gode praksis sprede sig.

*I første version af indlægget havde Bertel Haarder skrevet "reduktionerne". Det har han nu korrigeret til "forberedelsestid".

Forrige artikel Forskningschef: Børn lærer i samværet med lærere og pædagoger Forskningschef: Børn lærer i samværet med lærere og pædagoger Næste artikel Studievejleder: Produktionselever har brug for nærvær Studievejleder: Produktionselever har brug for nærvær
  • Anmeld

    Anette Lind · Cand. pæd i pædagogisk psykologi, næstformand i foreningen Folkeskoleforældre

    Ikke korrekt

    Uenighed er det demokratisk vilkår, og helt legitimt. Til gengæld må vi forvente, at diskussioner og debatter baserer sig på faktuelle forhold. Eksempelvis:

    Der står:
    "Man skal også bemærke, at gymnasielærerne efter en lang forhandling gik med til en normalisering af deres aftale- og overenskomstvilkår. Og fik noget til gengæld, nemlig lønforhøjelse.

    Det tyder jo på, at folkeskolelærerne kunne have fået noget lignende, hvis deres formand i lighed med gymnasielærernes formand havde været klog nok til at klatre ned fra det høje træ, hvor han desværre valgte at blive siddende."

    Ikke korrekt.

    Gymnasielærerne sagde ikke "ja" - 85% sagde NEJ. Se eksempelvis: http://nyheder.tv2.dk/article.php/id-67348473%3Agymnasielrere-klart-nej-ti

    Bemærk hvad forhandler fra GL-formand, Gorm Leschly, udtaler:

    "- Der var hverken tale om to ligeværdige parter, eller om reelle forhandlingsmøder. Vi havde den samme opfattelse af forhandlingerne, som Danmarks Lærerforening har: Der lå fra arbejdsgivernes side en drejebog, der blev fulgt. Resultatet var givet på forhånd, og der var stort set ikke mulighed for forhandling"

    Der nævnes senere "Men jeg tillader mig at mene, at trods alle fordelene ved den danske model og stærke organisationer er der også er noget, der hedder folkestyre." og " ...og hvis der ikke kan opnås noget ved forhandling, så er det vel i sidste ende Folketinget, der må tage affære i almeninteressens navn.".

    Dette må være eksempel på manglende demokrati og folkestyre. For der VAR jo ikke en egentlig forhandling. Det er et meget problematisk syn på demokratiske processer, der udvises her.

    Endelig kan man stille spørgsmålstegn ved, om en "normalisering" er udtryk for at den demokratiske model afmonteres? Er det "The New Normal"?


  • Anmeld

    Britt Jadesø · Lærer

    Metaforer

    Bemærkelsesværdigt er det, hvordan alle fortalere for lærernes "normalisering", konsekvent udtrykker sig i metaforer fra skønlitteraturen og ikke i realpolitik.
    Regeringen manglede et prestigeprojekt efter DONG, Fair Løsning og Betalingsringen. Det blev nævnt ved flere lejligheder af politiske kommentatorer.
    Bertels hukommelse er fragmenteret og usaglig, hvis han da ikke blot har sagt dette for at trøste Antorini lidt, som det empatiske menneske, han er.
    Men udsagnene er ikke en politiker værdig.

  • Anmeld

    Asger Wille · Lektor i dansk, historie og mediefag.

    Den er gal med præmisserne

    Jeg er personligt ofte glad for Haarder i uddannelsesmæssig sammenhæng. Han er på mange områder en forkæmper for almendannelsen.

    I dette indlæg tager Bertel Haarder dog fejl i mangt og meget. Haarder ønsker at forsvare Thorning-regeringens ret til at gribe ind i lockouten i 2013. Dette forsvar sker blandt andet med en henvisning til:

    1. De succesfulde forhandlinger med gymnasielærerne, hvor GL gik med til en "normalisering" af forholdene.

    2. Det danske folkestyre, som står over den danske model og de stærke organisationer og derfor kan være nødt til at gribe ind.

    3. En lærerformand, der ikke ville forhandle, men havde placeret sig højt oppe i et træ.

    Problemet er, at ingen af præmisserne holder.

    1. Gymnasielærerne gik ikke med til noget. De blev presset på en måde, der tydeliggjorde, at der ikke var tale om forhandlinger, men om diktat. Det valgte daværende formand at håndtere ved at acceptere diktatet til gengæld for en lønforhøjelse. Et resultat 85% af gymnasielærerne stemte nej til.
    At Corydon efterfølgende henviste til gymnasielærernes situation, da folkeskolelærerne skulle trynes, gør ikke påstanden sand. Den lønforhøjelse gymnasielærerne fik i samme ombæring inkluderede ingen finansiering. Tværtimod er der skåret kraftigt ned på området siden 2013.

    2. Ingen betvivler en regerings ret til at gribe ind i en overenskomstforhandling, når alle andre muligheder er udtømte. Haarder skændes altså med en stråmand. Problemet var, at der ikke havde været nogen reel forhandling, og at indgrebet var aftalt på forhånd. Der var således blot tale om et skuespil, som kørte efter en drejebog. Indgrebet var da også til KL's fordel og ikke et udtryk for en balanceret tilgang.

    3. DLF havde ikke placeret sig selv højt oppe i et træ. Tværtimod gav DLF sig på næsten alle punkter. Der var stor forhandlingsvillighed, men forhandlinger forudsætter to ligeværdige parter, som både har mulighed for at give og tage. KL ønskede ingen forhandlinger, for de vidste, at de nok skulle få deres vilje. Og det gjorde de. Det er derfor utrolig urimeligt at anklage DLF for at nægte at deltage i forhandlingerne. Det forholdt sig omvendt.

  • Anmeld

    Niels Chr. Sauer

    Overfladisk sniksnak fra Haarder

    Gymnasielærernes overenskomst var ikke kædet sammen med en reform, der ville forøge undervisningsmængden med op mod 20 % for de fleste lærere og dermed ødelægge deres arbejde.

    Bondo bøjede sig på alle punkter undtagen et, kravet om et maksimalt undervisningstimetal for den enkelte lærer.

    Den daværende regering havde ikke blot i al uskyldighed "...orienteret sig om mulighederne i tilfælde af, at der ikke kunne blive enighed." Den havde lovet arbejdsgiverne at ophøje deres krav til lov.

    Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at Haarder - som hæderkronet humanist - mener, at lærerne bare skulle være gået efter pengene og have givet fanden i skolens kvalitet.

  • Anmeld

    Johanne Bjerregaard

    En Mageløst frit forholden sig til ord!

    "Hvad jeg ved er, at de dagældende aftaler og overenskomster var aldeles uhensigtsmæssige og i strid med normal arbejdstilrettelæggelse andre steder i samfundet. "
    Mon ret mange mener at den nye måde at planlægge på er et fremskridt? I så fald, hvorfor går flere og flere kommuner fra den og vender tilbage til noget der ligner det der var, og som kan rumme den store fleksibilitet som kræves i lærerjobbet.
    Man kunne lige så godt forsøge at normalisere en foredragsholders arbejdstid, og det kunne ingen vel finde på.

    "I al min tid som undervisningsminister var tingenes tilstand en mageløs udfordring for den sunde fornuft. Tænk bare på fordelingen af reduktionerne, det vil sige det timenedslag, der blev givet til visse grupper."
    Det er uskønt og skuffende at se en mand så klog som Bertel på den måde polemisk misbruge det faktum, at ikke-lærere ikke ved hvad der gemmer sig bag ordene reduktion og timenedslag. I Bertels indlægkommer det til at se ud som mindre arbejdstid, hvor det drejer sig om reduktion i antallet af lektioner i klasser med meget rettearbejde. Jeg tvivler på at en dansklærer i 9. opfatter det som et "timenedslag"!!

  • Anmeld

    Kenny Jensen · Lærer

    Man snakker, som man har forstand...

    Bertel Haarder medgiver i sine første linjer, at han ikke ved noget om forløbet op til lockouten. Hvorfor så udtale sig?

    Faktum er, at vi først nu er ved at få klarhed over forløbet, men skønmaleriet af regeringen, som satte de uregerlige lærere på plads, krakelerer.

    Forresten; hvad skal lærerne med mere løn, hvis de slider sig selv ihjel?

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger, vælger og pens. lærer

    Jamen altså, Bertel Haarder

    Anser Bertel Haarder for et redeligt og sobert, empatisk menneske. Et positivt karaktertræk at kunne have medfølelse med en kollega, der er i modvind.
    Når det er sagt, så er der vist ikke mange andre implicerede parter fra undervisningssektoren...fra forældreparten og fra offentligheden i almindelighed, der havde megen forståelse for den attitude og den nedgørende fremfærd, som Antorini udviste.
    ....
    Som øverste chef er det helt essentielt, at man ved omfattende omstruktureringer i en virksomhed på åben og ærlig vis drøfter sine ideer og mål for ændringerne fagligt med sine medarbejdere, der til dagligt har fingeren på pulsen. Det er essentielt for at man som leder kan tage sine beslutninger på et oplyst og indsigtsfuldt grundlag.
    *DET skete ikke.
    Antorini havde på besser-visser vis besluttet den pædagogiske linje og omstrukturering og indledte altid offentligt med:"...Det er altså sådan....at....osv" . Tilbage sad alle fagfolkene i virkelighedens skoleverden hovedrystende og måbende. Man opponerede og bad om dialog.
    *DET skete ikke.
    Holdningen fra politisk side var klar: Medarbejderne var både dovne og udygtige. Antorini vidste bedre, og man var helt klar til ultimativt at bruge sin ret til som undervisningsminister og politikere "at lede og fordele arbejdet", og..
    *DET skete
    samtidigt med, at man meget omfattende omstrukturerede folkeskolen, både vho struktur, indhold og pædagogiske muligheder, så
    Skete DET
    at man forlangte længere arbejdstider og markant ændret arbejdsmiljø for medarbejderne. Medarbejderne opponerede, og
    SÅ skete DET:
    man lock-outede medarbejderne. NU skulle de høre efter !
    ....
    *Så skete der DET
    forunderlige senere, at man fra Slotsholmen besluttede at reducere medarbejderstaben længe før reformen var kommet praktisk på plads og havde fundet et roligt leje
    *Der er også sket DET
    at Antorini blev socialdemokrat. Og siden har vi borgere ikke hørt meget til den tidligere så engagerede undervisningsministers holdning og ideer til forbedringer af folkeskolen.....Det er selvfølgelig også kommunerne, der til dagligt har ansvaret for skolerne....!
    ..
    *Så sker DET,....at man stærkt undrer sig !
    Heldigvis var jeg lige gået på pension som lærer, da hele teaterforestillingen omkring skolereformen foregik. Det var nu ikke Antorini og co, jeg "følte for", som Haarder, men derimod mine tidligere kollegaer og eleverne, der var blevet kastet ud i en reform, hvis karakter og igangsættelse fra den øverste ledelses side var gennemført i en SÅ gammeldags ledelsesstil, at man måtte sig forbarme.
    ....
    Tja, blot som set fra en borgers, vælgers og ret professionels synsvinkel.



  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Den Danske Model har det ganske udmærket.

    Bertel Haarden har jo ganske ret: "Den Danske Model" rummer jo også muligheden for både lock-out og for at ophøje et mæglingsforslag til lov, og over for offentligt ansatte, lønnet af skattekroner, har Staten ved sine institutioner, herunder Folketinget, jo en båd elegitim og nødvendig ret til at blande sig på arbejdsgiverside.

    Det kommer måske bag på Anders Bondo, men det må så tilskrives hans manglende historiekendskab. Og det burde jo også være paratviden for Anders Bondo, at ingen offentligt ansattes organisationer nogensinde er sluppet godt fra at udfordre Staten på dennes fundamentale interesser, udtrykt ved Folketingets flertal. Sygeplejerskerne betaler vist stadig også af på deres forsøg på at diktere Staten betingelserne.

    Som skatteyder må jeg tilstå, at jeg ganske deler Bertel Haarders synspunkt på sagen, og at jeg meget vil have mig frabedt, at nogle offentligt ansattes organisationer nogensinde får held til at sætte sig ud over det parlamentariske systems vilje, udtrykt ved det til enhver tid værende Folketingsflertal.

    Så al snak om at "Den Danske Model" er ødelagt er noget vrøvl. Danmarks Lærerforening har blot måttet betale dyre lærepenge for ikke at ville vedkende sig de konkrete og gældende regler.

    - og dermed ikke være sagt, at Christine Antorini`s model er lykken. Resultatet var noget makværk, og ude i kommunerne er man da også ved at file de værste knaster af, og heldigvis for det.

  • Anmeld

    Lars Nilsson · Lektor, Cand. Mag., speditør m.m.

    Gymnasielærernes underviser mere nu end før OK 13

    Gymnasielærerne fik mere i løn, men skulle ligesom i folkeskolen implementere en reform, der blev forsinket pga valget i 2015, Reformen betyder at vi underviser flere timer end før reformen, holder flere møder og har fået "normaliseret" arbejdstiden. Endvidere er det faglige niveau reelt sænket, hvilket skjules pga. Karakter inflation. Som en tidligere leder på min skole sagde, mistede gymnasielærerne alle rettigheder med Ok 13

  • Anmeld

    Line Lykke Nielsen · lærer

    Ak ja

    Det måtte jo komme. Bertel føler med Antorini. De to må have mange oplevelser, når det gælder folkeskolen - imens står hver enkelt lærer i skolen, i den manege der gælder, med eleverne og tager didaktiske, etiske og faglige og modige valg, hver eneste dag. Det falder toppen let at råbe, mistro og nedrakke i endeløse udfald mod dem der står midt i kampen. Hvad tror I vi arbejder med, og kunne I muligvis forestille jer, at vi tager undervisning af befolkningens børn alvorligt, så de får lært sig noget.

  • Anmeld

    Niels Chr. Sauer

    Bertel J, du forholder dig ikke til virkjeligheden.

    Bertel, du skriver: "Den Danske Model" rummer jo også muligheden for både lock-out og for at ophøje et mæglingsforslag til lov".

    Prøv nu at fatte det: Der var intet mæglingsforslag! Regeringen ophøjede simpelthen arbejdsgivernes krav til lov rub og stub! Lønmodtagersiden blev overhovedet ikke hørt, end ikke for et syns skyld, da loven blev udformet! Det er derfor ILO efterfølgende har fordømt regerings handling.

    Forhold dig nu til sagens realiteter!

  • Anmeld

    Hans henrik hanesen

    Haarder har intet forstået af demokratiet

    Kære Bertel

    Disse udtalelser viser jo klart, at du har misforstået begrebet demokrati og den danske model.

    Det er ikke liberal politik

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    !! Håbet er lysegrønt !!

    Når den danske model kan misbruges af landets øverste, lovgivende, ansvarlige politiske ledere, så er der grund til at være meget agtpågivende i de kommende forhandlinger, hvor andre offentligt ansattes løn- og arbejdsforhold skal behandles. Forhåbentligt er man fra politisk hold blevet klog af skade, så begge parter nu vil overholder de klare spilleregler i den danske model? Ellers er vi godt nok ilde stedt allesammen.
    *Offentlighedens øjne vil i hvert fald være vidt åbne.*
    At spillereglerne i den danske model blev overtrådt grundet en ihærdig indsats og politiske magtmanipulationer fra politikere i netop S og SF er beskæmmende. DEN kattepine må de rede sig ud af, inden 'de blå' ministre og politikerne i KL og i regionerne trækker i arbejdstøjet ved de kommende overenskomstforhandlinger.
    For vores samfund er ilde stedt, hvis det ikke ledes og drives ved ærlig, gensidig respekt, samarbejde og vilje til at følge aftaleregler.
    Håbet er lysegrønt.

  • Anmeld

    Niels Chr. Sauer

    Vi kan sagtens komme videre

    Det kræver kun een ting: At KL opgiver den dybt bizarre ordning af lærernes arbejdstid ved LOV og åbner for forhandlinger desangående.

    Vil de ikke det, bekræfter de dermed alle de værste mistanker om det, der foregik i 2013.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Ingen over og ingen ved siden af Folketinget

    "Ingen over og ingen ved siden af Folketinget" - og det gælder stadig, også for Danmarks Lærerforening. Så når Ministeren taler er dagsordenen sat, og de givne vilkår er dermed i hovedtrækkene listet op. Det burde hverken være nyt eller mærkeligt for nogle.

    Et andet givet vilkår er, at for offentligt ansatte er der lighedstegn imellem arbejdsgiversiden og den lovgivende parlamentariske magt - også uden at dette konflikter med "Den Danske Model."

    Sådan må det nu engang være, og hvis nogle finder at det er et uoverstigeligt problem for dem, må de holde sig til beskæftigelse i den private sektor.

  • Anmeld

    Hans Houmøller · Fagmand og politiker

    Til Bertel Johansen

    Dine indlæg viser, at du:

    1. Deler ud af kendt viden om Den danske Model, en viden de fleste nok har
    2. Du ikke har sat dig ind i det forløb, sagen handler sig om

    Det betyder så, at du ikke bidrager med noget nyt, og at du bør læse op på historien, inden du kommenterer mere, hvis du vil tages alvorligt.

  • Anmeld

    Karsten Bräuner · Lærer, journalist

    Beskæmmende

    Beskæmmende, at man blander sig så skråsikkert i debatten uden at have indsigt i sagen, som Bertel Johansen excellerer i her.

  • Anmeld

    Niels Chr. Sauer

    Den danske model bygger på anstændighed.

    Bertel ok, du troede, der lå en mæglingsskitse, som blev ophøjet til lov, og det var på den baggrund, du fandt lovindgrebet i 13 ok, ikke? Når jeg så fortæller dig, at der ikke var nogen mæglingsskitse, og at regeringen ophøjede arbejdsgivernes rabiate, ultimative krav til lov og gav fanden i lønmodtagersiden, der end ikke blev hørt, lader du som ingenting og fortsætter uanfægtet i samme spor?

    Ingen har nægtet, at regering og folketing havde ret til at gøre hvad de gjorde, i den forstand, at det ikke var lovbrud. Men betyder det så også, at det var klogt og rigtigt? Kan Folketinget ikke kan tage fejl og begå dumheder?

    I øvrigt: I en række lande er det ikke tilladt de offentlige arbejdsgivere at bruge lockout våbnet, fordi enhver kan sige sig selv, at den gensidighed, der ligger i overenskomstmodellen med konfliktret og fredspligt etc. ikke er til stede, når arbejdsgiveren tjener på at lockoute.

    Når vi her til lands ikke har et sådant forbud, er det vel fordi ingen har haft fantasi til at forestille sig den optræden, Corydon & co udviste i 2013. Den danske model forudsætter et vist minimum af anstændighed hos de offentlige arbejdsgivere. Hvad vi så i 13, var. at den besad de danske politikere bare ikke.

  • Anmeld

    Britt Jadesø · Lærer

    @Bertel J

    Prøv at læse op på, hvor ofte de offentlige har været lockoutet.

    Prøv at læse op på, hvor ofte mæglingskvinden/manden i forligsen ikke har kunne forfatte et mæglingsforslag og prøv så at tælle hvor ofte regeringen selv har måtte/kunne nedfælde en lov uden mælingsskitse.

    Forløbet i 2013 var mao. noget helt ekstraordinært.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    !! Håbet er lysegrønt !!

    Ja. Forløbet var forhåbentligt noget hel, helt ekstraordinært. Beskæmmende.
    Håber, at man fra ledende politisk side i de kommende overenskomstforhandlinger vil behandle og samarbejde med sine medarbejdere i den offentlige sektor på ærlig, kyndig, respektfuld og sober vis.
    Tænk, hvis man på forhånd sætter sig louk-out målet!!
    Så er vi godt nok ilde stedt i vores ellers gode samfund, hvor gensidig tillid og samarbejde....og overholdelse af fælles spilleregler har ført os så langt.
    Krydser tommelfingre....og håber !!

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    ?? PS ??

    Får den grimme tanke: Bertel Haarder er venstremand. Forhåbentligt er forsvarstalen for Antorini ikke et taktisk input for de tanker og den ageren, som Venstre tænker på at anvende i de forestående forhandlinger??
    NEJ !? Selvfølgelig ikke. Bertel Haarder har da alle dage været en redelig og sober politiker....

  • Anmeld

    Thora Hvidtfeldt Rasmussen · Lærer emeritusse

    Reduktioner ...


    Bertel Haarder: "Tænk bare på fordelingen af forberedelsestid*, det vil sige det timenedslag, der blev givet til visse grupper."

    Nu er skikken med at give afdankede politikere lov til at rette ord i deres udtalelser, fordi de kommer i tanker om, at det ikke lød så godt, åbenbart også nået til Altinget.
    I første udgave sagde Bertel Haarder "reduktioner" i stedet for "forberedelsestid" - det gav mening sætningsmæssigt, men sådan set ikke rigtigt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2013. "Reduktioner" - nedslag i timetallet, der var defineret ud fra bestemte fag, elevtal og klassetrin, var nemlig afskaffet i 1993.
    Denne udtalelse fik Anders Bondo til at udtrykke bekymring om vidensniveauet blandt de politikere, der udtalte sig.

    Nu står der så "forberedelsestid". At tale om "forberedelsestid" giver mening i forbindelse med 2013 - det var et kerneområde for uenighed - men det giver altså ikke mening i Haarders sætning. For forberedelsestid er jo IKKE et timenedslag, der blev givet til bestemte grupper - forberedelsestiden var jo netop ens for alle lektioner!
    Også denne sætning bliver altså til rent vrøvl af den hastige rettelse.

  • Anmeld

    Niels Chr. Sauer

    Måske mener han ...

    Thora, Haarder tænker formentlig på den generelle nedsættelse af undervisningsforpligtelsen, som man gav specialundervisninmgslærerne, så 8 af deres lektioner talte som 9 almenundervisningslektioner. En dødsyg ordning, som DLF aldrig burde have ønsket. Men Haarder har altså ikke opdaget, at den ordning var væk længe inden nedtromlingen af lærerne i 2013 - med DLFs fulde indforståelse. .

  • Anmeld

    Britt Jadesø · Lærer

    Hvem har skrevet det her?

    Jeg troede, at der stod “timenedslag” med hentydning til seniorordningen, som blev afskaffet med et snuptag uden kompensation i LOV409?

    Men det, der står nu, er da helt skævt.

  • Anmeld

    Søren Andersen

    At tro eller at vide....

    Bertel Johansen: “Så al snak om at "Den Danske Model" er ødelagt er noget vrøvl. Danmarks Lærerforening har blot måttet betale dyre lærepenge for ikke at ville vedkende sig de konkrete og gældende regler”

    Hvilke konkrete og gældende regler er det, Danmarks Lærerforening ikke har villet vedkende sig? Den danske model? Jo, den vedkender DLF sig til fulde. Men som du allerede har kunnet læse i kommentarerne, så var der ikke er mæglingsforslag. Det var KL’s oplæg til forhandling, der blev ophøjet til lov.

    I øvrigt er det ikke regeringen, der er forhandlingspart - det er KL, men noget tyder på, at OK13 blev “orkestreret” fra finansministeriet - og det er utidig indblanding i en forhandling. Dermed havde KL’s forhandlere netop en sikkerhed for, at de ville have rygdækning under en eventuel konflilt.

    Hvis du er på det private arbejdsmarked, er jeg ganske sikker på, at du ville hyle op, hvis det samme skete for din fagforening?!

    Så du har muligvis en viden om den danske model, men din viden om forhandlingsforløbet i 2013 lader meget tilbage - og har ikke meget med fakta at gøre.

  • Anmeld

    I.R.Beryelsen · Borger og vælger

    Tidlig politisk indblanding fra Christiansborg.

    Du har da helt ret i, Søren Andersen, at det ikke er regeringen, der er forhandlingspart., men KL.
    Des mere mærkværdigt var det, når man gang på gang medens forhandlingerne foregik,....så undervisningsminister Antorini i medierne armsvingende, intenst overbevisende og med fast stemme forklare: "Det ER altså sådan..og sådan..osv". Medens fagdolk måbende lyttede og forsøgte at komme til orde.
    Hendes bastante opbakning til KL var tydelig. DET kunne ingen da være i tvivl om. Og DET er lige netop den politiske medageren og sammenspisthed imellem arbejdsgiveren (KL) OG især den lovgivende, ansvarlige minister og andre lovgivende ansvarlige politikere på Christiansborg, jeg opfatter som utidig indblanding, manipulation og magtmisbrug.
    Det var og er SÅ ufint at behandle de medarbejdere, man som minister har det helt overordnede politiske ansvar for, på denne måde.
    Det er alvorligt stof til eftertanke.
    ....
    Sådan set fører det tankerne mere end 100 år tilbage, hvor de politiske beslutninger forårsagede "Slaget på Fælleden" i 1872.....
    FRI os endelig for det. Fagforeningerne er groet siden. Lad os 'slås' med åben og ærlig dialog efter aftalte, fælles spilleregler, når der skal forhandles.