Bestyrelsesformand: Bevar elevernes frie uddannelsesvalg

Af Peter Zinck
Bestyrelsesformand, Tietgen

I januar 2020 præsenterede en ekspertgruppe sine anbefalinger, der skal løse to markante problemer for danske gymnasier: udkantsproblematikken, hvor elever søger mod det større byer og etnicitetsproblematikken fordi nogle gymnasier er udfordret i forhold til kultursammensætningen af elever.

Ekspertgruppens anbefalinger ligger op til at alle gymnasier – teknisk gymnasium (htx), handelsgymnasiet (hhx) og det almene gymnasium (stx) – skal inkluderes i en såkaldt klyngemodel, der skal fordele eleverne inden for klyngens geografiske område.

Fordelingsmodel kan begrænse det frie uddannelsesvalg
Der er over 140 steder i landet, hvor en ung kan vælge stx. Til sammenligning er der kun 71 steder, man kan vælge htx og 79, hvor man kan vælge hhx – og ofte er det på samme skole.

I Odense er der kun ét hhx-gymnasium. Derfor ser vi ikke udfordringerne mellem land og by og etnisk polarisering på samme måde, som nogle almene gymnasier gør.

På Tietgen er vi bekymrede for om denne fordelingsmodel vil komme til at begrænse elevernes frie uddannelsesvalg. Hhx, htx og stx er meget forskellige uddannelser, der tiltrækker forskellige elever, som vælger deres uddannelse ud fra interesse, fremtidsperspektiv og motivation for at gennemføre uddannelsen.

Den anbefalede fordelingsmodel giver anledning til en bekymring for, om modellen er begyndelsen på ét samlet enhedsgymnasium. 

Peter Zinck
Bestyrelsesformand, Tietgen

Elever på hhx og htx vælger en erhvervsgymnasial uddannelse med udgangspunkt i, at de ønsker den specifikke dannelse og faglighed, der efterspørges inden for deres valgte område.

Begyndelsen på et samlet enhedsgymnasium
Den anbefalede fordelingsmodel giver anledning til en bekymring for, om modellen er begyndelsen på ét samlet enhedsgymnasium. Det vil vi på Tietgen advare imod, da det kan betyde, at de erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx) udvandes.

Vi ser hellere en styrkelse af de lokale udbud af hhx og htx gennem en taxameterreform med ligestilling af alle gymnasiale uddannelser og et højere grundtilskud samt vilkår for lokale fællesskaber, så vi lokalt kan sætte ind, der hvor det giver mening.  

I stedet for elevfordeling skal man politisk langt hellere se på, hvordan man understøtter ungdomsuddannelsesinstitutioner i hele landet, som er socialt, fagligt og økonomisk bæredygtige.