Rektor: Niels Brock skubber unge foran sig i fordækt og misvisende kampagne

DEBAT: I en kampagne mod fordelingsregler og for Niels Brocks handelsgymnasium skubber gymnasiet en række unge elever foran sig. Gymnasiet bør i stedet for misvisende kampagner fægte med åben pande, skriver Christian Alnor.

Af Christian Alnor
Rektor, Middelfart Gymnasium

Niels Brocks handelsgymnasium i København vil gerne være en stor skole med mange elever. Derfor må de politiske signaler om at styre skolernes optagelseskapacitet være skræmmende for dem.

Politikerne overvejer at begrænse størrelsen på nogle erhvervsgymnasier for derved at sikre, at der også er elever til de skoler, der ikke ligger i de større byer. Sådan gør man allerede på de almene gymnasier.

Meget tyder på, at ledelsen på det store handelsgymnasium i København, Niels Brock, skubber nogle unge foran sig som en "ungdomsorganisation", i en kampagne for Niels Brock.

Kampagnen har både en hjemmeside, www.minuddannelsemitvalg.com, og en facebookside af samme navn. Begge steder fremstilles initiativet som en ungdomsorganisation, der er styret af unge. Men det er der næppe tale om.

Særligt landsdækkende er den i hvert fald ikke. På hjemmesiden er alle godt 20 testimonials fra unge fra København og Nordsjælland, og de handler alle om, at de er eller har været utrolig glade for, at de er kommet ind på Niels Brock Internationale handelsgymnasium.

Flere skriver, at de ville have været meget kede af fordelingsregler, der ville have betydet, at de skulle have gået på et lokalt stx-gymnasium i stedet.

Facebooksiden fortæller om, hvordan "organisationen" forsøger at forklare politikerne på Christiansborg, at de unge synes, at regler om kapacitetsstyring og elevfordeling vil være et urimeligt indgreb i deres frie valg af uddannelse.

Gode uddannelsestilbud til unge i hele landet
Men det er jo heller ikke det, som det drejer sig om. Ingen vil tvinge en ung, der gerne vil have en hhx-uddannelse, ind på et stx-gymnasium. Det handler om, at også erhvervsgymnasiernes størrelse bør styres af folkevalgte politikere.

De almene gymnasier (stx og hf) indgår i lokale samarbejder om kapacitet og elevfordeling, som skal sikre, at en stor skole i en af de større byer ikke trækker elevgrundlaget væk under mindre skoler ude i de mindre byer. Dermed er man med til at sikre, at der er et godt uddannelsestilbud til alle unge, uanset hvor i landet de bor.

Prisen er, at der ikke er fri konkurrence mellem skolerne og ikke altid 100 procent frit valg for de unge om, hvilken skole de går på.

Men alligevel kommer over 90 procent af de unge ind på det gymnasium, som de har ønsket sig – og den unge kan frit vælge mellem de fire gymnasiale retninger, der findes i dag.

Fægt med åben pande
Den politiske styring af optagelseskapaciteten og elevfordelingen sker i dag kun inden for kredsen af stx-skoler og hf-skoler.

Der er heldigvis ved at være forståelse for blandt politikerne, at erhvervsgymnasierne bør underlægges den samme politiske styring. Uddannelse skal handle om lige adgang til samfundets fælles goder – ikke om at drive forretning.

Det er som nævnt okay at være uenig i en politisk målsætning om, at der skal være gode tilbud til alle unge, uanset hvor de bor i landet.

Men det er ikke okay ikke at fægte med åben pande og fortælle, at kampagnen er orkestreret af et af de allerstørste erhvervsgymnasier i landet, der forsøger at beskytte sit kundeunderlag i hele København og Nordsjælland.

Forrige artikel Centerleder: Didaktik er altafgørende for it i undervisningen Centerleder: Didaktik er altafgørende for it i undervisningen Næste artikel UC Syd: Pædagoguddannelsens evaluering risikerer at blive overfladisk UC Syd: Pædagoguddannelsens evaluering risikerer at blive overfladisk