Kommentar af 
Peter Skov-Jakobsen

Biskop: Unge har brug for et dannelsesfag, så de kan tage fat på livet

Kristendommen har uendelig højt til loftet, og dens værdier er grundlæggende for dannelsen i et demokratisk samfund, skriver biskop Peter Skov-Jakobsen.

I en demokratisk stat begynder det hele med en drøm om et lighedsideal. Derfor taler vi om åndsfrihed og ligeværd, skriver Peter Skov-Jakobsen.
I en demokratisk stat begynder det hele med en drøm om et lighedsideal. Derfor taler vi om åndsfrihed og ligeværd, skriver Peter Skov-Jakobsen.Foto: Sara Gangsted/Ritzau Scanpix
Peter Skov-Jakobsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Min yngste datter kom hjem fra sin første skoledag som det lykkeligste barn på jorden.

Det havde været sjovt, spændende og nyt. Hun indrømmede dog med lidt tristhed, at hun altså ikke havde lært at læse. Den lille pige troede åbenbart, at man gik ind ad døren, trykkede på en knap og læste. Vi forklarede hende, at det var lidt mere bøvlet, men lige om lidt så kunne hun.

Meget tidligt havde hun fået en instrumental opfattelse af skolen. Den slap hende heldigvis hurtigt. For dannelse er ikke så instrumental – den spørger ikke hele tiden, hvad dette skal bruges til, eller hvad det skal gøre godt for.

Vi skal passe på, at uddannelse ikke bliver mere ud end dannelse.

Jeg har stor respekt for lærerne, der står med vores børn og unge og år ud og år ind skal lære dem at vænne sig til, at nu er de på alle måder og i alle livets faser i gang med det uoverkommelige, det fascinerende, det grænseløse.

Eleverne skal også forberedes til livet i et demokratisk land

Peter Skov-Jakobsen

Børnene og de unge løber ind i det ene fag efter det andet. De ser meningen i fagopdelingen, de ser sammenhænge, de bliver irriterede over bestemte fag, som de aldrig synes, de får brug for. De lærer noget om verden, om deres egen karakter og om deres talenter. De opdager forhåbentlig også tværfagligheden – at noget rører sig mellem fagene.

Folkeskolen forbereder dem på videre uddannelser, “gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling”, som det hedder i folkeskolens formålsparagraf.

Eleverne skal også forberedes til livet i et demokratisk land. De skal være borgere, der deltager og tager ansvar i demokratiet, og derfor skal skolen være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Der er et vigtigt fag på læreruddannelsen. Det hedder 'Kristendom – Livsoplysning – Medborgerskab'. Man kunne kalde det læreruddannelsens filosofikum.

Filosofikum blev desværre afskaffet ved universiteterne efter ungdomsoprøret, men tænk sig hvis det stadig var her. Så havde vi inden for alle fag en bevidsthed om, at vores tanker i en bestemt tidsalder ofte er præget af de samme tendenser, selvom det er i mange forskellige fag.

KLM-faget anses åbenbart for at være mindre betydningsfuldt i “anbefalingerne til en nytænkt læreruddannelse”. Det er ellers et fag, der hviler i at danne de kommende lærere til selv at leve med en eftertanke og overvejelse inden for religion, filosofi, ideologi, politik og samfundsvidenskaber.

I kristendommen er der uendelig højt til loftet, fordi den siger, at man skal følge med sin modstander og elske sin fjende

Peter Skov-Jakobsen

Ingen vil undres over, at jeg finder det altafgørende for opfattelsen af vores kultur, vores politiske traditioner og vores filosofiske traditioner, at man naturligvis tilegner sig en viden om kristendommen. Ganske enkelt for ikke at vandre rundt i uvidenhed om, hvad der blev malet, komponeret, digtet og skrevet litteratur om. Om man vil tro på det er en personlig afgørelse.

Det har dog irriteret mig, når jeg er blevet spurgt ind til dette fags vigtighed, at man går ud fra, at jeg som præst kun er optaget af kristendommen og de øvrige religioner. Livsoplysning og medborgerskab finder jeg ligeså nødvendige.

I en demokratisk stat begynder det hele med en drøm om et lighedsideal. Derfor taler vi om åndsfrihed og ligeværd.

I kristendommen er der uendelig højt til loftet, fordi den siger, at man skal følge med sin modstander og elske sin fjende. Det er grundlæggende for dannelsen i et demokratisk samfund, hvor talen skal være åben og tillidsfuld.

Vores lærere skal danne og dueliggøre eleverne til at tage fat på livet. Derfor er der brug for et bredt dannelsesfag som KLM–faget, hvor lærerne får en bred indføring i, hvad kristendom, livsoplysning og medborgerskab er.

Er der noget, der kan gøre mig træt i hovedet, er det spørgsmålet om, hvad noget kan bruges til. Det er som om, man kan nøjes med at være på vej mod en bestemt profession altid.

Udviklingen i verden kan virke uoverkommelig og gøre én magtesløs

Peter Skov-Jakobsen

I vores uddannelser er vi så optaget af at proppe hovedet fuld af den viden, vi allerede har. Det er som om, vi ikke tænker meget på, at selvfølgelig er det godt at vide det, vi ved, men det er vigtigere at turde gå videre, lære mere, tænke nyt.

KLM er et dannelsesfag, der forbereder lærerne på også selv altid at være på vej. Man skulle jo meget nødig begrænses af det, man ved.

Dannelse er at tilegne sig en evig nysgerrighed og åbenhed for det ukendte. Dannelse er at turde den skrøbelighed det er, at erkende sit ikke–kendskab og åbne sig for et nyt sagsområde, nye menneskelige erfaringer. Dannelse er dog ikke bare noget personligt. Det er også en social adfærd.

Jeg lever sammen med andre mennesker, bygger samfundshus sammen med dem, glæder mig sammen med dem og frygter terror og pandemier sammen med de andre.

Dannelse har personlige og sociale aspekter, og i dette fag kan man opleve et væld af menneskelige tanker, indsigter og frygtelige fejltagelser.

Jeg er glad for, at der står i formålsparagraffen, at eleven skal være fortrolig med dansk kultur og historie.

Læs også

En ny formålsparagraf måtte i langt højere grad tage hensyn til, at nu lever jeg i en verden, hvor jeg er afhængig af mennesker i Europa og den øvrige verden, og derfor bør jeg vide meget mere om deres liv, deres religioner, deres filosofier, deres måder at indrette sig politisk på.

Udviklingen i verden kan virke uoverkommelig og gøre én magtesløs, så man måske ligefrem vender ryggen til det hele. Men jeg lever med glæde og forundring og bliver egentlig tryg ved de mange muligheder, for jeg stoler på, at hvor åndsfrihed, ligeværd og demokrati bliver erkendt, kan mennesker ikke undertrykkes.

Jeg håber, at kommende lærere og elever også må få den glæde, forundring og tryghed.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Skov-Jakobsen

Biskop, Københavns Stift, rådsformand, Folkekirkens Nødhjælp, formand, Grænseforeningen
cand.theol. (Københavns Uni. 1993), MA (University of Hull 1992)

0:000:00