Debat

Børns Vilkår og S: Svensk model for ungerådgivning om køn og krop bør udbredes i hele Danmark

De såkaldte 'Ungdomsmodtagelser' har potentiale til at hjælpe mange unge ud af mistrivsel og svære udfordringer. Derfor bør modellen udbredes til hele landet, skriver Birgitte Vind og Rasmus Kjeldahl.

Vi håber, at flere fagpersoner og kommuner vil stemple ind i samtalen om, hvordan èn indgang kan løfte hjælpen og støtten til de unge, skriver Birgitte Vind (S) og Rasmus Kjeldahl.
Vi håber, at flere fagpersoner og kommuner vil stemple ind i samtalen om, hvordan èn indgang kan løfte hjælpen og støtten til de unge, skriver Birgitte Vind (S) og Rasmus Kjeldahl.Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix (arkivfoto)
Birgitte Vind
Rasmus Kjeldahl
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mange af os kan huske overgangen fra barn til ung. Usikker og uovervindelig på én og samme tid. Ofte melder der sig et hav af overvejelser og spørgsmål om seksualitet, krop, køn og identitet, og langt fra alle unge synes, at det er trygt eller nemt at gå til voksne, de kender, med den slags spørgsmål.

I Danmark har vi et stærkt sundhedsvæsen. Men når det kommer til at sikre én indgang for unge, der har brug for rådgivning og sundhedshjælp, mangler vi en fælles retning og metode.

Rigtig mange kommuner har gode tilbud til unge. Men der er næsten lige så mange navne og modeller for det, som der er kommuner. Og der er meget stor forskel på, hvordan man sender de unge rundt til kommunens forskellige tilbud. I nogle kommuner er det egen læge, du går til, i andre kommuner er der præventionsklinikker eller tilbud drevet af organisationer.

Når unge eksempelvis henvender sig for at høre om graviditet eller prævention, så indeholder samtalerne ofte mange flere aspekter af deres liv og trivsel.

Birgitte Vind og Rasmus Kjeldahl
Hhv. MF (S) og direktør i Børns Vilkår

Det er godt med forskellighed. Men forskelligheden betyder også, at det er svært at indsamle viden om, hvad der rører sig blandt unge i forhold til for eksempel præventionsvaner, kønssygdomme, mistrivsel og misbrug.

Gode erfaringer med svensk løsning

I en række kommuner har man de sidste ti år organiseret støtten og vejledning til unge efter svensk forbillede, i daglig tale 'Ungmod' eller Ungdomsmodtagelse. Her kan unge i alderen 12-25 år – også anonymt – få prævention, samtaler og kliniske undersøgelser hos tilknyttede jordemødre, speciallæger og andet fagpersonale.

Halsnæs Kommune var den første kommune, der så potentialet i at åbne en Ungdomsmodtagelse. En modtagelse, der alene i 2022 havde 700 besøg. Siden Ungdomsmodtagelsen åbnede er antallet af uønskede graviditeter og aborter i kommunen faldet markant, ligesom erfaringerne viser, at det har været en god investering for den kommunale økonomi.

Vi er varme fortalere for konceptet med Ungdomsmodtagelser. Ikke som en tommelfinger ned til de mange kommunale indsatser, der allerede eksisterer. Men som en tommelfinger op til en fælles indgang til at møde unge og skabe øget mulighed for at indsamle viden og bruge erfaringerne til at blive endnu dygtigere.

Og som et løft til det fagligt dygtige personale, der i Ungdomsmodtagelserne indgår i et styrket organiseret tværfagligt samarbejde.

Læs også

Uudnyttet potentiale

Erfaringerne fra Ungdomsmodtagelserne viser, at når unge eksempelvis henvender sig for at høre om graviditet eller prævention, så indeholder samtalerne ofte mange flere aspekter af deres liv og trivsel.

En gruppe unge møder op med svære problemstillinger om for eksempel negativ social kontrol, vold, selvmordstanker og gråzoneprostitution. Når de unge først får snakken med en professionel, bliver de taget i hånden og hjulpet videre til samtaler eller andre tilbud i kommunen. Den ene hånd slipper ikke, før den næste tager over.

Ungdomsmodtagelserne indeholder et stort – og fortsat uudnyttet – potentiale for at hjælpe flere unge ud af mistrivsel og svære udfordringer. Hvis flere kommuner organiserer vejledningen og støtten til unge i Ungdomsmodtagelser, vil det hjælpe flere unge her og nu og være en stærk investering i forebyggelse, fordi der bliver taget hånd om unges mistrivsel og udfordringer, før det er for sent.

Vi håber, at flere fagpersoner og kommuner vil stemple ind i samtalen om, hvordan èn indgang kan løfte hjælpen og støtten til de unge.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Kjeldahl

Direktør, Børns Vilkår
cand.agro. (Københavns Uni. 1990), ph.d. i økonomi (London 1995)

Birgitte Vind

MF (S)
Lærer (Jelling Seminarium 1989)

0:000:00