Københavnske politikere: Vi gør ingen en tjeneste ved at opfordre alle til at søge mod gymnasiet

Enhedslisten og Venstre i København ser tilsyneladende ikke noget problem i, at kun hver 10. unge søger en erhvervsuddannelse (EUD) efter 9. og 10. klasse, mens 8 ud af 10 vælger en gymnasial uddannelse. 

I et indlæg i Altinget mener de to partiers repræsentanter i København ligefrem, at vi bare skal opgive ambitionen om, at flere går fra folkeskolen til faglært og i stedet opfordre alle unge til at gå i gymnasiet først, bare fordi flertallet af deres kammerater gør det. 

Gymnasiet skal ikke være den slagne vej
Det er vi stærkt uenige i. Der er i høj grad behov for at gøre op med opfattelsen af gymnasiet som den slagne vej efter folkeskolen.

Det vil være et stort tab for samfundet, hvis der ikke er flere, der vælger en erhvervsuddannelse. Bare se på sidste uges nyhed om, at Danmark vil mangle hele 99.000 faglærte i 2030, mens 25.000 akademikere vil stå med lange uddannelser og manglende jobmuligheder.  

Men det vil også være et svigt af og et tab for de praktisk stærke unge. Dem, der har skruet hænderne rigtigt på, men ikke har deres styrker i det boglige. De har kæmpet sig igennem skolegangen, for derefter at skulle i gymnasiet, fordi det er det, kammeraterne gør, forældrene forventer og folkeskolen for ofte lægger op til.  

Der er godt nok 80 procent af de unge, der gerne vil starte på en gymnasial uddannelse. Men det er ikke fordi, alle unge har lyst til flere bøger og mere akademisk viden. Tværtimod. Det er derimod det sociale på gymnasiet, at følge det, som de fleste af de andre gør, og muligheden for at udsætte valget af uddannelse, der får mange unge til at vælge gymnasiet frem for en erhvervsuddannelse.

Erhvervsuddannelserne bliver aldrig attraktive ungemiljøer, hvis de kun befolkes af halvkedelige voksne midt i 20’erne i faste parforhold, med fast bolig, og mange års erfaring fra uddannelse og job. 

Jesper Christensen med flere
Se afsendere i faktaboks

For mange unge knækker nakken i gymnasiet
Alt for mange bogligt udfordrede unge knækker nakken i gymnasiet, viser en analyse fra Tænketanken DEA.
De ender enten med at droppe ud eller kæmpe sig gennem gymnasiet med både dårlig trivsel og dårlige karakterer.

Nogle af dem får aldrig taget en uddannelse efter gymnasiet, mens andre vælger at tage en erhvervsuddannelse i sidste ende.

Vi er enige med Enhedslisten og Venstre i, at det sidste er godt. Nogle gange skal der en omvej til, før man lander på den rette hylde i forhold til uddannelse eller job. Vi er også glade for unge, der vil lære gennem hele livet og tage nye veje.  

Læring og dannelse kan også starte på en erhvervsuddannelse  
Men læring og dannelse efter folkeskolen kan lige så vel begynde på en erhvervsuddannelse. Her kan unge, der har hænderne skruet rigtigt på og lærer bedre i praksis end ved at læse bøger, få lov at komme ud på en rigtig arbejdsplads og prøve deres evner af.

Hvis en faglært uddannelse så leder til en akademisk uddannelse senere i livet, er det en god ballast at have.

Ligesom håndværkere kan få meget ud af at vide noget om musik, historie og dannelse, ville det være godt, hvis flere akademikere startede med en erhvervsuddannelse og havde praktisk erfaring som håndværkere, når de begynder at læse til eksempelvis ingeniør eller arkitekt. 

Det kræver, at en faglig uddannelse bliver attraktiv for de unge efter folkeskolen. Erhvervsuddannelserne bliver aldrig attraktive ungemiljøer, hvis de kun befolkes af halvkedelige voksne midt i 20’erne i faste parforhold, med fast bolig, og mange års erfaring fra uddannelse og job. 

Det kan vi byrødder hjælpe med ved at sikre, at vores folkeskoler i højere grad sørger for også at inspirere og klæde eleverne på til en faglig uddannelse lige så vel som en boglig. Det kan vi gøre ved at trække virksomhederne ind på skolerne og ved at vise de mange karrieremuligheder, der er ved en erhvervsuddannelse. 

Det var en smuk intention, da samtlige Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten, gik sammen om reformen ”Fra folkeskole til faglært”. Det vil vi sørge for bliver virkelighed for flere af Københavns unge.