Center for fremmedsprog til Danske Universiteter: Nej, problemet er ikke mangel på matematik

Andelen af stx-eleverne, der vælger matematik på enten A- eller B-niveau er blevet markant større gennem de senere år. Derfor er det vanskeligt at se, at matematik lider, skriver Mette Skovgaard Andersen og Hanne Wacher Kjærgaard i en replik til Danske Universiteter.

Lad os arbejde for et uddannelsessystem, hvor elever kan dyrke deres styrker på tværs og blive stærke både i formler og fremmedsprog, skriver Mette Skovgaard Andersen og Hanne Wacher Kjærgaard. — Lad os arbejde for et uddannelsessystem, hvor elever kan dyrke deres styrker på tværs og blive stærke både i formler og fremmedsprog, skriver Mette Skovgaard Andersen og Hanne Wacher Kjærgaard.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Mette Skovgaard Andersen og Hanne Wacher Kjærgaard

Centerledere, Det Nationale Center for Fremmedsprog

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danske Universiteter plæderer i deres debatindlæg fra 12. maj for, at endnu flere unge skal tilvælge matematik i gymnasiet med det argument, at det giver de unge flest valgmuligheder. Faktum er dog, at andelen af stx-eleverne, der vælger matematik på enten A- eller B-niveau er blevet markant større gennem de senere år, hvilket også var en central ambition i gymnasiereformen fra 2017.

I 2017 havde 39,5 procent af stx-studenterne således matematik på A-niveau, mens tallet i 2021 var steget med mere end otte procentpoint. Inddrager vi stx-elever med matematik på B-niveau, så er andelen af stx-elever med matematik på enten A- eller B-niveau steget fra 88,6 procent af alle stx-studenterne i 2017 til 97,6 procent i 2021.

Til sammenligning var andelen af stx-studenter med matematik på enten A- eller B-niveau i 2012 78,2 procent. På en tiårig periode er andelen altså steget med næsten 20 procentpoint. Med baggrund i disse tal er det vanskeligt at se, at matematik lider.

Løsningen ligger et helt andet sted

Knap halvdelen af stx-studenter har altså matematik på A-niveau i dag. Det betyder, at en ganske betragtelig andel kan søge ind på de uddannelser, der kræver matematik på A-niveau. Det gælder 38 procent af de 327 videregående uddannelser, som UddannelsesGuiden oplister.

Men én ting er uddannelser, noget andet er uddannelsespladser. Der er ikke 38 procent af uddannelsespladserne, der kræver matematik på A-niveau.

Hvis man ser på de knap 65.000 studerende, der fik en plads på en videregående uddannelse sommeren 2021 gennem Den Koordinerede Tilmelding, var det kun 23 procent, der blev optaget på en uddannelse, der krævede matematik på A-niveau.

Læs også

Danske Universiteter: Flere unge bør tilvælge matematik i gymnasiet

Debat

Der er altså stadig et markant potentiale, når knap halvdelen af stx-studenterne har matematik på A-niveau. Så løsningen på STEM-problemet er nok ikke matematik. Løsningen og problemet ligger i NCFF's optik et helt andet sted.

Løsningen på Danmarks uddannelsesproblematikker er et mere informeret og balanceret udbud og (studieretnings)valg. Danmark har – som de to rektorer gør opmærksom på, men glemmer undervejs – brug for allekompetencer og gerne i mere innovative kombinationer end nu.

Ethvert tilvalg er et fravalg af noget andet

Vi har brug for den sproglige keminørd, den kemikundige sprognørd; vi har brug for elever, der er stærke både i matematik, kemi og sprog. Men den nuværende opbygning af gymnasiet og de eksisterende studieretninger kan gøre det vanskeligt at kombinere på tværs. Og træffes der centrale beslutninger, eksempelvis om matematik, vil det altid have en effekt på noget andet.

Lad os få en nuanceret debat i stedet for at stirre os blinde på bestemte fag som matematik.
Mette Skovgaard Andersen og Hanne Wacher Kjærgaard
Centerledere, Det Nationale Center for Fremmedsprog

Ethvert tilvalg er et fravalg af noget andet, konkret her de fag som eleverne fravælger, hvis de tager endnu mere matematik.

Det er blandt andet sprogfagene, hvor særligt andelen af elever, der vælger fortsættersprogene tysk og fransk på A-niveau, er faldet markant i de seneste år, fra et lavt niveau til et endnu lavere, men det er også naturvidenskabelige og kunstneriske fag.

De mange bindinger, undtagelser og studieretninger er vanskelige at navigere i som et ungt menneske, men vi kan i hvert fald starte med at gøre de unge klart, at deres lykke ikke er gjort ved at vælge matematik eller tysk eller et andet fag på A-niveau. De skal finde det, de er gode til og motiverede for – kun sådan vil vi få de bedst uddannede unge mennesker og et Danmark med brede kompetencer.

Lad os få en nuanceret debat om dette i stedet for at stirre os blinde på bestemte fag som matematik eller områder som STEM – eller for den sags skyld fremmedsprog. Lad os arbejde for et uddannelsessystem, hvor elever kan dyrke deres styrker på tværs og blive stærke både i formler og fremmedsprog.

Politik har aldrig været vigtigere