Centerchef: Den professionelle lærer skal kunne træffe digitale valg
DEBAT: Lærere skal kompetent kunne begrunde sin pædagogiske valg, også når det kommer til digital læring. Derfor skal skoleledere sikre, at lærerne har de nødvendige kompetencer til at overveje, hvornår digital læring giver mening, skriver Michael Lund Larsen.
Af Michael Lund-Larsen
Centerchef, eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring
Coronakrisen afslørede, at debatten om brug af digital læring fortsat er påvirket af holdninger til teknologi og til ”modpartens” intentioner i højere grad end til muligheden for at anvende digital læring pædagogisk på linje med andre pædagogiske metoder.
Debatindlæggene afslørede, at digital læring stadig blandt nogle omfattes af en frygt for, at sigtet er effektivisering og besparelser, samt at eleverne isoleres og måske direkte skades af teknologien.
Andre argumenterer for, at vi sakker bagud i den globale konkurrence, og at der kommer til at mangle arbejdskraft med de nødvendige digitale kompetencer, hvis ikke anvendelsen af it øges i undervisningen.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].
Måske er det nu tidspunktet, hvor debatten skal flyttes til en fælles arena - nemlig: hvordan sikrer vi den bedste undervisning og hvilken rolle kan digital læring spille?
Lærere skal begrunde metodevalg
På den arena er det selve lærerprofessionen, der er i spil. Mere præcist den såkaldte metodefrihed, der ofte opfattes som kernen i lærerens mulighed for at udøve sin professionelle dømmekraft.
Det er lærernes ansvar at foretage de didaktiske overvejelser på et professionelt grundlag - og det omfatter også seriøse overvejelser om, hvor og hvornår digital læring giver mening.
Michael Lund-Larsen
Centerchef, eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring
Og inden nogen henfalder til automatreaktionen: ”er det nu den hævdvundne metodefrihed, der skal begrænses?”, skal jeg fastslå, at det ville være uklogt, hvis man vil bevare lærerrollen som en professionel gerning.
For at være et redskab i lærergerningen indebærer metodefriheden, at læreren med sin professionelle baggrund kan begrunde sine valg af metode i forhold til deltagerforudsætninger og det tilsigtede læringsudbytte – med andre ord foretage kompetente didaktiske overvejelser.
Metodefrihed er altså ikke – som nogle forsvarere af metodefriheden fremstiller det – retten til at vælge hvad som helst, hvornår som helst til en hvilken som helst målgruppe i enhver sammenhæng.
Inddrag muligheden for e-læring
På de fleste uddannelsesinstitutioner er der tradition for, at lærerrollen udøves under nogle fælles vedtagne pædagogiske principper, der kendetegner den pågældende skoles læringssyn og tilgang til undervisning for skolens målgruppe.
Sådanne principper opfattes ikke som en begrænsning af metodefriheden, men sikrer at undervisningen tilrettelægges under størst mulig hensyntagen til målgruppen og målet for uddannelsen.
Og det er det, vi taler om her. Det er kravet om, at læreren i forbindelse med sine didaktiske overvejelser, også inddrager muligheden for anvendelse af digital læring. Og at læreren kan begrunde sine valg - og sine fravalg – kompetent.
Det giver værdi at vidensdele
Coronanedlukningens nødundervisning viste, at det gav værdi i lærernes overvejelser at kunne modtage viden og erfaringer om digital læring fra kolleger.
I eVidenCenters og DEAs store undersøgelse på ungdomsuddannelserne påvises, at i jo højere grad skolen støttede organisering af videndeling og erfaring, jo større læringsudbytte vurderede elever og lærere, der var af undervisningen.
Som følge af coronanedlukningen er der momentum for både at inddrage og videndele om digital læring. At få det på sporet er en ledelsesopgave. Og den skal gribes nu.
Skoleledere skal sikre nødvendige kompetencer
Det er lærernes ansvar at foretage de didaktiske overvejelser på et professionelt grundlag - og det omfatter også seriøse overvejelser om, hvor og hvornår digital læring giver mening.
Det er skoleledernes ansvar at sikre, at lærerne har de nødvendige kompetencer til dette. Og det er skoleledelserne, der skal organisere den nødvendige videndeling mellem lærerne, så de erfaringer, der opnås blandt lærerne, deles og spredes.
Det er skolebestyrelserne, der har ansvaret for, at skolelederne er kompetente til denne opgave. Og det er undervisningsministeriet og politikerne, der har ansvaret for, at skolerne har ressourcerne til at løse opgaven.
Der er sikkert meget forskellige opfattelser af, hvor svigtet ligger, men når kun 28 procent af lærerene på ungdomsuddannelserne har deltaget i kompetenceudvikling på området[2], er der et indlysende problem.