Centerchef: Coronakrisen stiller krav til den hybride lærer

DEBAT: Et af de vigtigste læringspunkter af forårets nødundervisning er, at undervisningens succes er afhængig af, i hvilken udstrækning skolen er i stand til at støtte lærerne med didaktisk og pædagogisk vejledning, skriver Michael Lund-Larsen.

Af Michael Lund-Larsen
Centerchef eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring

Knap har vi overstået en lang periode med total nedlukning af den fysiske undervisning, før situationen igen stiller lærere og skoler overfor helt nye typer af udfordringer, der indebærer undervisningsformer, som kun ganske få i uddannelsessystemet har erfaringer med.

I foråret skulle lærerne omstille sig til nødundervisning udelukkende baseret på onlineundervisning. Reglerne for nødundervisning indebar, at alle elever skulle undervises hjemme. De nye regler for nødundervisning i forbindelse med COVID-19 indebærer, at enkelt-elever, mindre grupper af elever eller hele klasser kan hjemsendes i kortere eller længere tid, og at de under hjemsendelsen skal nødundervises ved fjernundervisning eller virtuel undervisning (online-undervisning).

Det betyder, at lærerne kan risikere konstant at skulle omstille deres undervisning mellem ren tilstedeværelse, samtidig tilstedeværelses- og online-undervisning (hybrid undervisning) og ren online-undervisning.

Mange vil måske mene at lærerne er top forberedte til dette, fordi de lige har været igennem en læringsproces, hvor de har fået erfaringer med online undervisning. Dette kombineret med deres erfaringer med tilstedeværelses undervisning må jo stille dem godt i relation til samtidig undervisning med begge former. Men sådan er det desværre ikke.

Splittet opmærksomhed
I perioden især omkring 2005-2015 eksperimenterede nogle danske uddannelsesinstitutioner med det såkaldte Global Classroom: En undervisningsform, hvor underviseren underviste studerende i samme lokale samtidig med, at der var studerende, der fulgte undervisningen via videostreaming fra en anden lokation eller flere andre lokationer. Det er den undervisningsform, der for mange lærere kan blive hverdag nu.

Erfaringerne med Global Classroom var blandt andet, at det havde en særlig stressfremkaldende effekt på lærerne konstant at skulle holde opmærksomhed på to typer deltagere – nemlig de, der er til stede sammen med læreren, og de der udelukkende er i online-kontakt, samtidig med at lærerens bevidsthed både skal omfatte digital kommunikation og personligt nærvær.

Betegnelsen Classroom viste sig at være misvisende, fordi der netop ikke er noget fælles rum. Denne nye situation stiller derfor meget store krav til lærernes arbejdssituation og ikke mindst til arbejdsmiljøet.

Varieret undervisning giver størst udbytte
Et af de vigtigste læringspunkter af forårets nødundervisning er, at undervisningens succes i vid udstrækning er afhængig af, i hvilken udstrækning skolen er i stand til at støtte lærerne med didaktisk og pædagogisk vejledning for undervisningen samt organisering af videndeling mellem lærerne.

Denne indsigt bør følges op med hurtige tiltag fra skoleledelserne i forhold til den nye situation. Og det må også forventes, at undervisningsministeriet i lyset af erfaringerne fra coronanedlukningen igangsætter initiativer, der kan støtte skoleledelserne på dette område og ikke blot fortsætter med at udsende skiftende formelle retningslinjer.

I forhold til den konkrete undervisning, er de vigtigste læringspunkter af coronanedlukningen, at det største læringsudbytte for eleverne opnås, hvis undervisningen er varieret, der er klare forventninger til eleverne, og eleverne får – helst formativ – feedback på deres skolearbejde.

Indsigter der gælder undervisning generelt, men som stiller nogle særlige krav til undervisningens planlægning, når præmissen er, at undervisningsformerne kan skifte konstant. Og det forudsætter, at lærerne får tid til det.

Når lærerne planlægger denne type undervisning, skal de være opmærksomme på, at eleverne både er særligt udsatte (trivslen forringes ved hjemmeundervisning), men samtidig udgør en særlig ressource.

Eleverne efterspurgte i foråret mindre individuelt arbejde og mere gruppeorganiseret læring. Hvis lærerne følger disse opfordringer, kan situationen måske vendes til alles fordel, idet eleverne får mere samarbejde og dermed bedre trivsel.

Hjemmeværende elever kan inkluderes via video i gruppearbejdet, og ved at indføre buddy-ordninger og organisere studiegrupper kan ansvaret for elevernes læring og trivsel desuden i højere grad deles mellem lærer og elever.

Og husk: Der er ingen grund til at spilde muligheden for nærhed med eleverne med envejskommunikation. Lærernes tid sammen med eleverne bør handle om dialog. Begræns tavlebaseret undervisning til et absolut minimum. Det kan optages på video og genses og genbruges.

Forrige artikel Alternativet: Karakteren på eksamensbeviset gør dig ikke dygtigere Alternativet: Karakteren på eksamensbeviset gør dig ikke dygtigere Næste artikel Sosu-skoler: Særlige indsatser for tosprogede skal fastholde elever Sosu-skoler: Særlige indsatser for tosprogede skal fastholde elever
Opsamling: Sådan skal AUB-midlerne prioriteres

Opsamling: Sådan skal AUB-midlerne prioriteres

OPSAMLING: Mens forhandlingerne har været i fuld gang, har en række debattører sideløbende diskuteret, hvordan 500 millioner kroner årligt skal bruges til at styrke erhvervsuddannelserne. Altinget Uddannelse giver dig her en opsamling på debatten.