Dansk Erhverv: Vi skal skabe rammerne for at realisere folkeskoleformens intentioner

Mange drømmer om en skole, der står mål med dens betydning for samfundet. Det er den måske vigtigste institution, vi har. Det er her vi støber fundamentet for de demokratisk dannede og uddannede borgere, der er Danmarks råstof.

Det er her, alle børn og unge skal have mulighed for at realisere sig selv og udfolde deres potentiale. Den opgave må vi aldrig tage let på. Vi har brug for alle.

Alarmklokkerne bimler derfor også, når vi gennem de sidste to årtier er blevet ringere til at bryde social arv gennem uddannelse. Et større studie fra Rockwoolfonden viser, at vi nu er på niveau med USA i den disciplin.

Det ligger meget fjernt fra vores selvforståelse. Skolens faglige niveau i matematik og læsning er samtidig dalet, og knap ti procent forlader fortsat folkeskolen uden at have bestået dansk og matematik. Mere end hver sjette afgangselev forventes ikke at få en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er et kolossalt problem for både den enkelte og samfundet.

Skolereformen er reelt ikke blevet implementeret
Det her bør derfor også stå øverst på den uddannelsespolitiske dagsorden, når coronaen forhåbentlig snart slipper sit tag i os. En velfungerende folkeskole spiller selvsagt en afgørende rolle, hvis vi skal bryde social arv gennem uddannelse. Men skolen er udfordret, og derfor er forslagene til forandringer også mange.

Nogle taler for fuldkommen ro om folkeskolen, andre om at rulle tiden tilbage til før den seneste reform. Jeg mener ikke, at nogen af delene giver mening.  

Claus Rosenkrands Olsen
Uddannelseschef, Dansk Erhverv

Nogle taler for fuldkommen ro om folkeskolen, andre om at rulle tiden tilbage til før den seneste reform. Jeg mener ikke, at nogen af delene giver mening.

For det første er det for nemt at kritisere reformens manglende effekt uden at forholde sig til, om den reelt er implementeret. Det mener jeg ikke, at den er. Endda langt fra. Skoleskemaerne flyder ganske vist over af udvidede timetal i skolens kernefag, men det hjælper ikke stort, hvis form og indhold er uændret.

Eksempelvis viste en rapport fra Syddansk Universitet fra efteråret, at det kun er halvdelen skolebørnene, der bevæger sig 45 minutter om dagen – hvilket ellers er et krav i reformen. Vi får ikke alle med ved blot at bruge mere af den medicin, der ikke har virket før.

Resultatet er en skole, der fortsat taber alt for mange i stedet for at bygge alle op. Det var ikke den reform, vi blev stillet i udsigt – en reform, der ellers var rigtigt tænkt og med de rette mål.

Vi skal sætte kul på reformens intentioner
Lad os derfor skabe rammer for at realisere reformen. Lad os sætte kul på intentionerne om at skabe varierende, inspirerende og anvendelsesorienteret undervisning i alle fag og på alle klassetrin. Hvor der ingen kunstige modsætninger er mellem praksisfaglighed og boglighed, og det praktiske ikke er henvist til særlige fag som vedhæng til den ”rigtige” skole.

En undervisning, hvor akademikerens datter såvel som den ufaglærtes søn kan se, hvad fagene kan bruges til uden for skolen. Hvor man udnytter potentialerne i den åbne skole og samspillet med foreningsliv, kulturliv og erhvervsliv.

Netop de elementer fra reformen bør tilføres ny energi og næring. Heri ligger et stort potentiale for at skabe en skole, som er bedre til at bryde social arv – og hvor børnene samtidig trives og lærer.