Dansk Erhverv: Vi skal skabe rammerne for at realisere folkeskoleformens intentioner

Selvom folkeskolen er udfordret, giver det ikke mening at rulle skolereformen tilbage eller at sikre fuldstændig ro. Reformen er nemlig ikke reelt blevet implementeret, og derfor skal vi sætte kul på intentionerne, så vi kan skabe varierende og inspirerende undervisning, skriver Claus Rosenkrands Olsen.

Placeholder image
Folkeskolereformen er reelt ikke blevet implementeret. Blandt andet er det kun halvdelen af eleverne, der bevæger sig 45 minutter om dagen, selvom det var et krav i reformen, skriver Claus Rosenkrands Olsen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mange drømmer om en skole, der står mål med dens betydning for samfundet. Det er den måske vigtigste institution, vi har. Det er her vi støber fundamentet for de demokratisk dannede og uddannede borgere, der er Danmarks råstof.

Det er her, alle børn og unge skal have mulighed for at realisere sig selv og udfolde deres potentiale. Den opgave må vi aldrig tage let på. Vi har brug for alle.

Alarmklokkerne bimler derfor også, når vi gennem de sidste to årtier er blevet ringere til at bryde social arv gennem uddannelse. Et større studie fra Rockwoolfonden viser, at vi nu er på niveau med USA i den disciplin.

Det ligger meget fjernt fra vores selvforståelse. Skolens faglige niveau i matematik og læsning er samtidig dalet, og knap ti procent forlader fortsat folkeskolen uden at have bestået dansk og matematik. Mere end hver sjette afgangselev forventes ikke at få en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er et kolossalt problem for både den enkelte og samfundet.

Skolereformen er reelt ikke blevet implementeret
Det her bør derfor også stå øverst på den uddannelsespolitiske dagsorden, når coronaen forhåbentlig snart slipper sit tag i os. En velfungerende folkeskole spiller selvsagt en afgørende rolle, hvis vi skal bryde social arv gennem uddannelse. Men skolen er udfordret, og derfor er forslagene til forandringer også mange.

Nogle taler for fuldkommen ro om folkeskolen, andre om at rulle tiden tilbage til før den seneste reform. Jeg mener ikke, at nogen af delene giver mening.  

Claus Rosenkrands Olsen, uddannelseschef, Dansk Erhverv

Nogle taler for fuldkommen ro om folkeskolen, andre om at rulle tiden tilbage til før den seneste reform. Jeg mener ikke, at nogen af delene giver mening.

For det første er det for nemt at kritisere reformens manglende effekt uden at forholde sig til, om den reelt er implementeret. Det mener jeg ikke, at den er. Endda langt fra. Skoleskemaerne flyder ganske vist over af udvidede timetal i skolens kernefag, men det hjælper ikke stort, hvis form og indhold er uændret.

Eksempelvis viste en rapport fra Syddansk Universitet fra efteråret, at det kun er halvdelen skolebørnene, der bevæger sig 45 minutter om dagen – hvilket ellers er et krav i reformen. Vi får ikke alle med ved blot at bruge mere af den medicin, der ikke har virket før.

Resultatet er en skole, der fortsat taber alt for mange i stedet for at bygge alle op. Det var ikke den reform, vi blev stillet i udsigt – en reform, der ellers var rigtigt tænkt og med de rette mål.

Vi skal sætte kul på reformens intentioner
Lad os derfor skabe rammer for at realisere reformen. Lad os sætte kul på intentionerne om at skabe varierende, inspirerende og anvendelsesorienteret undervisning i alle fag og på alle klassetrin. Hvor der ingen kunstige modsætninger er mellem praksisfaglighed og boglighed, og det praktiske ikke er henvist til særlige fag som vedhæng til den ”rigtige” skole.

En undervisning, hvor akademikerens datter såvel som den ufaglærtes søn kan se, hvad fagene kan bruges til uden for skolen. Hvor man udnytter potentialerne i den åbne skole og samspillet med foreningsliv, kulturliv og erhvervsliv.

Netop de elementer fra reformen bør tilføres ny energi og næring. Heri ligger et stort potentiale for at skabe en skole, som er bedre til at bryde social arv – og hvor børnene samtidig trives og lærer.

Læs også

At stille krav om ro til skolen er ikke en farbar vej. Det er vores fælles skole, og danskerne bruger meget tid og mange ressourcer på den. At vi ikke skulle forholde os til skolen, står i skærende kontrast til det, vi prøver at lære vores børn, når de går i den.

De mange gode indlæg i denne debatrække bærer også vidnesbyrd om den dybe faglighed og det fantastiske engagement, der kendetegner den danske folkeskole. Heldigvis for det.

Vi kan ikke rulle reformen tilbage
Men skolens udfordringer kan ikke klares med et snuptag. Der findes ingen mirakelmedicin. Vi kan ikke nøjes med at give skolen ro. Vi skal sætte en klar retning for den, understøtte den kurs og følge op med klare forventninger.

Vi skal heller ikke rulle reformen tilbage og afskaffe de mange elementer, der netop skulle sikre alle børn en mere varieret og motiverende skoledag. Der er derimod brug for det berømte lange seje træk, der bygger på skolens faglighed i et tættere samspil med verden omkring den.

Det er mit håb, at vi kan samles om den opgave, når skolen atter slår dørene på vid gab for de mange børn og unge, der heldigvis stadig glæder sig til gensynet med den.

Temadebat: Hvordan skal fremtidens folkeskole se ud?

Folkeskolen har på det seneste klaret sig dårligt i nationale tests og undersøgelser som TIMSS 2019, mens elevernes kompetencer i matematik og læseevner bliver ringere.

Er det behov for ændringer af folkeskolen igen, eller skal folkeskolereformen fra 2014 have mere tid og ro til at blive implementeret? 

Det spørger Altinget Uddannelse om i denne debat.  

Her er debattørerne:

  • Dorte Andreas, næstformand, Skolelederforeningen
  • Jesper Bergman, direktør, TeachFirst
  • Agi Csonka, formand, Børnerådet
  • Rasmus Edelberg, formand, Skole og Forældre
  • Thomas Gyldal , formand, Børne- og undervisningsudvalget i KL
  • Caroline Holdflod, forperson, Lærerstuderendes Landskreds
  • Jens Joel (S), undervisningsordfører
  • Esben Kullberg, sekretariatschef, Foreningsfællesskabet Ligeværd
  • Gro Emmertsen Lund, ph.d. og konsulent, Taos Associate og en del af NO!SE
  • Ole Heinager, formand, Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier - Lederne
  • Camilla Louise Lydiksen, direktør, ADHD-foreningen
  • Gordon Ørskov Madsen, formand, Danmarks Lærerforening
  • Jacob Mark (SF), undervisningsordfører
  • Mai Mercado (K), undervisningsordfører
  • Lise Tingleff Nielsen, områdechef, Danmarks Evalueringsinstitut
  • Alexander von Oettingen, prorektor, UC Syd
  • Thorkild Olesen, formand, Danske Handicaporganisationer
  • Nicklas Hakmann Petersen (ALT), uddannelsesordfører
  • Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • Elisa Rimpler, formand, BUPL
  • Lotte Rod (R), undervisningsordfører
  • Claus Rosenkrands Olsen, uddannelseschef, Dansk Erhverv
  • Charlotte Rønhof, formand, Rådet for Børns Læring
  • Jakob Sølvhøj (EL), undervisningsordfører
  • Mette Fjord Sørensen, underdirektør, Dansk Industri
  • Mette Thiesen (NB), undervisningsordfører
  • Anders Thorsen, skolelærer
  • Esther Vyff, formand, Danske Skoleelever

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner. Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser