Debat

Debat: Faglig stolthed kan gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive

DEBAT: En af grundene til, at få søger en erhvervsuddannelse, er, at det kniber med stoltheden. Derfor skal sættes ind på samfundsplan, individplan og det uddannelsesmæssige plan, skriver Camilla Hutters og Henrik Hersom.

Vi skal blive skarpere på, hvordan uddannelser og praktiksteder kan understøtte de praksisfaglige læringsformer, skriver Camilla Hutters og Henrik Hersom.
Vi skal blive skarpere på, hvordan uddannelser og praktiksteder kan understøtte de praksisfaglige læringsformer, skriver Camilla Hutters og Henrik Hersom.Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Camilla Hutters og Henrik Hersom
Centerleder og lektor, Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Københavns Professionshøjskole.

Stoltheden skal øges i erhvervsuddannelserne, og uddannelsessnobberiet skal afskaffes, da alle uddannelser er lige meget værd. Men hvordan gøres det?

Ny forskning viser, at en styrkelse af den faglige stolthed fordrer en mangefacetteret indsats, som medtænker både samfund, uddannelse og individ. Altafgørende er det dog, at kvaliteten og læringsmiljøet på erhvervsuddannelserne styrkes.

Faglig stolthed fremmes nemlig, når eleverne oplever, at de er dygtige til deres fag og bidrager til at skabe noget meningsfuldt.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Få søger en erhvervsuddannelse
Trods forskellige indsatser fra skiftende regeringer mangler Danmark stadig faglærte. En vigtig årsag er, at færre unge og voksne vælger at søge ind på en erhvervsuddannelse.

For de unge har tendensen de seneste år været, at kun cirka 20 procent søger ind på en erhvervsuddannelse efter niende eller tiende klasse, hvorimod over 70 procent søger den gymnasiale vej. Også blandt de voksne over 25 år er der markant færre (13 procent), der tager en erhvervsuddannelse sammenlignet med 2015.

Erhvervsuddannelsernes stærke praksisorientering og fokus på at løse virkelige opgaver kan være med til at nære en oplevelse af stolthed og skabe en stærk faglig identitet hos eleven. 

Camilla Hutters og Henrik Hersom
Centerleder og lektor, Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Københavns Professionshøjskole.

Den manglende søgning udgør et markant problem. Ikke kun fordi vi i fremtiden i høj grad vil mangle dygtige faglærte, men også fordi flere unge såvel som voksne potentielt vil kunne have stor personlig glæde og gavn af at vælge en erhvervsuddannelse, der indeholder et klart erhvervsmæssigt sigte og en specifik anvendelsesorientering.

Det kniber med stoltheden
Men hvad skyldes den manglende søgning?

Der er mange svar, men et af dem er, at det nogle steder kniber med stoltheden over at gå på en erhvervsuddannelse, og at der samtidig mangler mere ligestilling mellem praktiske og boglige kompetencer i uddannelsessystemet.  

Derfor ser Nationalt Center for Erhvervspædagogik i en ny undersøgelse nærmere på, hvad der kan gøres for at fremme stoltheden ved at tage en erhvervsuddannelse ud fra tre dimensioner: Samfund, uddannelse og individ.

De tre dimensioner viser, hvordan elevens følelse af stolthed over sin uddannelse ikke kun er et individuelt anliggende for eleven selv, og at det samtidig heller ikke er et ansvar, der alene påhviler uddannelsen. Hvis stoltheden skal øges, kræver det derfor en indsats i alle tre dimensioner.

Øg den samfundsmæssige prestige
På det samfundsmæssige plan er det vigtigt at øge den samfundsmæssige prestige ved at tage en erhvervsuddannelse.

Uddannelseshierarkiet mellem boglige og praktiske uddannelser er fremherskende, og det betyder, at mange erhvervsuddannelseselever oplever, at de må slås med fordomme og negative fortællinger omkring deres uddannelser.

Derfor er det vigtigt, at der både i medier og internt i uddannelsessystemet kommer mere fokus på, hvad de praktiske fag og uddannelser går ud, og hvad de positivt bidrager til. Samtidig er det også vigtigt, at der strukturelt sikres gode rammer omkring erhvervsuddannelserne.

Gode lokaler, tidssvarende udstyr og adgang til relevante praktikpladser har stor betydning for, om eleverne oplever det som attraktivt at gå på en erhvervsuddannelse.

Øget bevidstgørelse om læringsudbytte
På det individuelle plan handler faglig stolthed om, at eleverne udvikler faglig selvagtelse og en oplevelse af, at han eller hun mestrer sit fag.

Erhvervsuddannelsernes stærke praksisorientering og fokus på at løse virkelige opgaver kan her være med til at nære en oplevelse af stolthed og skabe en stærk faglig identitet hos eleven.

Forudsætningen er dog, at eleverne oplever at få anerkendelse og brugbar feedback både i skole- og praktikperioden.

Tilsvarende er det vigtigt at synliggøre læringen for både eleven selv og for omverdenen, sådan at der sker en øget bevidstgørelse om det, man specifikt og konkret lærer på den pågældende erhvervsuddannelse.

En sådan læringsbevidstgørelse – i såvel eleven som i omverdenen – kan være en vej til stolthed, fordi der dermed skabes øget indblik i det, som eleven helt konkret lærer. Det kan samtidig medvirke til at illustrere, at det langt fra er nemt at gennemføre en erhvervsuddannelse.

Læs også

Praksisfaglige læringsformer skal understøttes
En øget indsats for at sikre et godt læringsmiljø og en høj faglig kvalitet på det uddannelsesmæssige plan er derfor afgørende for, at den faglige stolthed kan øges på erhvervsuddannelserne.

For skal eleverne opleve mestring og læring, så er det vigtigt, at de både i skoledelen og praktikdelen møder relevante opgaver og understøttes i at rykke sig fagligt.

Det kræver, at vi bliver endnu skarpere på, hvordan uddannelser og praktiksteder bedst kan understøtte de praksisfaglige læringsformer og den dynamiske vekslen mellem teori og praksis, som kendetegner erhvervsuddannelserne.

Og det kræver dygtige lærere og praktikvejledere, som er stolte af deres arbejde og som har stærke kompetencer i forhold til at løfte og motivere de forskellige elevgrupper.

Endelig er det vigtigt at etablere faglige meningsfællesskaber i uddannelserne, hvor eleverne får mulighed for sammen med andre at dyrke deres fag og opleve, at de bliver en del af nogle stolte faglige kulturer i uddannelserne.

For stolthed smitter, og derfor er grund til at gøre faglig stolthed til et centralt omdrejningspunkt i den videre udvikling af erhvervsuddannelserne.

Projektet stolthed i erhvervsuddannelser er et samarbejde mellem Nationalt Center for Erhvervspædagogik og Danske Maritime og er støttet af Nordea-fonden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Camilla Hutters

Centerleder, Nationalt Center for Erhvervspædagogik
ph.d. (Roskilde Uni.), cand.scient.soc. (Roskilde Uni. og Lunds Uni.)

0:000:00