Debat

Direktør: Pædagogiske assistenter kan blive løsningen på rekrutteringsproblem

REPLIK: Problemet med rekruttering af pædagoger til institutionerne kan løses ved at uddanne flere pædagogiske assistenter, skriver Jeppe Rosengård Poulsen. 

En pædaogisk assistent kan blive for pædagogen, hvad sosu'en er for sygeplejersken, skriver Jeppe Rosengård Poulsen.
En pædaogisk assistent kan blive for pædagogen, hvad sosu'en er for sygeplejersken, skriver Jeppe Rosengård Poulsen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Daniel Bue Lauritzen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har været ansat hos Altinget siden 2017.

Daniel er redaktør for Altinget By & Bolig og Altinget Transport. Han har tidligere været ansvarlig for Altinget Udvikling og Altinget Christiansborg og været tilknyttet både forside- og debatsektionen. 

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jeppe Rosengård Poulsen, direktør i Sosu H København

Tak til Stefan Hermann, Steen Christiansen og Karsten Søndergaard for debatindlægget ”Dystre velfærdsudsigter kræver nytænkning af professionsuddannelser” i Altinget den 4. september.

Tak, fordi det er nødvendigt, at der sættes massivt fokus på denne udfordring, som bekymrer os alle. Jeg vil opfordre til, at vi hjælper hinanden med at se bredt på de muligheder, som vores samfund og uddannelsessystem har.

Præmissen er jeg fuldstændig enig i. Platformen brænder, og der skal findes løsninger. Danmark har brug for velfærdsuddannede til at løfte opgaven, så vores børn og ældre kan blive mødt af høj faglig kvalitet i landets institutioner. Som forældre, borger og pårørende skal man være tryg, når det offentlige tager over og tager vare på dem, vi elsker allermest.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Derfor vil jeg gerne byde ind med den pædagogiske assistent uddannelse (PA). En uddannelse, der leverer meget af det der efterlyses: løn under uddannelse, en hurtig vej for brancheskiftere, tæt samarbejde med praksis, en vej fra ufaglært til faglært og dermed en styrkelse af kvaliteten.

Inspiration fra sosu'er 
Da sosu-uddannelserne blev opfundet for snart 30 år siden, var det blandt andet for at imødegå en mangel på faglærte og for at styrke kvaliteten i hele sektoren.

I dag arbejder mere end 120.000 faglærte social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere i kommunerne og regionerne. De leverer grundsubstansen og fundamentet i det offentliges møde med borgeren.

Til sammenligning er der i dag godt 35.000 sygeplejersker i Danmark. De sosu-uddannede har ikke erstattet sygeplejerskerne, de supplerer sygeplejerskerne. De leverer en anden faglighed og ”varme hænder”.

SOSU-uddannelserne er gået fra at være en lille faggruppe til at udgøre ryggraden af den daglige kontakt med patienter og borgere i kommunerne og i regionerne. På samme måde kan de pædagogiske assistenter blive en stor del af kernen i vores daginstitutioner i fremtiden.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at en PA ikke erstatter en pædagog, men er et supplement til pædagogens arbejde. En pædagogisk ”håndværker”. Præcis som en murer for arkitekten eller en social- og sundhedsassistent for sygeplejersken.

Så ja, der skal investeres til fremtiden nu, der skal tænkes nyt og der skal kigges på flere spor.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00