DEG: AMU-systemet styrtbløder og har stærkt behov for førstehjælp

Reformkommissionens første anbefalinger om det erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsessystem (VEU) indeholder en række væsentlige pointer. AMU-programmet er et godt system – det er vi i sektoren enige i. Det leverer opkvalificering og efteruddannelse af både faglærte og ufaglærte i hele Danmark.

Det sikrer, at både ledige og beskæftigede hurtigt kan få kompetencer til at følge udviklingen inden for eget jobområde. Eller skifte spor, hvis udviklingen på arbejdsmarkedet betyder, at et arbejdsområde falder bort.

Det er et system, der virker. Det er en del af den danske flexicurity model, der sikrer fleksibilitet på arbejdsmarkedet ved at give dem med mindst uddannelse mulighed for kompetenceudvikling hele livet.

AMU skal på rette kurs 

Reformkommissionen kaster ikke alting op i luften, men tænker i konkrete løsninger. For systemet kan rigtigt meget.

Aktiviteten er nu så lav, at der er fare for, at systemet smuldrer under os.

Lars Michael Madsen
Direktør, Tradium

Men før vi kan fintune tandhjulene i systemet, skal vi se på den brændende platform under AMU. AMU styrtbløder og har stærkt behov for førstehjælp. Aktiviteten er nu så lav, at der er fare for, at systemet smuldrer under os.

Vi har brug for politisk opbakning og en trepartsaftale, der adresserer og håndterer dette for at potentialerne i VEU-systemet kan forløses.

Det tror jeg fast og holdent på, at de kan, og derfor skal der gang i en redningsaktion. AMU er for værdifuldt til, at man kan lade det gå til grunde. Når vi så er så langt, er der tre nedslag jeg vil sætte fokus på: AMU som trædesten til flere faglærte, basale kompetencer i faglig kontekst og en styrket opsøgende indsats.

AMU som trædesten til flere faglærte

AMU er en helt afgørende og vigtig vej til at få flere faglærte. Gruppen af ufaglærte er stor, og der ligger uden tvivl et potentiale i at tiltrække flere til erhvervsuddannelserne ved at sammentænke AMU og erhvervsuddannelserne og gøre dem mere kompatible.

Rigtigt mange arbejder som ufaglærte i faglærte brancher. Det er blandt andet inden for brancher som produktion og industri, transport, lager og logistik, men også inden for hotel- og restaurationsbranchen. Mange har en del erfaring fra brancherne som kan anerkendes formelt, og mange af dem har deltaget i AMU.

AMU bør i langt højere grad samtænkes som elementer, der kan konverteres over i erhvervsuddannelserne med henblik på at gøre det mere fleksibelt at blive faglært.

Basale kompetencer i faglig kontekst

Man kan også kun nikke anerkendende til anbefalinger om at der gøres mere for at løfte basale færdigheder. Over en halv million voksne danskere mangler basale kompetencer inden for dansk og matematik og endnu flere mangler basale it-kompetencer.

Det ville være relevant at udvide den samlede palette af tilbud og muligheder i AMU-programmet.

Lars Michael Madsen
Direktør, Tradium

Kompetencer, som er nødvendige for at kunne efteruddannes og opkvalificeres i takt med arbejdsmarkedets udvikling.

Vores erfaringer fra den erhvervsrettede uddannelsessektor er, at de basale kompetencer skal sættes i anvendelsesorienteret sammenhæng. Når det basale sættes i en faglig kontekst bliver undervisningen meningsskabende. Derfor vil det være relevant at udvide den samlede palette af tilbud og muligheder i AMU-programmet.

Det gælder også for dem, der skal ind på en erhvervsuddannelse som voksen og erfaren. Mange vender om i døren, når de finder ud af, at de skal starte et andet sted, før skolen kan tage imod dem, hvis ikke de møder adgangskravet om 02 i dansk og matematik.

Styrk den opsøgende indsats

Ovenstående tiltag bør bakkes op af en fornyet og styrket opsøgende indsats, hvis vi skal nå ud til de mange ufaglærte og faglærte – og især de mange små og mellemstore virksomheder.

Her kan skolerne spille en større rolle i forhold til at understøtte med vejledning om rettigheder og planlægning af målrettede tilbud, samt i en styrket koordineret voksenvejledningsindsats og samarbejde mellem a-kasser, lokale beskæftigelsesmyndigheder og uddannelsesinstitutioner.

Det handler om at sammentænke systemerne til gavn for målgruppen og i sidste ende til gavn for samfundet.