Hvis de på Nymarkskolen og andre idrætsskoler rundt i landet fulgte med i talen, så må de have tænkt, at de i den grad været forud for udviklingen. Danske børns fritidsliv har nemlig de senere år gennemgået en forvandling. 

Hvor børnene tidligere byggede huler eller legede i haven, er en stor del af de vågne timer erstattet med skærmtid. Og det bliver mere udtalt op gennem skoletiden. 

Det kan desværre aflæses både i et dalende aktivitetsniveau og stigende udfordringer med overvægt og deraf følgende kroniske sygdomme som diabetes. En bekymrende udvikling, vi er nødt til at vende for vores børns og vores samfunds skyld. Og folkeskolen spiller en vigtig rolle, hvis vi skal have alle børn med.

Udviklingen går den forkerte vej

Hvor børnene tidligere byggede huler eller legede i haven, er en stor del af de vågne timer erstattet med skærmtid. Og det bliver mere udtalt op gennem skoletiden

Claus Richter og Hans Natorp
Hhv. direktør, Diabetesforeningen og formand, DIF

Danske børn har stadigvæk en meget høj deltagelse i det aktive fritidsliv sammenlignet med børn i lande omkring os. Næsten ni ud af ti børn er i de første skoleår aktive sammen med deres jævnaldrende i en idrætsforening.

Men hvor de aktive timer i fodboldklubben eller til svømning før var suppleret af rundbold og dåseskjul udendørs, så er rigtig mange fritidstimer med drøn på i det fri nu erstattet af stillesiddende aktiviteter – ofte med en skærm foran.

Og det går den forkerte vej, som det blandt andet er blevet afdækket her i Altinget. Den netop lancerede ”Skolebørnsundersøgelsen 2022” fra Syddansk Universitet viser, at kun en meget lille del af børn i skolealderen lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om en times aktivitet dagligt.

Tre ud af fire af de 11-15-årige får ikke nok motion i løbet af dagen. For pigerne er det blot hver niende, der i gennemsnit er hårdt fysisk aktive en time om dagen, mens hver tredje er aktiv mindre end en time ugentligt.

Skolens potentiale

Hvis vi skal vende den triste udvikling, kommer vi ikke udenom skolen som en afgørende arena. Det er her, vi har adgang til alle børn, og derfor er det den bedste måde at sikre mere bevægelse og sundhed.

Desværre ser det ikke ud til, at vi er på vej mod en mere aktiv folkeskole. Tværtimod. De seneste tal fra Dansk Skoleidræt viser, at mindre end hver anden skole lever op til målet i skolereformen om 45 minutters fysisk aktivitet i gennemsnit i løbet af skoledagen. Og andelen har de senere år været dalende.

Det er en udvikling, der skriger på handling. Den mest oplagte årsag er, at eleverne selv ifølge Danmarks Evalueringsinstitut efterspørger mere bevægelse og trives bedre med en aktiv og varierende skoledag.

Men den manglende bevægelse er i høj grad også et sundhedsproblem. De gode og aktive vaner i livet grundlægges i barndommen, og derfor ligger der en vigtig forebyggelsesindsats, hvis vi skal vende en eksplosiv udvikling i antallet af danskere, der lever med livsstilssygdomme.

Alene antallet af danskere med diabetes er tredoblet siden midten af 90’erne, og i dag lever mindst 350.000 danskere med diabetes.

Bevægelse skal derfor øverst på pensum, når Folketingets skoleordførere i løbet af efteråret samles for at drøfte fremtidens folkeskole.

Tre konkrete forslag

Bevægelse skal øverst på pensum, når Folketingets skoleordførere i løbet af efteråret samles for at drøfte fremtidens folkeskole

Claus Richter og Hans Natorp
Hhv. direktør, Diabetesforeningen og formand, DIF

Vi har sendt tre konkrete tiltag til en mere aktiv skoledag til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye. Tiltag, der både giver mere og bedre bevægelse for skolebørnene. 

For det første skal der afsættes flere skematimer til bevægelse. Mange skoler har allerede afsat timer til understøttende undervisning, som med fordel kan inddrages til at få sved på panden og smil på læben. 

Og det virker. I Svendborg Kommune har en indsats med fire til seks idrætstimer om ugen halveret andelen af overvægtige børn, samtidig med at det ifølge kommunens evalueringer foretaget af Syddansk Universitet gavner trivslen og indlæringen.

For det andet er der brug for et løft af fagligheden omkring bevægelse. Derfor ønsker vi, at der stilles krav til kommunerne om efteruddannelse af alle lærere, så de kan integrere bevægelse som både didaktisk og pædagogisk redskab i undervisningen.

Det er nemlig ikke kun kvantiteten men også kvaliteten, der er afgørende. Danmarks Idrætsforbund har sammen med DGI, Dansk Skoleidræt og VIA University College efteruddannet over 3.000 undervisere i bevægelse og idræt. Erfaringerne herfra kan med fordel benyttes til at udforme en landsdækkende indsats.

Det sidste forslag omhandler de fysiske rammer, der desværre på mange skoler bærer præg af, at de er fra et andet årtusind. Hvor det før var forbudt at løbe på gangene, så kalder vores livsstil i dag på, at vi opfordrer til det.

Derfor skal vi understøtte en aktiv adfærd ved at skabe gode faciliteter til bevægelse og idræt, der tiltaler forskellige køn og aldersgrupper. Det er derfor helt afgørende, at den aktive skoledag tænkes ind, når skoler bliver moderniseret.

Kræver politisk velvilje

Vi oplever som sundheds- og patientorganisationer en udvikling, der skriger på politisk handling. Omvendt tror vi på, at vi med forholdsvis enkle midler kan skabe både sundere og gladere børn på landets skoler.

Vi skylder vores børn at sætte rammerne for et aktivt liv, og vi løfter gerne vores del i civilsamfundet. Men vi klarer det ikke uden politisk velvilje.

Vores ønske til regeringen er, at de positive takter fra statsministerens åbningstale bliver fulgt op i de kommende måneders politiske arbejde. Og vi er sikre på, at flere af landets idrætsskoler gerne inviterer børne- og ungeministeren på et besøg på en skole og til at deltage i undervisningen, hvor både elever og lærere både kan fortælle om, og fysisk vise, hvordan en aktiv skoledag bør se ud.