Direktør: Regeringen bør lave en indeklimalov

DEBAT: Danmark har ikke kun behov for en klimalov, der fokuserer på udledningen af drivhusgasser. Der skal også kigges på indeklimaet i landets folkeskoler og børnehaver, skriver administrerende direktør i IC-Meter Göran Wilke.

Af Göran Wilke
Administrerende direktør for IC-Meter – Indeklima og Energi

Regeringen vil fremlægge et forslag til en klimalov med bindende mål for udledningen af drivhusgasser. Om blot ti år skal CO2-udledningen eksempelvis være reduceret med hele 70 procent.

Klimaloven vil formentlig ikke være ret specifik med, hvordan den samlede CO2-udledning skal reduceres.

Loven vil fokusere på nogle bindende mål for den faktiske udledning af drivhusgasser samt metoder for, hvordan det skal opgøres. En langtidskontrakt med befolkningen, med indbyggede checkpoints undervejs.

Dernæst er det op til Folketinget og kommende regeringer at vælge virkemidler, som får den samlede udledning fra erhverv, det offentlige og borgere til at matche det satte loft.

Det skal nok blive svært, og flere tiltag vil selvsagt møde modstand og skabe debat. Nogle vil måske ligefrem drible udenom.

Problemer med indeklima er veldokumenteret
Styrken i en klimalov med klare mål og åbne og veldefinerede CO2-regnskaber er, at det vil være meget svært og risikabelt at snyde på vægten eller slække på de politisk vedtagne mål.

Et flot politisk initiativ, som bør kopieres til et tilgrænsende område – indeklima. For hvorfor ser vi ikke den samme politiske handlekraft omkring indeklima?

De åbenlyse problemer med ringe indeklima er mindst lige så godt dokumenteret som de globale klimaudfordringer. Politiske initiativer vil kunne forbedre folkesundheden, sikre bedre indlæring, forøge bygningernes værdi og fremme innovation og markedsudvikling.

Lige for at skære det ud i pap: Forskerne har dokumenteret, at indeklimaet er usundt og til dumpekarakter i cirka halvdelen af landets skoler.

Fyldte klasseværelser kræver meget frisk luft
Men det er ikke blot skoler og børnehaver, som har problemer.

En betydelig andel ældreboliger har mangelfuld ventilation, hvilket giver for høje koncentrationer af fugt og CO2. Det er blandt andet her, man finder de mange tilfælde af skimmelsvampe. Nye tætte bygninger går heller ikke helt fri.

Når vi taler om det ydre klima, er det kraftværker, industri, kontorbygninger, boliger, biler, landbrug med videre, som står for udledningen af drivhusgasser. Inde i bygninger er den største forurener os selv.

Mennesket producerer fugt, CO2 og andre gasser, og selve brugen af bygningen forøger "forureningen" med gasser, partikler og vanddamp.

Hvis vi skal sikre et godt indeklima og et lavt energiforbrug, skal luftskiftet tilpasses bygningernes varierende brug og belastning. En børnehave med mange børn eller et helt fyldt klasseværelse kræver meget frisk luft.

Det kan slet ikke klares ved blot at åbne vinduerne. Når lokalerne er tomme, skal det omvendt skrues kraftig ned for ventilationen for at spare på energien.

Umiddelbart indlysende, men sådan fungerer det langtfra altid, selv om viden og teknik er til stede.

Der skal tænkes i nye baner
Et grundlæggende problem med den nuværende regulering af indeklima er, at der ikke er tradition for at måle og dokumentere det faktiske indeklima. Her taler vi om frisk luft, støj, lys og varme.

Vi beregner, hvordan det burde være, og antager, at bygningerne virker, som de skal, og at teknikken er indstillet korrekt. Når der føres tilsyn, kommer målinger typisk først ind i billedet, hvis det er klager eller begrundet mistanke.

Et særligt problem er, at tekniske anlæg ikke har en udløbsdato. De lever videre med en godkendelse fra dengang, de blev installeret.

Hvis vi ønsker sunde skoler, institutioner, arbejdspladser og boliger, er der ingen vej udenom. Der skal tænkes i helt nye baner. En indeklimalov vil være en rigtig god start. Det er behov for, at der bliver fastsat nogle overordnede mål for udviklingen på indeklimaområdet.

Hvilke krav skal der stilles, og hvordan dokumenterer vi, at tingene er, som de skal være? Sidst, men ikke mindst, en køreplan fra i dag til et sundere indeklima.

I dag dumper eksempelvis 50 procent af undervisningslokalerne. Hvor stor andel må dumpe om tre, fem og ti år, og hvor mange skal have et indeklima helt i top?

Fem principper til bedre indeklima
I lighed med klimaloven er det afgørende at kombinere ambitioner om et indeklima i top, sunde boliger, kloge børn, innovation og så videre med nogle hardcore måltal for, hvornår vi skal nå de enkelte delmål. Det er her, de politiske ambitioner skal stå deres prøve.

Som supplement til en overordnet ramme kan der fastsættes nogle grundlæggende principper. Her nogle bud:

Det første er, at reguleringen skal fokusere på det, som mennesker lever i − det målte indeklima. Beregninger og simuleringer kan være fine, men det er det faktiske indeklima, vi færdes i.

Det andet princip er, at dokumentation af indeklima og brugertilfredshed er en tilbagevendende proces − en fortløbende dokumentation af, at bygningen drives vel. Hvordan det skal ske, er et oplagt emne for innovation og nytænkning.

Det tredje princip er ’den omvendte bevisbyrde’ – især der, hvor vi presser mange mennesker sammen. Børnehaver, skoler og andre skal på opfordring kunne dokumentere, at de rent faktisk tilbyder et godt indeklima.

Det fjerde princip er, at det offentlige – som myndighed og stor lokaleejer/-administrator − skal gå foran med hensyn til godt indeklima og initiativer, hvor nye koncepter testes og markedsmodnes.

Det femte princip er inspireret af de nordiske nabolande. I lokaler, hvor vi samler mange mennesker på få kvadratmeter, skal der være mekanisk ventilation.

En indeklimalov vil være et god ramme for udviklingen på indeklimaområdet, hvor klare mål, placeret ansvar og evalueringer øger sandsynligheden for, at der rent faktisk sker noget.

Forrige artikel Business Danmark: Vi skal lære at pitche og sælge vores idéer i grundskolen Business Danmark: Vi skal lære at pitche og sælge vores idéer i grundskolen Næste artikel FSL: Socialdemokratiets besparelser spænder ben for sociale taxametre FSL: Socialdemokratiets besparelser spænder ben for sociale taxametre
Venstre og DF mener, at de almene gymnasier favoriseres

Venstre og DF mener, at de almene gymnasier favoriseres

TAXAMETER: Venstre og DF mener, at de almene gymnasier favoriseres i det nuværende taxametersystem. S siger, at det ”tyder på”, at der er ubegrundede forskelle på uddannelser, men vil ikke konkludere noget, før et taxametereftersyn er færdigt.