DSE efter tumult: Behov for mere demokratisk dannelse i skolen

DEBAT: I kølvandet på Merete Risagers afbrudte gymnasiebesøg debatteres demokratisk dannelse blandt unge. I stedet for at pege fingre skal I lytte til os. Sådan lærer vi at lytte til dem, som vi er uenige med, skriver Sarah Gruszow Bærentzen.

Af Sarah Gruszow Bærentzen
Formand, Danske Skoleelever

I disse dage har ungdommens demokratiske kompetencer ikke det bedste ry, senest ovenpå minister Merete Riisagers besøg på Ørestad Gymnasium.

For mig vidner det om, at mange elever har stærke holdninger og viljen til demokratisk engagement, men samtidig ikke har fået nok demokratisk dannelse af skolen.

Gør mere for demokratisk dannelse
Eleverne på Ørestad Gymnasium var uenige i Meretes politik. De ytrer sig, forsamler sig og demonstrer for deres sag – helt i orden og rigtig fedt!

Men demokratisk dannelse er mere end det. For demokratiet forudsætter også, at vi lytter til dem, vi er uenige med, og behandler hinanden ordentligt. Der gjorde eleverne på gymnasiet ikke.

Vi gør derfor ikke nok for, demokratisk at danne vores elever. Men det kan vi.

Vi kan starte i skolen. Grundskolen skal ikke alene fortælle eleverne om demokrati – grundskolen skal være et sted i vores hverdag, hvor vi oplever at være en del af demokratiet og på den måde får en naturlig forståelse af, hvad det vil sige at være flere om at bestemme.

Jeg ser unge overalt, der er fyldt med holdninger og meninger. Jeg ser det, når vi diskuterer med vores forældre, om hvad vi skal have til aftensmad, når elevrødderne blander sig i, hvordan undervisningen skal tilrettelægges, og når unge strejker, fordi de mener, klimapolitikken skal føres anderledes.

Derfor skal vi prioritere vores elevdemokrati højt! Vi kunne starte med at uddanne vores kontaktlærere, etablere fælles elevråd i alle kommuner og give private og frie grundskoleelever de samme rettigheder som folkeskoleelever.

Vi kunne også give lærere og pædagoger flere redskaber til at inddrage eleverne i undervisningen eller uddanne vores elever i skolebestyrelsen.

Lyt til os
Hvis man vil noget med ønsket om, at danne elever demokratisk, så nytter det ikke at pege fingre. Men skal man lade os tale, og man skal lytte, fordi man gerne vil høre, hvad vi siger nu og her. Fordi det er vigtigt i sig selv.

På den måde lærer vi at lytte til dem, vi er uenige med. Skolen skal sætte rammer op, så netop det er muligt.

Demokrati er ikke noget, vi leger eller øver os på – det er noget, som vi er en del af. Og derfor er grundlæggende demokratisk dannelse en nødvendighed!

Forrige artikel DPU-leder: Ahlers' fejl-kampagne må ikke føre til accept af fejl DPU-leder: Ahlers' fejl-kampagne må ikke føre til accept af fejl Næste artikel VUC-rektorer: Husk at fraværsårsager ikke kan sættes på formel VUC-rektorer: Husk at fraværsårsager ikke kan sættes på formel
Her er de ekspertgrupper, Rosenkrantz-Theil overvejer at droppe

Her er de ekspertgrupper, Rosenkrantz-Theil overvejer at droppe

OVERBLIK: Undervisningsministeren skal tage stilling til fremtiden for 11 uafsluttede ekspertgrupper, råd og følgegrupper. Blandt andet er fremtiden for ekspertgruppen, der skal se på udfordringerne med de etnisk opdelte gymnasier, fortsat uvist. Få hele overblikket her.