Formænd: Ny model skal bygge bro mellem efterskoler og erhvervsuddannelser

For få unge tager en erhvervsuddannelse. Sådan har det lydt i efterhånden mange år, og tallene taler sit tydelige sprog.

I dag er antallet af tilmeldte på erhvervsuddannelserne efter grundskolen faldet til 19 procent mod 30 procent i 2006. Der har været sat flere tiltag i gang for at vende udviklingen, men ingen har for alvor hjulpet.

Men hvordan får vi så vendt udviklingen, så flere unge får øjnene op for mulighederne i erhvervsuddannelserne? Her må vi se på den nuværende brobygning mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne.

Den består af fem dage, hvor eleverne besøger forskellige ungdomsuddannelser, som skal få elevernes øjne op for, hvilken ungdomsuddannelse, de ønsker. Fem dage med besøg på to forskellige ungdomsuddannelser løser bare ikke opgaven med at inspirere eleverne til at træffe et kvalificeret valg.

Eleverne får ikke et reelt billede af særligt de håndværksmæssige uddannelser og den innovative og problemløsende læringsform, som kendetegner uddannelser inden for blandt andet håndværk, service og produktion. Der er derfor stor sandsynlighed for, at eleverne vil blive ved med at træffe det ’sikre’ valg; gymnasiet.

Derfor er der behov for en anderledes model for brobygning, hvor efterskoler får mere frihed til at lave egne forløb i tæt samarbejde med erhvervsskoler og virksomheder, og som med fordel kan bredes ud til resten af grundskolen.

Samarbejde om bedre brobygning

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og Efterskolerne indleder af samme grund et samarbejde, der skal skabe tættere integration mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. Her skal eleverne i højere grad bruge deres hænder og få styrket deres praksisfaglighed i undervisningen – altså deres erfaringer med forskellige typer læreprocesser.

Vi har behov for at få frihed i lighed med ”frikommuner” til at lave ’fribrobygning’ mellem efterskoler og erhvervsskoler.

Ole Heinager og Torben Vind Rasmussen
Formand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og formand, Efterskolerne

Et helt konkret projekt er forbillede for samarbejdet – nemlig ’E2E’ (fra efterskole til erhvervsuddannelse). Projektet er et lille guldæg, vi gerne vil dele ud af. De seneste tre år har en række efterskoler og erhvervsskoler samarbejdet tæt med virksomheder for at klæde vores elever bedre på til at kunne træffe et kvalificeret valg af ungdomsuddannelse.

Med støtte fra Nordea-fonden har vi udviklet et brobygningsforløb, hvor efterskoleelever helt konkret møder fagligheden på erhvervsuddannelserne gennem en projektopgave, der laves i samarbejde med både erhvervsskoler og virksomheder.

Eleverne skal blandt andet løse en opgave i et sammenhængende og nøje tilrettelagt forløb, hvor brobygning, erhvervspraktik og Obligatorisk Selvvalgt Opgave (OSO) er samlet i ét. Eleverne vælger et tema inden for de 17 verdensmål og kontakter og besøger en virksomhed for at identificere dens problemstillinger inden for temaet.

På efterskolen udvikler eleverne herefter løsninger på problemstillingerne, og elevernes idéer matches med en erhvervsskole, som er løbende sparringspartner på opgaven. I skoleåret 2021/22 deltager 37 efterskoler og 41 erhvervsskoler i projektet.

Forsøg med fri brobygning

Vi kan ikke vente meget længere. Vi har behov for at få frihed i lighed med frikommuner til at lave fribrobygning mellem efterskoler og erhvervsskoler frem til 2025.

En mere fleksibel overgang fra grundskole til erhvervsskole er én af de vigtigste ingredienser for at få skærpet de unges interesse for erhvervsuddannelserne.

Ole Heinager og Torben Vind Rasmussen
Formand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og formand, Efterskolerne

I korte træk betyder fribrobygning, at grundskolens elever ikke bare besøger en ungdomsuddannelse, men at de kommer rigtigt ud i virkeligheden ved at modtage praksisnær undervisning hos lærere på en efterskole, en erhvervsskole og/ eller en virksomhed. Derudover får de kendskab til jobmuligheder inden for erhvervsuddannelsesområdet. Vi skal ikke bestemme, hvilken ungdomsuddannelse, de unge vælger, men vi skal kvalificere deres valg.
 
Meget taler for, at fribrobygning kan betyde mere reflekterede uddannelsesvalg og ruste de unge til at klare sig bedre på en erhvervsuddannelse. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og Efterskolerne har gentagne gange understreget på politisk niveau, at en mere fleksibel overgang fra grundskole til erhvervsskole er én af de vigtigste ingredienser for at få skærpet de unges interesse for erhvervsuddannelserne.

Den opgave vil vi gerne løfte sammen. Og det haster. For både elevernes og for samfundets skyld.