Elevfordeling udskydes til næste folketingsår
PLAN: Børne- og undervisningsministeren har officielt udskudt en række lovforslag til næste folketingssamling. Det rammer blandt andet elevfordeling på gymnasierne og trepartsaftalen om flere lærepladser. * Opdateret 24/2 kl. 13:53.
Tyson W. Lyall
RedaktørI sin februar-redegørelse har statsminister Mette Frederiksen (S) opgjort de lovforslag, regeringen udskyder til næste folketingsår.
På børne- og undervisningsministerens område drejer det sig om fem forskellige tiltag, der må vente på handling.
Det mest iøjnefaldende punkt er formentlig elevfordelingen på de gymnasiale uddannelser.
Det udskydes også:
* Lovforslag, der skulle gøre det muligt for Københavns Kommune at adskille Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium og gøre den til en særskilt kommunal institution.
* Lovforslag, der skal give ”samfundsengagerede ungdomsorganisationer” ret til at besøge ungdomsuddannelsesinstitutioner minimum én gang årligt og i forbindelse med valg.