Direktør: Tre tiltag kan få flere til at søge mod erhvervsuddannelserne

Erhvervsuddannelserne var på forsiden af Politiken lørdag 1. maj med overskriften ”Karakterkrav koster unge uddannelsen” med henvisning til en DEA-analyse om konsekvensen af indførelsen af 02-kravet i 2014.

Målsætningen, om at 25 procent af en ungdomsårgang skulle tage en erhvervsuddannelse i 2020, er notorisk forfejlet. Årets optagstal på landsplan er 19,9 procent, hvilket langt fra er nok til at reproducere den nødvendige faglærte arbejdskraft.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd citeres for en analyse, der viser en mangel på 90.000 faglærte i 2030. Men det skyldes ikke kun karakterkrav.

Mere motiverede elever efter karakterkrav

Den anden pointe i artiklen er, at frafaldet på erhvervsuddannelserne skulle sænkes. Tager jeg udgangspunkt i egne konkrete erfaringer, så er der sket en decimering af frafaldet på grundforløbet blandt unge, der kommer direkte fra folkeskolen.

Hvert år hører jeg om forældre, der nærmest er i chok over den ensidige, arrogante vejledning, deres børn får.

Andrew Neil Jacobsen
Direktør, EUC Nord

Altså præcis der, hvor der stilles karakterkrav. Faktisk er der tale om noget af det laveste blandt alle uddannelser. Frafaldet på erhvervsuddannelsernes hovedforløb, hvor de unge har kontrakter, har altid ligget på niveau med eksempelvis gymnasiale uddannelser. Det største frafald sker blandt de voksne, der vælger erhvervsuddannelser.

Jeg var skeptisk over for idéen i reformen i 2014 om karakterkrav for netop elever på erhvervsuddannelser, selvom 02 egentlig ikke er et ambitiøst krav. Det er vel en falliterklæring for den danske folkeskole, at der er elever efter 10 års skolegang, som ikke er i stand til at få 02.

Jeg må dog erkende, at indførelsen af kravet havde den virkning, at de unge fra folkeskolen udgør et mere motiveret segment end den tidligere bredde.

Fokus skal rettes med voksnes frafald

Min bekymring for denne gruppe var, at der ikke var tilstrækkelige tilbud til de unge, der ikke kunne komme ind. Det er der kommet med FGU (Forberedende Grunduddannelse). Det er måske ikke helt på plads endnu, men FGU er godt på vej.

Der er også STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) og kommunale tilbud for de særligt udfordrede. Det vil sige, at så længe kommunernes ungeenheder holder fast i de unge – lige fra dag ét og kontinuerligt – ja, så findes der rimelige tilbud.

Hvis frafaldet er problemet, så skal fokus altså rettes mod de voksne. Hvad kan man gøre for? Et åbenlyst forslag er at give dem samme mulighed som de unge, nemlig et 20-ugers introducerende grundforløb.

Tænkningen i ministeriet var åbenbart, at når man er 20 eller 30 år, så er man helt afklaret med hensyn til valg af uddannelse samt mentalt og praktisk klar til at ”gå i skole”. Det, viser al erfaring, er ikke tilfældet.

Mange voksne har nøjagtig samme behov for at sondere fagene, bruge tid på nye sociale relationer og så videre. Der er lappet på reformen med et 10-ugers forløb, men det kan kun anvendes i særlige tilfælde.

Hvorfor vove sig ud i en erhvervsuddannelse?

Det var ikke kun frafaldet, der optog politikerne i 2014, det var også tilgangen. Denne eklatante fiasko kan tilskrives mange faktorer, men næppe karakterkravet. Karakterkravet har givetvis forskubbet optaget, men det forklarer ikke den fortsat ringe søgning.

Der er tre – ud af mange – faktorer, der fortsat hindrer øget tilgang til erhvervsuddannelserne, som kan fremhæves.

Den første er alternativet til erhvervsuddannelserne, nemlig de gymnasiale uddannelser. Alle vil selvfølgelig gerne, at deres børn får et endnu bedre liv, end vi selv har. For 20 år siden var den daværende undervisningsminister nærmest ved at afskaffe produktionsdanmark til fordel for et videnssamfund, hvor næsten alle skulle have en videregående uddannelse.

Den deraf udbredte holdning, som nogle kalder uddannelsessnobberi, er, at det er bedst for vores børn at tage en gymnasial uddannelse. Den giver tre år mere til at tænke sig om, og der er fest og farver. Den ligner også det kendte fra folkeskolen, så hvorfor vove sig ud i noget med en erhvervsuddannelse? Og er det ikke også kun for de dumme?

Færre unge skal vælge gymnasiale uddannelser

Det kunne man tro, når jeg år efter år hører historier om den vejledning, som de unge får i folkeskolen. Der findes rigtig mange gode, dedikerede vejledere, som yder et gedigent arbejde, men desværre findes der også det modsatte. Hvert år hører jeg om forældre, der nærmest er i chok over den ensidige, arrogante vejledning, deres børn får.

Hvis man vil ændre søgningen til erhvervsuddannelserne, skal de jo komme et eller andet sted fra. Det tør politikerne ikke italesætte.

Andrew Neil Jacobsen
Direktør, EUC Nord

Det er selvfølgelig ikke kun vejledere, der påvirker de unge. Sidste år var jeg censor på et afgangsprojekt afleveret af en viceskoleleder, som havde undersøgt holdningen til folkeskolereformen og sammenhængen til erhvervsuddannelserne.

Der var en entydig holdning blandt lærerne, at skolens succesrate måles på, hvor mange af deres elever, der kommer på gymnasieuddannelser. Gad vide, hvordan de lærere, som tilfældigvis næsten alle har gået samme vej, omtaler erhvervsuddannelser i dagligdagen?

Hvis man vil ændre søgningen til erhvervsuddannelserne, skal de jo komme et eller andet sted fra. Det tør politikerne ikke italesætte. Danske Gymnasier og Gymnasielærernes Lærerforening har meget dygtigt i mange år holdt Undervisningsministeriet i skak med det resultat, at der tales om alt muligt andet, end hvad der vil batte til noget: Færre unge skal vælge gymnasiale uddannelser.

Tre tiltag for at ændre søgning til erhvervsuddannelser

Er det rimeligt? Hylder vi ikke princippet om frit valg? Nej, og det har vi reelt aldrig gjort.

Vi har adgangsbegrænsning, karakterkrav, lofter og så videre. Det politiske makværk, der skulle stadfæste karakterkrav til gymnasieuddannelserne, resulterede i, at gymnasierektorerne har frit valg til at tolke kravet, som de vil. 

Om det er rimeligt, er vel ikke bare et spørgsmål om, hvorvidt unge skal have lov til udleve deres ønsker (selvom ofte er dannet på et ret spinkel grundlag). Det handler også om, hvad samfundet skal betale for af uddannelser, når vi nu ved, at antallet af studenter, der ikke bruger deres eksamen til noget, stiger.

Hvis vi skal ændre søgningen til erhvervsuddannelserne, skal der ske mange ting – og ja, en omfordeling af ressourcer er en del af løsningen – men man kunne tage fat i disse tiltag:

1. Et højt og ufravigeligt karakterkrav som adgangsgivende til gymnasiale uddannelser
2. Flyt vejledningsopgaven tilbage til erhvervsskolerne
3. En bevidstgørelse i folkeskolen om erhvervsuddannelsernes betydning.

Der er fire år til næste mål: 30 procent af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse. Hvis vi bare skal komme i nærheden af dette, skal der til at ske noget meget snart. Lad os komme i gang.