Nye FGU-ledere undrer sig: Hvorfor er rammerne for unge på FGU ringere end for andre unge?

I sommer skiftede vi vores toplederstillinger på to af landets største erhvervs- og gymnasieskoler ud med henholdsvis en direktør- og rektorpost på hver vores FGU-institution.

Selv om vi var klar over, hvad vi gik ind til, undrer det os, at rammerne på FGU er så forskellige fra erhvervsuddannelserne, når det kommer til at støtte og udvikle de unge.

FGU er selvejende institutioner og er indholdsmæssigt opbygget på samme måde som erhvervsskolerne med almenfag, værkstedsfag og samarbejde med erhvervsliv. Vores unge ligner på flere punkter hinanden.

Hvorfor er rammerne for de unge på de to uddannelser så meget forskellige?

Vi undrer os særligt over:

1. At der ikke er mulighed for specialpædagogisk støtte (SPS) til de unge på FGU. De unge på FGU har i vid udstrækning brug for individuel vejledning og støtte på FGU for at opnå faglige og personlige kompetencer, som de skal bruge til at gennemføre eksempelvis en erhvervsuddannelse.
2. At de unge kun kan komme på FGU gennem visitation hos kommunen. Det understøtter ikke visionen om FGU som en af hovedvejene til uddannelse og job for de unge i målgruppen.
3. Det manglende bygningstaxameter på FGU, der betyder, at skolerne betaler bygningsudgifter af det, der på erhvervsskolerne ville hedde undervisningstaxameteret. Set på landsplan har de forskellige FGU-skoler derfor meget forskellige forudsætninger for at drive skole og sikre elevernes undervisning.
4. At vi som erhvervsskolerne er selvejende institution, men med flere bindinger vi ikke kan ændre.  Der er statslige selvejende institutioner, og der er kommunalt drevne institutioner. Hvorfor har man valgt en konstruktion, hvor hverken staten eller kommunerne har ansvaret?

FGU ruster unge til videre uddannelse

Det er et defineret mål med FGU, at flere unge skal blive klar til en erhvervsuddannelse. Det lykkes vi med et godt stykke af vejen.

En FGU giver de unge et stærkere udgangspunkt for at fuldføre en uddannelse eller opnå varig beskæftigelse.

Camilla Saebel og Tove Svejstrup Christensen
Hhv. rektor, FGU Hovedstaden, og direktør, FGU Nordsjælland

En analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at tre ud fire unge fortsætter i uddannelse eller job efter at have gennemført FGU. 67 procent af dem, der fortsætter i uddannelse, begynder på en erhvervsuddannelse.

At de har en FGU med sig, ruster dem også bedre til at gennemføre uddannelsen. 

Hvorfor ikke give de unge på FGU fair forudsætninger for en smidig overgang til eksempelvis erhvervsuddannelserne?

Det kunne blandt andet være med mulighed for støttetimer til alle de elever på FGU, der har brug for det.

Ifølge Danmarks Evalueringsinstitut har 36 procent af de unge på FGU været i kontakt med psykiatrien, før de begynder på FGU. En stor gruppe kommer fra alternative skoleformer og en undervisningsverden, hvor de fik særlig støtte.

Vi skal vise de unge, at vi tror på dem og ønsker at investere i dem.

Camilla Saebel og Tove Svejstrup Christensen
Hhv. rektor, FGU Hovedstaden, og direktør, FGU Nordsjælland

Det får de ikke på FGU, men kan få det igen på erhvervsskolerne. Hvad er grunden til dette afbræk?

Det vil stille FGU-eleverne rigtig godt, at de kan få samme støtte i hele deres uddannelsesforløb.

FGU-skoler har færre penge til den enkelte elev

Vi har selv erfaret, at stadig flere unge på erhvervsuddannelserne har brug for mere tid og støtte og ville have haft glæde af et forløb på FGU.

Hvis unge – sammen med forældre, vejledere og skole – kunne vælge at søge ind på FGU uafhængigt af kommunen lige som andre ungdomsuddannelser, er vi overbevist om, at FGU vil blive en attraktiv vej for endnu flere unge i målgruppen.

FGU som et positivt tilvalg giver også de unge et stærkere udgangspunkt for at fuldføre en uddannelse eller opnå varig beskæftigelse.