Forældreformand: Aula-spam går begge veje
Forkert brug af Aula går begge veje. Det ville klæde politikerne at tage ansvar for det, de har sat i værk, frem for at skælde ud på forældrene, skriver Signe Nielsen.
Signe Nielsen
Formand, FolaVil det virkelig gøre så stor en forskel for børn, forældre, lærere og pædagoger, hvis vi lukkede Aula ned?
I disse dage kører debatten om Aula igen, efter Mette Frederiksens (S) åbningstale i sidste uge. Denne gang med en vinkel, hvor det hele er forældrenes skyld: Vi skriver simpelthen for mange beskeder til lærerne. Hele 20 beskeder havde en lærer fået på en dag, kunne man læse og høre i diverse medier.
Som forælder til to skolepiger ser jeg lige så mange beskeder den anden vej. Måske den pågældende lærer havde skrevet ud til hele klassen: "Husk at tjekke penalhuset, mange børn har ikke blyanter med."
Før Aula var en sådan besked aldrig nået ud til hele klassen. Den var blevet skrevet i kontaktbogen hos den ene elev, som manglede blyanter. I dag går den ud til alle forældrepar.
Efter en sådan besked starter det sjove, for nu svarer alle forældre på reply all-knappen, og pludselig har læreren så fået over 20 ligegyldige beskeder om blyanter.
Men hvem har ansvaret? Lige nu peger pilen på forældrene – måske den hellere skulle pege på den regering, som satte en SoMe-platform op imellem skole og hjem uden at overveje konsekvenserne.
Også politikernes ansvar
Stresskommissionen opfordrede i 2019 til nedlæggelse af Forældreintra. Det digitale samarbejde stressede familier i en sådan grad, at det var det første, stresskommissionen slog ned på.
Måske regeringen skulle se på, hvordan det redskab, de har brugt millioner på at udvikle, faktisk er mere ødelæggende for det gode samarbejde omkring vores børn, end det er understøttende.
Formand, Forældrenes Landsforening
Denne debat blev dog hurtigt lagt i graven af politikere, som kaldte forældre for hysteriske. I stedet fik vi Aula, indført af de samme politikere, som nu skælder os forældre ud for at bruge det forkert.
Måske regeringen hellere skulle se på, hvordan det redskab, de har brugt millioner på at udvikle, faktisk er mere ødelæggende for det gode samarbejde omkring vores børn, end det er understøttende.
Det er i hvert fald tankevækkende, at jeg som formand for forældre med børn i dagtilbud nu kan se og høre, hvordan de samme problematikker omkring Aula rykker ned i børnehaven og næsten underminerer det gode forældresamarbejde.
Vi kan diskutere for evigt, om det er forældrene, der bruger Aula forkert, eller om Aula i sin nuværende form faktisk er med til at skabe dårlig kommunikation.
Jeg er enig med regeringen i, at mængden af beskeder har taget overhånd. Men vi mangler en reel dialog om, hvad vi egentlig vil med Aula – for lige nu er der alt for meget info på én platform.