Debat

Forkvinde for De Anbragtes Vilkår: Regeringens forslag om juniormesterlære kan skabe et B-hold af udsatte elever

Uddannelse udgør den vigtigste brik til et meningsfyldt liv for elever med særlige behov. En afskaffelse af lektiehjælp og indførelse af juniormesterlære er det samme som at understrege: Mens nogle elever kan få hjælp af mor og far, er andre overladt til sig selv, skriver Leika Fuglsang.

Regeringens forslag om juniormesterlære risikerer at skubbe udsatte elevgrupper længere ud af fællesskabet i folkeskolen, skriver Leika Fuglsang.
Regeringens forslag om juniormesterlære risikerer at skubbe udsatte elevgrupper længere ud af fællesskabet i folkeskolen, skriver Leika Fuglsang.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Ritzau Scanpix
Leika Fuglsang
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Da jeg blev anbragt som barn, betød det ikke, at jeg havde mindre brug for at komme i skole. Tværtimod havde jeg brug for at møde ind, lære noget og føle mig lidt mere normal.

Uddannelse er den vigtigste brik til et godt og meningsfuldt liv – det gælder også, selvom du møder ind med en rygsæk, der er lidt tungere end de andre elevers. Desværre møder mange elever med anbringelsesbaggrund voksne, der tænker, at en elev først skal i trivsel, før hun kan lære.

Men måske er skolegang nøglen til trivsel?

Jeg vil gerne minde forligspartierne om, at der kan være forskel på elever med ’særlige behov’ som for eksempel specialundervisning – og så elever med behov for ekstra støtte og opbakning.

Leika Fuglsang
Forkvinde, De Anbragtes Vilkår

Derfor er det positivt, at regeringens folkeskoleudspil lægger op til, at PPR skal have mere fokus på hele klassefællesskaber frem for den enkelte elev, og at der udspillet i det hele taget er et øget fokus på at styrke fællesskabet.

På den måde kan man rumme flere elevers behov, så færre elever får brug for et specialundervisningstilbud.

Men jeg vil gerne minde forligspartierne om, at der kan være forskel på elever med ’særlige behov’ som for eksempel specialundervisning – og så elever med behov for ekstra støtte og opbakning.

Og det er vigtigt, at vi ikke glemmer de elever, der står i en vanskelig livssituation, som for eksempel er blevet anbragt – men som ikke nødvendigvis har brug for specialundervisning. Det er elever, som kan trives fint i den almene grundskole, hvis de får den rette opbakning og bliver mødt med positive forventninger.

En, der holder skoletasken

Den opbakning og støtte, som andre børn får fra deres forældre, mangler mange børn og unge med anbringelsesbaggrund.

Vi har populært sagt brug for én, der holder vores skoletaske, altså brug for lidt ekstra opbakning til at være i det almindelige sociale fællesskab og brug for en voksen, som tager ansvar for at give os en hånd ind i fællesskabet.

Her kan muligheden for holddannelse, undervisningsdifferentiering og tolærerordninger være løsninger, som både kan hjælpe den enkelte elev og klassen som helhed.

Derfor er jeg også bekymret for afskaffelsen af det centrale krav om lektiehjælp.

Man bør ikke afskaffe det centrale krav om lektiehjælp uden at erstatte det med et alternativ, 

Leika Fuglsang
Forkvinde, De Anbragtes Vilkår
Lektiehjælp er et af de vigtigste værktøjer, vi har, der kan hjælpe flere elever i udsatte positioner til at lykkes i skolen.

Mange anbragte børn og unge mangler i forvejen den søster, der hjælper med matematikligningerne, og den onkel, der giver kursus i tysk grammatik. Med andre ord, en afskaffelse af det centrale krav om lektiehjælp er det samme som med en fed understregningstusch at markere: Mens nogle elever kan få hjælp af mor og far, er andre overladt til sig selv.

Men alle elever skal have mulighed for at få den hjælp, de har brug for. Derfor bør man ikke afskaffe det centrale krav om lektiehjælp uden at erstatte det med et alternativ, som kan understøtte de elever, der ikke har mulighed for at få hjælp til lektier.

Læs også

Juniormesterlære må ikke skabe et B-hold

Jeg er også bekymret for, at regeringens forslag om juniormesterlære reelt skubber udsatte elevgrupper længere ud af fællesskabet i folkeskolen. Det kan måske være en løsning for nogle, men jeg er bekymret for, at det skaber et B-hold.

Særligt hvis den særlige afgangsprøve, regeringen vil indføre, afskærer de unge fra at kunne komme i gymnasiet direkte efter folkeskolen. Så kan der pludselig være lang vej tilbage til uddannelsessporet, hvis du efter nogle år finder ud af, at du ikke skulle være håndværker alligevel.

Regeringens forslag om juniormesterlære reelt skubber udsatte elevgrupper længere ud af fællesskabet i folkeskolen. 

Leika Fuglsang
Forkvinde, De Anbragtes Vilkå

Mange anbragte børn og unge samt børn og unge i udsatte positioner kæmper i forvejen med, at voksne har meget lave forventninger til os.

Nogle elever blomstrer senere end andre, og nogle elever er et svært sted i livet ved indgangen til udskoling. Men der er forskel på at være skoletræt og have det svært på grund af sociale problemstillinger. Jeg er bekymret for, hvem der reelt træffer beslutningen om, at en elev skal i mesterlære og på hvilken baggrund.

Valget om at komme i juniormesterlære skal være et reelt personligt valg og ikke en konsekvens af lave forventninger og dårlig vejledning, som vi anbragte børn og unge ofte oplever. 

Under halvdelen af anbragte børn og unge består folkeskolens afgangseksamen. I forvejen er vores muligheder for at klare os godt i livet markant lavere end alle andres. Med manglende opbakning, lave forventninger og en manglende hånd i ryggen løser vi ikke med juniormesterlære.

Derfor mener jeg, at det er altafgørende at holde fast i og styrke folkeskolens evne til at øge den sociale mobilitet.

Vi styrker vores fællesskab, når vi mødes på tværs af baggrunde og kompetencer – og når vi anbragte børn og unge kan møde ind i skolen og blive en del af flokken.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Leika Fuglsang

Forkvinde, De Anbragtes Vilkår, medlem, Børnerådet, pædagog, Dronning Louises Asyl
pædagog (Københavns Professionshøjskole 2019)

0:000:00