Debat

Børnerådet: Udsatte børn og unge risikerer at blive overset med Barnets Lov

Blandt de gode intentioner i Barnets Lov skjuler sig flere faldgruber. Én af dem er det nye tiltag om screening, som risikerer at overlade socialrådgiveren alene med beslutningen om, hvorvidt en underretning ”har noget på sig” eller ej, skriver Bente Boserup.

Skal tiltaget om&nbsp;screening fungere, opfordrer Børnerådet til, at det står helt skarpt i loven og vejledningerne, hvilke kriterier, der lægges til grund for, at børne- og ungerådgiveren kan placere et barn i kategorien ‘ikke behov for yderligere afdækning’, skriver Bente&nbsp;Boserup.<br>
Skal tiltaget om screening fungere, opfordrer Børnerådet til, at det står helt skarpt i loven og vejledningerne, hvilke kriterier, der lægges til grund for, at børne- og ungerådgiveren kan placere et barn i kategorien ‘ikke behov for yderligere afdækning’, skriver Bente Boserup.
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Bente Boserup
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det overordnede formål med Barnets Lov er at styrke indsatsen for udsatte børn og unge, så de modtager den rette hjælp tidligt i deres liv.

Det er en rigtig god intention. Den forpligter desuden kommunerne i deres forvaltning af loven over for udsatte børn samt børn med funktionsnedsættelser. 

Men Barnets Lov rummer også faldgruber. En af disse lurer i det øjeblik, socialrådgiveren får en underretning om et barn ind på sit bord.

Fra årsskiftet skal socialrådgiveren, som omdøbes til børne- og ungerådgiver, straks gribe fat i et nyt tiltag, som omhandler screening, i Barnets Lov.

I den indledende fase skal børn screenes for, om der:

  1. Ikke er behov for yderligere afdækning. 
  2. Er behov for at oplyse sagen yderligere gennem en afdækning. 
  3. Er behov for en børnefaglig undersøgelse. 

Beslutninger skal bygge på et fagligt fundament

Screening handler her ikke om, hvordan rådgiveren afdækker, hvilken hjælp, barnet skal have.

Temadebat

Hvordan bliver Barnets Lov en succes?

Efter flere års politisk tovtrækkeri stemte Folketinget før sommerferien Barnets Lov igennem. Men går implementeringen af de over 1.400 siders lovtekst for hurtigt?

Det vil vise sig fra 1. januar næste år, hvor Barnets Lov træder i kraft. I den forbindelse spørger Altinget: Hvad er de største benspænd for, at Barnets Lov bliver en succes? Og hvor meget kommer loven reelt til at forbedre vilkårene for udsatte børn?

Se oplægget til debatten og panelet lige her.

Om Altingets temadebatter

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Altinget bringer kun debatindlæg, som udelukkende er skrevet til Altinget.

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at skrive til [email protected] for at høre om mulighederne.

Det handler alene, om hvorvidt kommunen har tænkt sig at undersøge den bekymring, der er rejst om barnet.

Vi har i mange år kæmpet for at klæde lærere, pædagoger og andre fagfolk på til at spotte mistrivsel og underrette om det. Når sådan en bekymring lander hos kommunen, skal der ligge systematiske, faglige overvejelser til grund for, hvor grundigt barnets situation undersøges.

Det må vi ikke sættes over styr ved at have en kategori, hvor vi efterlader rådgiveren alene med sin egen mavefornemmelse og uden faglige kriterier for, hvornår en underretning ”ikke har noget på sig”, samt at barnets situation ikke kræver yderligere afdækning.  

Børn kan blive glemt

I Børnerådet ser vi to problemer med screening-tilgangen, som den ser ud lige nu i Barnets Lov. 

Det første problem er, at det er op til hver enkelt af de 98 kommuner og deres flere tusinde rådgivere at sætte fagligt funderede kriterier op for, hvornår de ikke behøver at undersøge sagen yderligere.

Det er ineffektivt, at alle 98 kommuner skal til at opfinde deres egne faglige standarder.

Herudover er det kendt viden, at tidspres, manglende oplæring, svigtende ressourcer og økonomiske hensyn kan spille ind, når socialrådgivere skal beslutte enten at bruge ressourcer på at oplyse en sag, lukke den eller sætte noget i gang for barnet.

Det er et problem, at screening kan sætte barnets ret til af få undersøgt sine forhold ud af spil.

Bente Boserup
Forperson, Børnerådet

Ankestyrelsens børnesagsbarometer og Vives trivselsundersøgelse blandt udsatte børn og unge er blot to af de undersøgelser, som dokumenterer, at kommuner allerede med den eksisterende lovgivning har haft svært ved at oplyse sagerne tilstrækkeligt.

Det skal vi ikke forstærke med den nye screening-tilgang. 

Det andet problem er, at screening kan sætte barnets ret til af få undersøgt sine forhold ud af spil.

Ryger barnet i bunken om ‘uden behov for yderligere afdækning’, har barnet eller andre omkring barnet ikke ret til at klage over beslutningen. 

Det er stærkt problematisk, for barnet må så vente på hjælp til, at kommunen bliver opmærksom på yderligere oplysninger, flere underretninger og lignende. Vi risikerer, at børn med behov for hjælp ikke bliver opdaget i tide.

Find en mellemvej

I Børnerådet har vi respekt for, at især kommunerne ønsker at afbureaukratisere rådgivernes arbejde, så rådgiverne får mere tid til tale med og inddrage børnene.

Der skal ligge systematiske, faglige overvejelser til grund for, hvor grundigt et barnes situation undersøges.

Bente Boserup
Forperson, Børnerådet

Vi er også med på, at det ikke er alle sager, hvor der er behov for at sætte en forholdsvis omfattende børnefaglig undersøgelse i værk.

Men der skal findes en mellemvej, hvor alle underretninger og bekymringer om et barn undersøges med afsæt i klare faglige kriterier.

Det skal ske, inden børne- og ungerådgiveren beslutter, om et barn har brug for hjælp.  

Skal screeningen fungere, opfordrer Børnerådet til, at det står helt skarpt i loven og vejledningerne, hvilke kriterier, der lægges til grund for, at børne- og ungerådgiveren kan placere et barn i kategorien ‘ikke behov for yderligere afdækning’.

Det skal ske, så ingen er i tvivl om, hvordan og hvornår kommunen foretager vurderingen på et oplyst grundlag. Vi forventer selvfølgelig løbende inddragelse af børnene i deres sager. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bente Boserup

Forperson, Børnerådet, fhv. chef, Børnetelefonen
lærer, familieterapeut

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024