Forskningschef og antropolog: Skolen skal lære børn at spørge naturen til råds

Skolen skal lære elever at se sig selv som del af naturen og naturen som en god ven. Det kræver viden om natur, men også muligheden for at være i natur og få personlige relationer til den.

Elevernes sanselige oplevelser af naturen skal være en del af undervisningen, og derfor skal undervisning også foregå ude og handle om relationer mellem mennesker og natur. Det er blandt andet et af de temaer, vi skal diskutere på årets uddannelsesdebat i Nørre Nissum.

Dele af skolesystemet kan siges at være rundet af industrisamfundets værdier som vækst. I det perspektiv kan natur blive reduceret til et objekt for menneskers behov og en økonomisk ressource, som mennesker kan bruge af. Skolen skal give elever mulighed for at lytte til naturen og inddrage naturens perspektiv i en sag, ligesom man inddrager menneskers perspektiver.

Hvis ambitionen er, at eleverne skal udvikle en bæredygtig relation til naturen, så skal den inddrages på nye måder i undervisningen. Hvis undervisningen kun iagttager naturen, så̊ bliver den kun en "ting", der kan studeres af dem.

Det er vigtigt at vide noget om natur, men undervisningen skal også inddrage elevernes umiddelbare sansninger i og af naturen samt give eleverne mulighed for selv at erfare forbindelserne mellem natur og mennesker. I det første tilfælde lærer elever om naturen. I det andet tilfælde lærer de med naturen. Begge sider er væsentlige.

Skolen kan spille en aktiv rolle

I forhold til bæredygtighed kan en yderligere udfordring være, at skolen har et for entydigt sigte mod at uddanne elever til videre uddannelse og arbejdsmarkedet. Det er selvsagt en vigtig opgave for skolen. Risikoen kan dog blive, at økonomi og vækst fortrænger elevers forståelse for en bæredygtig fremtid og en naturforståelse, der fremmer deres livsmuligheder.

Opmærksomhed på planetens tilstand, oversvømmelser, storme, temperaturstigninger, dyreetik og klimaflygtninge kan ikke bare puste liv i skolens praktiske engagement i verden. Det er ligeledes en del af elevernes levede liv.

Måske er det nærliggende udelukkende at betragte bæredygtighed i biologifaget. Det er bæredygtighed selvfølgelig også, men det er også en del af mange andre fag.

Andreas Rasch-Christensen og Suna Christensen
Forskningschef og antropolog

Skolen kan spille en aktiv rolle i at tage bolden op over for de sociale og klimamæssige udfordringer, vi står overfor i verden i dag. Lærere kan gøre en forskel ved at vise deres elever, hvordan viden hænger sammen med ansvaret for andre mennesker og for planeten.

Mange tror måske, at der kun er en måde at lære om naturen på. Sådan er det ikke. Fra antropologien kender vi eksempler fra oprindelige folk, der med et anderledes empatisk natursyn, giver børn og unge lyst til at passe på den jord og det fællesskab, de er del af.

Hvis undervisning skal bidrage til et empatisk natursyn, så handler om at lytte til naturen og forholde sig spørgende til, hvad for eksempel affald, forurening, industriel dyreproduktion og meget andet ser ud fra et naturetisk perspektiv.

Simpelthen give eleverne mulighed for at spørge naturen til råds både helt konkret, som Gaudi gjorde, da han undersøgte grene på træers bæreevne som afsæt for kirkearkitektur, og mere overordnet ved at behandle naturen som ven. Som K.E. Løgstrup sagde, så har vi altid en del af et andet menneskes liv i vores hænder.

Elever skal lære at holde af naturen og passe på den som en ven, så de kan bruge deres viden og færdigheder til at styrke fællesskabet mellem natur og mennesker.

Fra belæring til beskæring

Måske er det nærliggende udelukkende at betragte bæredygtighed i biologifaget. Det er bæredygtighed selvfølgelig også, men det er også en del af mange andre fag. I skolen beskæftiger elever sig gennem fagene med hvad vi som samfund har vi brug, at næste generationer er opmærksomme på, og hvordan vi tager vare på hinanden og på vores omgivelser.

Folkeskolens formålsparagraf indeholder idealer for menneskelivet og et demokratisk fællesskab.

Andreas Rasch-Christensen og Suna Christensen
Forskningschef og antropolog

Undervisning kan danne elever til at tage ansvar for naturen, og lærere kan gøre en forskel ved at vise børn og unge, hvordan viden hænger sammen med ansvaret for andre mennesker og planeten.

Folkeskolens formålsparagraf indeholder idealer for menneskelivet og et demokratisk fællesskab. Den sætter ord på drømme og ønsker for det liv, der leves og det, der følger samt det samfund, som eleverne i fremtiden vil skabe med afsæt i den skolegang, der har forberedt og rustet dem til det.

En levende og mangfoldig skole kræver, at politikere og skoler giver lærerne de bedste betingelser for at arbejde med relationer, stof, forestillingsevne, omgivelser og elevdeltagelse.

Som samfund må vi undgå̊ at stille så̊ store krav om tilpasning til børnene, at det går fra "belæring til beskæring", sådan som digteren Benny Andersen skriver om det i digtet Lære-digt (for lærere og andre voksne), hvor han reflekterer over sammenhængen mellem undervisning og børns udvikling. Man kan tilføje sammenhængen mellem undervisning og relationen til naturen.